Annonceinfo

Derfor bliver vi ved med at se Disneys Juleshow

For rigtig mange er det en fast del af julen, at se Disneys Juleshow i TV med familien om eftermiddagen 24. december. Ny forskning viser, at fænomenet kan spores tilbage til vores forfædres stammedans og ritualer fra stenalderen.

Emner: , , ,
To tredjedele af seerne af Disneys Juleshow er i dag voksne. Forældre og bedsteforældre husker øjeblikkene med Chip og Chap, Anders And og Bambi som et højdepunkt fra deres egen barndom, og fører traditionen videre. (Foto: DR)

Siden 1967 er Disneys Juleshow blevet sendt på TV juleaftensdag både i Danmark og i resten af Skandinavien, og seertallene er skyhøje. I Danmark kiggede omkring en million seere med i 2014.

Selvom showet oprindeligt er produceret til børn, er mere end to tredjedele af seerne i dag voksne. Ny forskning af lektor Bjørn Schiermer Andersen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet kan forklare, hvad der får os til at samles foran TV-skærmen år efter år. 

Når vi sætter os til rette i sofaen og tænder for Disneys Juleshow på juleaftensdag, er det ikke for spændingens skyld. Vi kender historierne ud og ind, fra Anders And i sneboldkamp til Bambi på glatis, og sådan vil vi helst have det. På et tidspunkt var der overvejelser om, at lave små ændringer i den norske version af Juleshowet, og der blev ramaskrig fra de mange, trofaste seere. Schiermer Andersen forklarer, at det hænger sammen med, at vi har et nærmest ironisk forhold til showet:

»Vi ved jo godt, at det her show ikke helt fortjener den opmærksomhed og den stærke følelsesmæssige investering, som det får fra os. Alligevel ser vi det. Vi forbinder det med hygge, det her med at være sammen med andre, hvor alle har bevidstheden om, at 'nu hygger vi os' – vi ved hvad der skal ske, og nu skal vi være sammen om noget, uden forstyrrelser.«

Forældrene bruger Disney til at iscenesætte en særlig hyggelig stemning

Når vi samles foran TVet, nyder vi at have ritualet sammen med andre mennesker, også selvom vi er fuldt bevidste om, at showet ikke er så vigtigt, som vi 'lader som om, at det er'. Det betyder, at vi egentligt distancerer os en anelse fra vores involvering i programmet, men samtidigt er vi ekstremt involverede. Schiermer Andersen forklarer, at ritualerne omkring Juleshowet kan forklares med urgamle menneskelige mekanismer, som fandtes allerede i stenalderen og tidligere:

»Ritualer handler om energier, der binder folk sammen. Og de energier, der bandt samfundet sammen for 50.000 år siden, er i virkeligheden stadig gældende i dag. Vi bruger ritualer til at skabe fællesskaber, hvor vi alle sammen gør det samme på de samme tidspunkter, f.eks. ser Disneys Juleshow på juleaftensdag år efter år. «

Professor og medieforsker Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet har skrevet bogen 'Disney i Danmark', som handler om den indflydelse, som Disney-universet har på danske børn og familier. Hun fortæller, at familieritualet med at se Disneys Juleshow i dag, primært er drevet af forældre og bedsteforældre:

»De husker showet fra deres egen barndom, hvor Disneys juleshow næsten havde samme status som selve juleaften, og hvor ugens højdepunkt var, når Anders And-bladet udkom.«

Når vi samles foran TVet, nyder vi at have ritualet sammen med andre mennesker, også selvom vi er fuldt bevidste om, at showet ikke er så vigtigt, som vi 'lader som om, at det er'. (Foto: Shutterstock)

Kirsten Drotner forklarer, at forældrenes involvering i - og varme følelser for - Disney betyder, at de ofte bruger Disney-produkter, når de skal iscenesætte en særlig hyggelig stemning med familien. Og børnene kender jo stadig Disney-figurerne i dag, forklarer hun:

»De har set dem på Disney Channel eller i Disney Sjov om fredagen, og der findes alverdens merchandise som penalhuse og bamser, som de ofte har stående på deres værelser. Så børnene følger med, selvom de voksne er de primære drivere på traditionen med Disney og Juleshowet.«

Nye medier får kollektive fænomener til at trives som aldrig før

Bjørn Schiermer Andersen har undersøgt fænomenet Disneys Juleshow ved hjælp af tråde på sociale medier og interviews med seere af programmet. Han forklarer, at ritualerne omkring Disneys Juleshow i virkeligheden kan sammenlignes med alle mulige andre rituelle handlinger, som vi mennesker foretager i flok - for eksempel når vi følger gamle bryllupstraditioner, mødes til Roskilde Festival, eller når børnene afleverer deres sutter ved suttetræet i Frederiksberg have:

»Ved hjælp af de her ritualer, finder vi ned i nogle ældgamle værdier, som handler om at være sammen med andre og at værdsætte ting og handlinger, fordi andre også værdsætter dem. Det handler om at være en del af noget større, og det binder samfundet sammen. Det betyder, at vi mennesker måske ikke er så moderne, som vi går rundt og tror,« forklarer Schiermer Andersen, som sammenligner ritualerne med, hvordan stenaldermenneskerne mødtes for at danse og skabe intens, kollektiv energi i flok:

»Sådan er det jo også delvist i vores liv. Altså, man kommer jo hjem til jul, man laver de der ritualer, i hvert fald med sin familie.«

Schiermer Andersen forklarer, at ritualerne skaber hygge og varme mellem mennesker, og at det giver livskvalitet på samme måde, som vores forfædre fik livskvalitet ud af, at lave musik og danse stammedans sammen. 

I dag er vi medlem af flere 'stammer' med tilhørende ritualer end tidligere. Udover de traditioner vi har med familien på juleaftensdag, har vi også andre ritualer med vennerne, kollegerne osv. Vidden af vores stammer har udviklet sig, men der er stadig tale om de samme energier som tidligere. Og disse værdier bliver vigtigere og vigtigere i vores senmoderne samfund:

»I dag kommer der hele tiden nye medier, informationsteknologier, globalisering osv., og det binder jo folk tættere og tættere sammen. Det får kollektive fænomener til at trives som aldrig før. Det er sjovt at tænke på, at det faktisk får vores samfund til at ligne tidligere samfund mere og mere.«

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg