Når en verdensstjerne som Madonna til august træder ind på scenen i Parken, bliver der hverken sparet på lys, effekter eller storskærme, som kan sparke ekstra liv i publikum.
Madonnas show koster kassen - og alligevel vil hun tjene millioner af kroner, ligesom andre verdensstjerner har gjort på at turnere før hende. I 2007 slog Rolling Stones for eksempel alle rekorder, da de trak en halv milliard dollar hjem på en to år lang turné.
De store stjerner tjener så ufatteligt mange penge, fordi priserne på en koncertbillet er eksploderet siden 1990erne. Hvor en billet i 1980erne kostede det samme som den nye plade, koster den i dag tit fem eller ti gange så meget. Tal fra det amerikanske koncertmagasin Pollstar viser, at en koncertbillet i 1996 kostede 25 dollar i gennemsnit. I 2006 var prisen 62 dollar.
Priserne er langt højere, når det gælder superstjernerne. Den billigste ståplads til Madonnas koncert i Parken koster 650 kroner, mens en VIP-billet løber op i 5.000 kroner. Prisen for en aften i selskab med vores største musikidoler er blevet så høj, at deres koncerter er blevet deciderede luksusprodukter.
Høje priser ville normalt få kunderne til at skære ned på deres forbrug, men i musikbranchen er det gået stik modsat. De store koncerter bliver næsten altid udsolgt. Det er, fordi medierne på godt og ondt har givet os mere lyst til live-oplevelser - og især fordi koncerter giver os en helt unik oplevelse, som vi ikke kan finde andre steder i hverdagen.
Det mener lektor Fabian Holt, som netop har indsendt artiklen 'A New Economy of Live Music' til tidsskriftet European Journal of Cultural Studies.
»Det er en kombination af, at man i medierne ser en positiv indstilling til live-musik, samtidig med at mennesker har et større behov for at mødes fysisk i stedet for at kommunikere med hinanden eksempelvis over nettet. Det handler om at finde en tilfredsstillelse og en glæde ved at gå ud til arrangementer, være der selv og opleve noget unikt sammen med vennerne, og det vil vi gerne betale for,« fortæller Fabian Holt, lektor og studieleder på uddannelsen i performance-design på Roskilde Universitetscenter.
Musikbranchen har for længst opdaget vores jagt på at realisere os selv gennem store oplevelser.
Fabian Holt er dykket ned i branchemagasiner og lange festivalrapporter for at analysere udviklingen. Han nævner som eksempel, at Europas store festivaler ikke længere handler om bare at præsentere det ene band efter det andet, men i stedet tilbyder en helhedsoplevelse, hvor god mad, ordentligt forhold og behagelig indretning spiller en større rolle end tidligere.
Roskilde Festival, Glastonbury i England og den kæmpestore Sziget-festival i Ungarn med 300.000 gæster er oplagte eksempler på udviklingen. Musikhuset Vega i København er et andet.
»De store spillesteder arbejder mere aggressivt med at tænke på helhedsoplevelser. Man tænker i koncept, iscenesættelse, rummets indretning og koncertforløbet fra start til slut. Gæsterne skal have mulighed for at gå på natklub efter koncerten, ligesom man kender det fra Vega, og det er en tendens, man ser mange steder,« fortæller Fabian Holt.
Han tilføjer, at brancheforeningen for spillesteder og festivaler gerne vil gøre lederne bedre til at udvikle deres produkt, så de kan tilbyde publikum flere oplevelser. Fabian Holt er med til at lave et medlemskursus, som bliver afviklet over de næste to år med støtte fra Kulturministeriet.
Den rivende udvikling foregår i skøn forening mellem kunstnerne, spillestederne, arrangørerne og publikum, så det virker, som om det er perfekt for alle. Men der er også kritiske røster fra musikfans på internettet, påpeger Fabian Holt.
»Intimiteten mellem artist og publikum er truet, når de kommercielle aspekter fylder så meget. Den sociale dimension bliver undermineret af kommercialiseringen, og selv inden for branchen er man klar over, at der til en vis grad bliver drevet rovdrift på publikums begejstring,« siger Fabian Holt. Han tilføjer:
»På den anden side er koncertpublikummet stort og forskelligartet, og mange er stadig glade og tilfredse. Der er fortsat stor efterspørgsel på koncerter med stjernerne, og de store festivaler og koncertsteder klarer sig indtil videre godt i forhold til andre brancher under finanskrisen. Det er jo sigende og tankevækkende, at folk nu strømmer til London fra hele Europa, når Michael Jackson giver koncerter,« siger Fabian Holt.
Performance-design handler om at designe kulturarrangementer ved at forene det kreative med det organisatoriske. Det betyder at planlægge og udføre arrangementer, så indhold, organisation og økonomi hænger sammen. Fokus ligger på professionelt tilrettelagte kulturelle arrangementer som events, teaterforestillinger, festivaler, museumsudstillinger eller oplevelseslandskaber i byer eller forlystelsesparker.
Faget er endnu så nyt, at det ikke har nogen fasttømret videnskabelig ramme, men det trækker på en række forskellige fagområder. De seks fastansatte forskere på Roskilde Universitetscenter er f.eks. uddannet inden for psykologi, kunsthistorie, litteraturhistorie og musikhistorie og laver både praktisk forskning og grundforskning.
Du er måske stødt på nogle af produktionerne fra studiets studerende, som har lavet bl.a. velgørenhedsarrangementer på Vega, nattefester for 1.000 mennesker på Holmen og lysinstallationer ved Søerne i København. De har også lavet et projekt om at trække kreative erhverv til Kødbyen, om mere kreativ byudvikling i Albertslund, og de har designet en showcase - en præsentation - ved en branchefestival i Berlin.
Performance-design blev oprettet i september 2004 som overbygningsfag på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC.
