Annonceinfo

Derfor er det svært at lære dansk

Rodgrod mae flothe. Vi griner, når vi udsætter ikke-dansktalende for den populære tungebrækker, men spøgen afslører faktisk, hvorfor de har så svært ved at lære det danske sprog.

Emner:
Dansk er ikke et let sprog at lære. Det skyldes, at der på dansk er mindst 20 vokallyde. (Foto: colourbox )

Hemmeligheden ligger først og fremmest i vokalerne. Udlændinge kløjes i de fine vokalnuancer, som det danske sprog er præget af.

Fonetikeren Ocke-Schwen Bohn kan sine vokaler på fingrene, og han stiller sin viden til rådighed for videnskab.dk, som i forbindelse med FN's internationale modersmålsdag den 21. februar søger svar på, hvorfor udlændinge kæmper en så ulige kamp med det danske sprog.

Med i købet får vi også prikket hul på myten om, at der er et kritisk vindue for at lære sprog, som lukker ved udgangen af puberteten.

Danskere går amok i vokaler

Ocke-Schwen Bohn, der i øvrigt selv er tysk, er professor i engelsk lingvistik med speciale i psykolingvistik på Århus Universitet. Han forklarer, at på dansk er der mindst 20 vokallyde. Hvorimod der for eksempel på spansk kun er fem vokallyde.

Det betyder i praksis, at for en spansktalende er der eksempelvis ikke forskel på sol og sål. Mens der for en dansktalende unægteligt er stor forskel på, om man skal se på solen eller sålen.

»Dansk er som de andre germanske sprog meget vokaltunge. Vi producerer mening ved hjælp af fine små vokalnuancer. På den måde var jeg som tysker ganske heldigt stillet, da jeg skulle lære dansk,« forklarer han på formfuldendt dansk.

»På tysk har man 14 vokallyde, hvilket man også har på engelsk. Men arabere og inuitter (folkeslag i de arktiske egne, red.) har det meget sværere, for på deres sprog har man kun tre vokaler. De har det derfor markant vanskeligere, når de skal afkode lydene, der produceres på dansk, og omsætte dem til noget meningsfyldt,« fortæller Ocke-Schwen Bohn.

Spædbarnet er sproglig verdensborger

Alle normalt udviklede mennesker lærer at tale helt uden at blive undervist i det. Tilegnelsen af sproget starter lige fra fødslen. Spædbarnets hjerne arbejder på højtryk for at sætte de opfattede lyde i system, så det bliver til et meningsfyldt sprog.

Fakta

VIDSTE DU

Alle vokaler kan beskrives i et vokalrum, som er fælles for alle mennesker. Ydergrænserne består af vokallyden A, hvor tungen har den største afstand fra ganen, og hvor tungen er mest tilbagetrukket som i bamse, til I i ordet bi, som er den snævreste vokal, et menneske kan artikulere. Indenfor dette rum, kan man placere de forskellige sprogs vokalrum.

Som nyfødt kan man høre alle lydmæssige nuancer, som den menneskelige stemme er i stand til at frembringe, og det lille barn skelner mellem lydene.

Det har man fundet ud af ved systematisk at teste nyfødte med det såkaldte HAS-eksperiment (High Amplitude Sucking Paradigm).

Spædbørn sutter hurtigere og mere intenst, når de opfatter to sproglyde som forskellige. På den måde kan forskerne finde ud af, om børn kan skelne mellem sproglyde.

Barnet luger ud

I løbet af det første leveår luger det lille barn ud i de lyde, hvor der er en lille nuance, men hvor betydningen er den samme.

På dansk kan vi udtale Zoo som soo med ustemt s-lyd eller som Zzzzooo med stemt s-lyd, der minder om en flues summen. Men fordi de ikke ændrer mening, holder barnet op med at registrere det.

Hvis en lyd ikke bliver brugt til at skelne mellem betydninger, holder vi op med at lytte efter den. Evnen til at skelne mellem de forskellige lyde er af fundamental betydning, når man skal tilegne sig et andet sprog.

Barnet går ifølge Ocke-Schwen Bohn fra at være sproglig verdensborger til sprogspecifik lytter.

Alder er ingen hindring

Man har hidtil ment, at der var et kritisk vindue for indlæring af sprog. Teorien om det kritiske vindue gik ud på, at i denne periode kunne sprogindlæringen lade sig gøre, men når vinduet blev lukket, så var sprogindlæringen i princippet en umulighed.

Fakta

LÆS OGSÅ

På dette site kan du høre alverdens forskellige engelske udgaver af den samme lille tekstbid. På den måde kan man høre forskellen på, hvordan engelsk tales af mennesker, der har engelsk som andet sprog. Der er desuden oplysninger om, hvornår taleren stiftede bekendtskab med engelsk, og hvordan han eller hun bruger sproget.

Desuden mente man, at det kritiske vindue hang sammen med hjernens udvikling, og den stoppede ved udgangen af puberteten.

Denne antagelse hænger angiveligt sammen med, at det for manges vedkommende er umuligt efter puberteten at lære at mestre et andet eller tredje sprog flydende, dvs. uden grammatiske fejl og mærkbar accent.

Vi følger samme mønster

Men Ocke-Schwen Bohn slår skår i det kritiske vindue i bogen In Search of a Language For The Mind-Brain. Tilbagevisningen af teorien om det kritiske vindue bunder i adskillige studier, som viser, at mange der lærer deres andet sprog i den tidlige pubertet ligger på niveau med nogle, der har lært deres andet sprog, da de var i 30'erne.

Derfor kan man udelukke, at det har noget med modningen eller udviklingen af hjernen at gøre, for hjerneudviklingen er universel for mennesket. Vi følger alle det samme udviklingsmønster.

»Forestil dig, at vi har et slags sprogkort i hjerne. Det har vi ikke, men det er et godt billede på, hvordan det fungerer, når vi lærer sprog. Sprogkortet vil vi fylde ud gennem vores opvækst. Det betyder, at der er rigelig plads på kortet, når vi er børn og unge, men jo ældre vi bliver, desto mere arbejde skal der til for at få plads til nye sprog på kortet. Det fyldes op. Og det er derfor, man har lettere ved at lære andet og tredje sprog, når man er barn og teenager. Så alder på indlæringstidspunktet er absolut en faktor. Man kan bare ikke tale om et kritisk vindue, hvor, når vinduet er lukket i, så kan man ikke lære sprog. For det er ikke korrekt,« siger Ocke-Schwen Bohn.

Han mener også, man kan trænes op til igen at kunne høre de nuancer i sproget, man som barn har luget ud. Det tager sin tid, men det kan gøres.

Muligvis bør man gentænke sprogundervisningen. Måske skal man tænke på at opøve den fonetiske, altså den lydelige opmærksomhed i langt højere grad og langt mere systematisk, end man gør nu. Specielt i forbindelse med indlæring af vokaltunge sprog som dansk, mener fonetikeren.

Det er ikke det danske sprog, der er tillokkende?

Hvad er det så?

Dansk - Kartoffelsprog?

Jeg er tyrkisk dansker og kan godt give svenskerne ret i at vi måske godt kan lyde som om vi er ved t tygge af munden når vi taler, såsom hvis vi havde en kartoffel i munden. F.eks. sætningen "Rød grød med fløde" er rigtig svært for ikke-danskere (og her taler jeg om svenskere og nordmænd) at udtale, de lyder som om de er ved at brække sig, når de prøver :)

Har hørt udlændinge sige:

"Dansk lyder som en mavesygdom"

Men selv danskere kan havde svært at forstå hinanden.

Jeg er født i København, men som 12-årig flytte vi til Marstal, min mors fødested. I Marstal havde jeg ingen besvær med at forstå de indfødte dér (bortset fra enkelte ord der hurtigt blev lært), men bevægede jeg mig til midten af Ærø, var det mig komplet umuligt at forstå de lokale. Det tog mig lang tid før jeg forstod den lokale dialekt på midt-Ærø. Det påvirkede dog ikke mig sprogligt, at havde været bosat på Ærø i lidt over 40 år.

Jeg taler stadig klingende københavnsk.

Bornholmsk forstår jeg stadig ikke.

Reklame-link slettet

Redaktionen

thanks

Når man ser nogle danske film og forsøger at forstå replikkerne, kan det være vanskeligt, fordi de fleste danske skuespillere afkorter udtalen. Æder det halve af de ord de skulle sige. Dårligt uforståeligt dansk.Det er virkeligt et problem.

Uforståelig skuespiller-dansk

Når man ser nogle danske film og forsøger at forstå replikkerne, kan det være vanskeligt, fordi de fleste danske skuespillere afkorter udtalen. Æder det halve af de ord de skulle sige. Dårligt uforståeligt dansk.Det er virkeligt et problem. Vi er mange biografgængere der er fortørnede over den dårlige udtale, og forlanger snart undertekster sat på, som i udenlandske film. Der behøver naturligvis ikke at tales i Poul Reumert stil. Bare det er forståeligt.
TV har også en snert af dårlig dansk sprogudtale.
Så jeg kan godt forstå, en udlænding har svært ved at lære dansk.

I artiklen tales der om et

I artiklen tales der om et »sprogvindue« i forbindelse med indlæringen af et andet sprog. Men jeg er stødt på samme vending i forbindelse med indlæringen af /første/ sprog, altså modersmålet.

Nogle børn fødes døvstumme, og vokser de op uden kontakt til andre mennesker, så udvikler de intet sprog, og skulle efter barndommen heller ikke være i stand til at lære andet end et uhyre rudimentært sprog.

Det samme sker med børn der forsvinder i naturen, og tilsyneladende vokser op sammen med en abe- eller ulveflok. Heller ikke de kan få andet end et yderst rudimentært sprog, skulle de komme tilbage i menneskeligt selskab.

"Når man hører en landsmand

"Når man hører en landsmand erklære, at han absolut ikke kan udtrykke sig klart og præcist på dansk, men altid er nødt til at ty til fransk eller engelsk, så kan man godt regne med, at han bare er dårlig til dansk og sansynligvis endnu ringere til fransk og engelsk, siden han selv kan tro, at han er bedre til det end til sit eget modersmål".
(sprogprofessor Erik Hansen 2004)
Prins Henrik udtalte sig engang om dronning Magrethes fransk: Hun taler lige så godt fransk, som jeg taler dansk! Sjovt nok forstår jeg bedre engelsk, der udtales af en ikke-englænder, end af en indfødt englænder. Her på siderne beskrives, at skal der undervises på engelsk på danske læreanstalter, forsvinder humoren. Jeg mener undervisningen herhjemme skal foregå på dansk for at få nuancerne med, der kan fremme forståelsen af det der bliver i. Men man skal selvfølgelig også studere fremmedsprog. Det er ret så nødvendigt i denne her såkaldte globaliserede verden.

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg