Derfor elsker vi Stein Bagger
I krisetider fantaserer vi om uhæmmet nydelse og stærke mænd – især dem, der bryder loven. Storsvindlere er forbrugersamfundets helte, konstaterer danske sociologer.

Når det gælder økonomisk kriminalitet i sværvægtsklassen, er danskerne mere fascinerede end forargede. 'Bedrag - om IT Factory, grådighed og magtsyge' af Dorte Toft og Henrik Tüchsens udkom på Gyldendal Business i 2009.

 

Ny dansk forskning viser, at vi er forblændet af storsvindlere. De gør nemlig det, som det moderne forbrugssamfund siger, vi skal:

Storsvindlerne er hæmningsløse og ekstremt dygtige, når det gælder om at opnå nydelse i form af rigdom og luksus.

Derfor fascinerer de os andre, der højst kan drive det til parkeringssnyd og lidt sort rengøring.

To sociologer har gennem interview med almindelige danskere fundet ud af, at når det gælder økonomisk kriminalitet i sværvægtsklassen, er vi mere fascinerede end forargede.

Storsvindelere pirrer vores fantasi

Forskerne beskriver den tid, vi lever i, som 'det senkapitalistiske samfund'. Her handler det om at få mest mulig nydelse, og det forsøger vi at opnå ved at forbruge, forklarer de.

Men helt tilfredse bliver vi aldrig. Vores længsel efter det, der kan tilfredsstille vores begær, er umættelig. De få, der går hele vejen, kalder på vores drømme.

»Folk som Stein Bagger fascinerer os, fordi de pirrer vores fantasi om at få opfyldt det begær, der driver hele det senkapitalistiske forbrugersamfund,« siger Naja Buono Stamer, der er ph.d.-studerende ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

Havde forventet at se en syndebuk

I foråret 2009 ville hun og Lasse Suonperä Liebst, der ligeledes er sociolog og ph.d.-studerende ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, undersøge finanskrisens virkning på danskere, der var blevet særligt hårdt ramt.

Fakta

Stein Bagger-sagen kort (del 1) • September 2008: Stein Bagger kåret af Dagbladet Børsen til ’Den dygtigste af de 200 bedste i it-branchen herhjemme’ • 29. oktober 2008: Stein Bagger modtager en pris i Ernst & Young's vækstskaberkonkurrence ’Entrepreneur Of The Year’ • Slutningen af november 2008: Stein Bagger flygter fra Dubai, hvor han er på rejse med blandt andet sin kone, Anette Uttenthal. Da han forsvinder fra Dubai, har han taget flyveren til New York • 1.december 2008 kommer det frem, at IT Factory er gået konkurs

De interviewede derfor en række fyrede, midaldrende arbejdere fra udkantsområder af Sjælland.

Sociologerne ville blandt andet undersøge, om de fyrede arbejdere ville pege på en syndebuk – et sted at placere ansvaret for den krise, der havde ramt dem så hårdt.

De to forskere havde forventet, at Stein Bagger ville få denne rolle. 

Resultatet var det modsatte

Stein Bagger var på det tidspunkt massivt omtalt i den danske presse. Som administrerende direktør for IT-Factory havde han svindlet for over én milliard kroner.

På den baggrund var Stein Bagger den perfekte skydeskive - og et oplagt sted at placere vrede og frustration, troede de to forskere.

Resultatet var et andet.

Efterhånden som interviewene skred frem, opdagede forskerne, at Stein Bagger ikke blev opfattet som en syndebuk. Tværtimod.

Stein Bagger - en arbejderhelt

I stedet lagde de fyrede arbejdere vægt på Stein Baggers mod og beslutsomhed. De beskrev ham som ’genial’, ’lynende intelligent’, ’klog’ og ’smart’.

Fascinationen af Stein Baggers kriminelle handlinger gav anledning til, at der med lynets hast blev skrevet seks bøger om ham og IT Factory. Her ses forsiden fra bogen 'Fantasten', som udkom på Ekstra Bladets Forlag og er skrevet af Bo Elkjær, Annelise Pedersen, Thomas Gösta Svensson, Niels Pinborg, Steen Larsen og John Mynderup.

Stein Bagger var alt andet end en syndebuk. I stedet for at være krisens årsag, blev han opfattet som løsningen: At det var folk som ham, der kunne bringe Danmark ud af den nuværende økonomiske krise.

En af de fyrede arbejdere sagde det sådan:

»Manden er lynende intelligent. Et eller andet sted synes jeg ikke, at han skal straffes. Man burde sætte ham ind på Christiansborg, for han har noget, de godt kunne bruge.«

 

Freuds teori om Urfaderen kaster lys

I en videnskabelig artikel i tidsskriftet Dansk Sociologi, ’Fallos og finanskrisen eller, hvorfor Stein Bagger er en senkapitalistisk Urfader’, forsøger de to forskere at forklare den åbenlyse beundring for Stein Bagger.

Det gør de blandt andet ved at genoplive tanker fra en af psykologiens fædre, den østrigske psykoanalytiker og læge Sigmund Freud (1856-1939).

I sit essay ’Totem og Tabu’ fra 1913 beskrev Freud, hvordan forestillingen om en 'Urfader' etablerer religion og lov.

Urfaderen er brutal hersker, som både bliver afskyet og beundret. Når Urfaderen bliver dræbt, rammes stammens medlemmer (sønnerne) af en slags skyldfølelse, der gør, at de efterlever Urfaderens regler endnu stærkere, end da han var i live.

De to forskere er kommet frem til, at i det moderne, kapitalistiske samfund, hvor det gælder om at opnå nydelse gennem forbrug, har Stein Bagger samme funktion som Freuds Urfader.

 

Stein Bagger er forbrugersamfundets Urfader

Fakta

Stein Bagger-sagen kort (del 2) • 4. december 2008 bliver Stein Bagger sigtet in absentia ved retten i Lyngby for bedrageri og dokumentfalsk af særlig grov karakter for op imod én milliard kroner. Han efterlyses for omfattende økonomisk kriminalitet • 6. december 2008 melder Stein Bagger sig selv til politiet i Los Angeles i Californien • 16. december 2008 ankommer Stein Bagger til Kastrup i et fly. Samme dag erklærer han sig skyldig i bedrageri og dokumentfalsk ved retten i Lyngby • Juni 2009: Stein Bagger idømmes syv års fængsel ved retten i Lyngby

Stein Bagger-sagen, der sluttede med, at han meldte sig til politiet i Los Angeles og senere vendte hjem til Danmark, hvor han foran en dommer indrømmede sin skyld og blev idømt fængsel, er et drama om Urfaderens storhed og fald, mener de to sociologer.

Ikke en freudiansk Urfader, der indstifter religion og love om, hvad vi må og ikke må, men en moderne Urfader, nemlig forbrugersamfundets Urfader, der fortæller os, at det gælder om at nyde mest muligt.

Stein Baggers flugt og fængsling er dermed den symbolske Urfaders død.

 

Elsker og hader Baggers nydelse

Når Stein Bagger er sat bag tremmer, kan vi for alvor drømme om ham. Så kan vi for alvor slippe vores fantasier løs om uhæmmet nydelse.

Derfor kan vi fantasere om Stein Baggers nydelse, og derfor kan vi både elske og hade den. Vi er forargede over hans mangel på moral, og samtidig har han vist os alle sammen, hvordan man virkelig skal nyde i det moderne forbrugersamfund.

»Fordi han symbolsk set er død, kan vi fantasere om, at han har levet op til samfundets diktum – dets udsagn – om nydelse.  Det er derfor, de interviewede mener, at han kan gøre gavn på Christiansborg,« forklarer Naja Buono Stamer.

 

Skræmmende politiske perspektiver

Nogle af de fyrede, midaldrende arbejdere drager politiske konsekvenser af deres fascination af Stein Baggers handlekraft.

I undersøgelsen udtrykker flere mistillid til de folkevalgte politikeres manglende handlekraft. I stedet mener de, at der skal en stærk ener til magten.

Forsiden fra Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensens bog 'Stein – bogen om Stein Bagger', som udkom på Gyldendal.

Eksempelvis siger en kvinde ved navn Ellen:

»Altså [politikerne] er for mange om buddet. Så længe der er tre til fire partier, der skal blive enige om tingene, så tror jeg ikke på, at der vil ske noget overhovedet.«

En mand, Jakob, fortsætter:

»Ja, der skal være én dominerende magt.«

 

Længes efter den handlekraftige ener

Også flere andre steder lægger de fyrede medarbejdere vægt på, at det danske politiske system og de danske politikere mangler handlekraft.

De længes med andre ord efter Urfaderen - den handlekraftige ener, der har evnerne og kræfterne til at hjælpe os ud af krisen.

De fyrede medarbejderes tanker bekymrer Lasse Suonperä Liebst og Naja Buono Stamer.

»Det er bekymrende, at i stedet for at kræve demokratisk kontrol med bankerne og finansmarkederne, så vil de fyrede arbejdere i stedet have en, der kan skære igennem demokratiets 'snakkerier'. De vil have en, der kan give dem forbrugersamfundets nydelse igen, og de er klar til at betale med demokratiet som pris,« siger Naja Buono Stamer.

Senkapitalisme

Perioden efter 2. verdenskrig kan kaldes 'den statsligt regulerede kapitalisme'.

Også en række andre betegnelser er blevet foreslået til at karakterisere dette tidsrum:

  • Monopolkapitalisme
  • Statskapitalisme
  • Velfærdssamfund
  • Senkapitalisme

Sidstnævnte begreb, senkapitalisme, blev populariseret af den belgiske, marxistiske økonom, Ernest Mandel, i hans ph.d.-afhandling fra 1972.

Krise svækker velfærdsstaten

Inden for sociologien har Jürgen Habermas bidraget med væsentlig teoriudvikling.

I værket Legitimationsprobleme der Spätkapitalismus (Senkapitalismens legitimationsproblemer, red.) fra 1973 analyserer Habermas, hvordan de økonomiske krisetendenser i senkapitalistiske samfund svækker velfærdsstatens legitimitet, fordi de øgede krav og forventninger om, at det offentlige skal afhjælpe virkningerne af økonomiske kriser, ikke kan indfries.

Kilder: Den Store Danske, Wikipedia samt Leksikon.org, som Leksikon for det 21. århundrede står bag, og som blev startet af partiet Venstresocialisterne.

Stein Baggers smykker havde særlig herlighedsværdi

Mennesker som Stein Bagger er godt stof. Hele Danmark fulgte med, da skandalen om IT-Factory begyndte at rulle i december 2008.

Erhvervsgeniet, der viste sig at være bedrager, var en historie, der optog Danmark. Ud over omfattende omtale i den skrevne og elektroniske presse er der skrevet adskillige bøger om Stein Bagger-sagen.

Ligesom i Freuds myte om Urfaderen er det faldet fra top til bund, der optager os.

Ikke mindst når de ydre symboler på magt og rigdom udstilles – når luksusejendommene, de dyre biler, kunstsamlingen og diamanterne sættes til salg.

Alle fik del i rigdommene

Den 1. marts blev smykker fra konkursboet efter IT factory sat til salg hos auktionshuset Bruun Rasmussen for at skaffe penge til kreditorerne.

I TV kunne man i dagene inden se de prangende guldsmykker lagt til offentligt skue.

Pludselig var det, som om vi alle fik del i rigdommene: Nu tilhørte de ikke længere Urfaderen, nu havde vi alle en slags adgang til den ekstreme luksus.

Salget gik langt over forventet. Smykkerne fra konkursboet efter IT Factory indbragte et samlet hammerslag på 2.620.000 kroner mod en samlet vurdering på 1.207.000 kroner.

Noget tyder på, at der var mange, der ville betale en god pris for et smykke, der havde tilhørt Stein Bagger.

- Ja, hvem vil ikke gerne have det, som Urfaderen har rørt ved?