Derfor er kendte mennesker interessante
Hvad er et kendt menneske, en celebrity? Hvorfor er vi interesseret i kendte og kongelige, politikere og filmstjerner? Hvad betyder de for os og hvad kan vi bruge dem til?

Hvis man er kendt i dag, er man synlig i medierne både på forsiden af aviser og ugeblade, i tv-programmer og på nettet.
Inden for medieforskningen bruger man derfor betegnelsen celebrity-kultur til at karakterisere mediernes og modtagernes optagethed af kendte mennesker.
Tre celebrity-typer
Nu er der forskellige grunde til, at man bliver en kendt person i medierne og dermed en celebrity.
Sociologen Chris Rojek skelner mellem tre grundtyper af kendte mennesker:
Man kan være født til at være kendt. Man bliver kendt, fordi man har udrettet noget særligt - altså på merit. Man kan blive kendt som almindeligt menneske, fordi man eksponeres i medierne i en kortere intens periode f.eks. som deltager i et reality-show som X-factor.
Fokus i denne artikel er på de to første typer.
Født til at være kendt
Når man er født til at være kendt, er det typisk, fordi man har blåt blod i årerne og er født ind i en royal familie.
I Danmark var den nuværende Dronning Margrethe d. II født til at være et kendt ansigt, og det samme gælder hendes førstefødte Kronprins Frederik.

I dag er den magt, som konger og dronninger havde tidligere, afløst af en repræsentativ funktion, og de fungerer bl.a. som nationale symboler.
Valgt til at være kendt og magtfuld
Demokratisk valgt statsoverhoveder er kendte netop, fordi de har magten og leder regeringen.
Det er lige fra den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen til den amerikanske præsident Barack Obama. Politikere er afhængige af at være kendte for, at vælgerne stemmer på dem frem for andre.
Medieforskeren Joshua Meyrowitz argumenterer for, at det i dag er nødvendigt for en politiker, at der både bliver vist en privat side (back stage) og ikke kun den officielle facade (front stage), så de fremstår som mennesker med en personlighed, som hænger sammen med det, de står for politisk.
Barack Obama overhoved - privat og professionelt
I Barack Obamas præsidentkampagne var det vigtigt, at Michelle Obama fremstod som en hengiven hustru og moder til deres to døtre i stedet for som den professionelle og meget succesfulde karrierekvinde, som hun også var.
Obama fik kommunikeret, at hele hans familie bakkede ham op, og at hans kone var parat til at opgive sine (feministiske) professionelle ambitioner for at støtte sin mand.
Ved at benytte denne strategi fremstod Obama både som overhoved for sin familie og som en repræsentant for et meget traditionelt familiemønster, som tiltalte vælgerne i USA.
Det er i dag blevet nødvendigt som folkevalgt toppolitiker at kunne skabe et billede i medierne af en person, som vælgerne kan identificere sig med og dermed har lyst til at stemme på.
Hollywoodstjerner sælger billetter

Filmstjerner er også afhængige af, at biografpublikummet kan identificere sig med dem.
For når tilskuerne synes, at en filmstjerne har en spændende eller sympatisk personlighed eller er gudesmuk og/eller hylende morsom, er der stor sandsynlighed for, at man gerne vil se vedkommende i en film i biografen.
Det gælder f.eks. veletablerede Hollywood-stjerner som Angelina Jolie, Tom Cruise, Jim Carrey og Julia Roberts og ofte hænger det sammen med, at en stjerne optræder i bestemte genrer: Angelina Jolie og Tom Cruise medvirker typisk i actionfilm, Jim Carrey i 'fald på halen'-komedier og Julia Roberts i romantiske komedier.
De amerikanske filmstjerner repræsenterer også en grundfortælling om personlig succes og anerkendelse.
Den typiske stjernehistorie beskriver filmforskeren Richard Dyer som en kombination af held og hårdt arbejde, og opnåelse af stjernestatus bliver ofte udlagt som eksempel på, at den amerikanske drøm om individuel succes og anerkendelse går i opfyldelse.
Skandaløse celebrities
Hvad celebrities betyder for os, kommer meget klart til udtryk, når en meget succesfuld person bliver involveret i en skandale. Sociologen John B. Thompson peger på, at skandaler har to centrale kendetegn: Skandalen involverer overskridelsen af bestemte værdier, normer eller moralske koder. Skandalen involverer hemmeligheder, som bliver forsøgt holdt skjult.
Seneste eksempel på afslørede skandaler er golfstjernen Tiger Woods utroskab og Britney Spears mentale sammenbrud og manglende dømmekraft, som i vidt omfang blev dækket de almindelige tv-nyheder, altså ikke blot i sladderblade og tabloidaviser.
Forklaringen på, at de to stjerners nedtur blev dækket så intenst var, at deres opførsel stod i stærk kontrast til det image, som de havde etableret i den brede offentlighed: Nemlig 'Golf-vidunderet med kernefamilie' og 'The American Sweetheart'.
Stjerner som inspiration, tv-serie og para-social relation
Men filmstjerner kan også være forbilleder, som vi gerne vil både ligne og efterligne, som filmforskeren Jackie Staceys undersøgelser har vist.
Det spiller reklamebranchen jo også på, når filmstjerner og andre kendte anbefaler alt fra parfume til kreditkort.
Men ifølge medieforskeren Joke Hermes kan stjernernes gøren og laden også opfattes som en slags familie tv-fiktionsserie, som man følger med i dag for dag og uge for uge. Pointen er, at vores kendskab til celebrities er en såkaldt para-social relation, som sociologen John B. Thompson påpeger.
Vi kender kun celebrities via medier, og det er derfor en relation, vi kan vælge til og fra, som det passer os, og som vi ikke har nogen forpligtelser overfor.
Kendte mennesker er interessante
..fordi de er anerkendte, de skiller sig ud, de er synlige i medierne og kendskabet til dem kan give inspiration og etablere en uforpligtende relation.
Sociologen Axel Honneth diskuterer vigtigheden af anerkendelse, og i en vis forstand kan man sige, at mediernes massive dækning af kendte mennesker inden for både samfundsmæssige og kulturelle områder er en ydre form for anerkendelse.
Når man er i mediernes søgelys, er man tilsyneladende både anerkendt og interessant, hvad enten man er filmstjerne, kongelig eller politiker.
Relaterede artikler
Eksterne links
Litteratur om emnet:
Dyer, Richard Stars. London: BFI Publishing.
Haastrup, Helle Kannik (2010) Filmstjerner på tværs af medier. In Kosmorama (in press). Det Danske Filminstitut.
Hermes, Joke (1995). Reading Women's Magazines. Cambridge: Polity Press
Honneth, Axel (2006). Kampen om anerkendelse. København: Hans Reitzel.
Meyrowitz, Joshua (1986). No Sense of Place. New York: Oxford University Press
Rojek, Chris (2001). Celebrity. London: Reaktion Books.
Stacey, Jackie (1994). Star Gazing. London & New York: Routledge.
Thompson, John B. (1995). The Media and Modernity: A Social Theory of the Media. Cambridge: Polity Press.
Thompson, John B. (2002). Den politiske skandale: Magt og synlighed i mediealderen. København: Hans Reitzels Forlag.
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Hverken partier eller vælgere er særlig vilde med kvindelige kandidater
19. maj 2013 kl. 10:57Hvis skyld er det, at kun 31,8 procent af kommunalpolitikerne er kvinder? Partierne placerer ikke kvinderne særligt højt på stemmesedlen, og vælgerne hjælper dem kun lidt opad.Bringes i samarbejde med Dansk Selskab for Statskundskab -
18. maj 1993: Lignende oprør kan rive dig med i en rus
18. maj 2013 kl. 05:47Gør demonstranterne under et oprør sig rationelle og bevidste overvejelser om deres handlinger? Ikke altid, siger sociologerne. Nogle gange er oprørerne faktisk helt almindelige lovlydige borgere. -
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
17. maj 2013 kl. 04:25Grand Prix-point kan fortælle danske virksomheder, hvor det kan betale sig at vifte med Dannebrog. Ny forskning viser, at de lande, der giver os flest point, også er de lande, der køber flest af vores varer.
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
15/05
-
14/05
-
15/05
-
14/05
-
13/05
-
14/05
-
13/05
-
15/05
-
16/05
Det læser andre lige nu
-
Har dyr følelser?
5. maj 2013 kl. 12:28 -
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Delfiner kan mærke elektriske felter
22. august 2011 kl. 12:50
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
16. maj 2013 kl. 12:44 -
Hvorfor griner vi?
12. maj 2013 kl. 04:56
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:54
-
10:30
-
10:01
-
09:37
-
02:58
Mest sete video
-
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
NASA går på opdagelse i Grønland
10. maj 2013 kl. 13:25 -
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30
Seneste kommentarer
-
Af Jørgen Knudsen for 2 minutter 53 sekunder siden
[Hvad er forskellen på frugt og grøntsager?]
-
Af Jens Yde for 17 minutter 25 sekunder siden
[Videnskab.dk forankres hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
-
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
-
Danmark i front ved øko-ræs
-
18. maj 1993: Lignende oprør kan rive dig med i en rus
-
Forskere sætter hårdt ind mod nakke- og skuldersmerter
-
Slip din viden løs - ny håndbog i forskningsformidling fra Videnskab.dk
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















