Derfor sætter katte sig i tape-firkanter på gulvet
Der er ikke noget, der kan få internettet til at gløde som nuttede kæledyr. Det seneste virale tweet handler om katte, der altid vil sætte sig godt til rette i en firkant markeret på gulvet. Her forklarer en amerikansk dyreadfærdsforsker hvorfor.
Katte sætter sig i firkant af tape på gulvet

Hvis man laver en tape-firkant på gulvet, har katte en tendens til at placere sig i den frem for andre steder. Her ses katten Preben. Han har et stift ben. (Foto: Kirstine Jacobsen)

For tiden flyder Twitter over med katte, der simpelthen ikke kan lade være med at parkere sig i firkanter markeret på gulvet.

Kattene lader til at finde firkanterne uimodståelige. Beskederne på Twitter samler sig under hashtagget #CatSquare.

Kattene i tapefirkanterne er en variation af de historier, jeg i min rolle som paneldeltager i Animal Planet’s ‘America’s Cutest Pets’ hørte igen og igen.

Her så jeg nemlig den ene video efter den anden af katte, der kravlede ind i papkasser, kufferter, håndvaske, affaldsspande, køkkenskuffer, garderobeskabe og endda vaser.

Historien kort
  • For nylig begyndte billeder af katte, der sad i midten af en firkant, at myldre frem på Twitter.
  • Her forklarer en amerikansk dyreadfærdsforsker, hvorfor katte lader til at finde firkanterne uimodståelige.

»Det er så nuttet… Hvorfor tror du, hun gør det?« var et meget typisk spørgsmål. Det var, som om hver eneste episode, hvor en kat klemte sig ind et sted, havde hver deres forklaring. 

 

Kasser giver følelsen af tryghed og ro

Men sådan hænger det ikke sammen.

Katte maser ind i, hvor de kan, fordi de føler sig mere trygge og sikre i små kroge og gemmesteder. Her er de ikke udsat for støj og spektakel eller de vilde vovers farer.

Katte foretrækker at krybe sammen i små og klart afgrænsede områder.

Killinger ligger ligger tæt på deres mor og kuldets andre killinger, hvor de kan mærke varmen og den beroligende kontakt. Det svarer nærmest til at svøbe en nyfødt i et tæppe.

kat dyr kæledyr adfærd dyrepsykologi tilflugtssted tryghed sikkerhed kasser afgrænsning firkant #CatSquare Twitter sociale medier killing

Killinger ligger tæt på deres mor og kuldets andre killinger, hvor de kan mærke varmen og kontakten fra de andre, som beroliger dem. (Foto: Shutterstock)

Frigiver endorfiner

Det menes, at den tætte kontakt med siderne på en kasse frigiver endorfiner – kroppens egne morfinstoffer – som mindsker følelsen af stress og øger følelsen af velbehag og glæde.

I samarbejde med Temple Grandin, der er professor i dyrevidenskab ved Colorado State University, granskede jeg effekten af det såkaldte ‘lateral side pressure’ (groft oversat lateral sidetryk, red.). 

Vi fandt, at stoffet naltrexon, der modvirker endorfinerne, forandrede den søvndyssende effekt i grise.

Katte sætter sig i firkant af tape på gulvet

Den virtuelle kasse, som firkanten leverer, giver katten en slags tryghed. (Foto: Kirstine Jacobsen)

Katte elsker kasser – undtagen til transport!

Katte laver også små, uanseelige reder, hvor kattemor føder sine unger og sørger for, at kuldet har det trygt og sikkert.

Der er en iøvrigt en adfærd, man kan observere blandt både hun- og hankatte, uanset om de er kastrerede eller ej.

Katte kan godt lide små, trange opholdssteder - lige med undtagelse af transportkasser og kattebure, som vækker dårlige minder om ture i bilen eller besøg hos dyrelægen. Eller hvis kassen ikke er stor nok eller har så lave sider, at den ikke er bekvemmelig.

En ‘kasse’ på gulvet, markeret med tape, har selvfølgelig ikke vægge. 

Denne virtuelle kasse repræsenterer i det mindste en afgrænsning – hvis det nu bare var en rigtig kasse, man kunne putte sig i!

Tesen afprøvet i hollandsk studie

Den virtuelle kasse leverer en slags tryghed og psykosomatisk trøst.

Hollandske forskere afprøvede kattekasse-teorien ved at udlevere katte-shelter-kasser som en slags tilflugtssted.

Forskerne fandt, at de katte, der havde en tilflugtskasse, hurtigere tilpassede sig deres nye omgivelser end kontrolgruppen bestående af katte uden kasser. 

Forskerne konkluderede, at kattene med kasser var mindre psykisk belastede, fordi de havde en papkasse, som de kunne søge tilflugt i.

Katte har brug for tilflugtssteder

Alle katteejere bør derfor huske på, at deres kat har brug for en kasse eller lignende, der kan berige deres miljø.

Et højtplaceret tilflugtssted er endnu bedre. Når katten er højt oppe, har den godt udsyn og føler sig tryg.

I mangel af bedre kan en firkant på gulvet levere lidt tryghed. Men en skotøjsæske, kasse eller papirspose leverer nok en større følelse af tryghed.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Det sker