Derfor bebrejder du ikke Lars Løkke, hvis økonomien bløder
Vi vælgere kan sagtens afkode, om det går godt eller dårligt med landets økonomi. Men vi giver kun landets leder skylden, hvis vi i forvejen er kritiske over for hans parti.
Lars Løkke Rasmussen Venstre statsminister økonomi Aarhus Universitet afhandling Martin Bisgaard

Ligner dette en mand, der har ansvaret for, om det dansk økonomi har det godt? Dit svar afslører sandsynligvis, hvilket parti du stemmer på. (Foto af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V): Drop of Light / Shutterstock.com)

En inkarneret fodboldfan har let ved at lure, om det går godt eller dårligt for hendes klub. Men når en tilhænger af Brøndby oplever, at det går dårligt på banen, eller at klubben mangler penge, bliver hun ikke lige pludselig fan af FC København.

Typisk finder hun i stedet forklaringer på de mange nederlag:

Vigtige spillere er skadede, holdet har skiftet træner for mange gange, bolden rammer uheldigvis stolpen i stedet for at gå i mål - eller andre uheldige omstændigheder.

Politikfans gør som fodboldfans

Ny forskning viser, at det samme sker i politik.

Vælgere med tilhørsforhold til særlige partier – fans, om man vil – kan sagtens afkode ud fra mediers historier, oplevelser i nabolaget eller indtryk fra arbejdet, om det går dårligt med landets økonomi. Men vi giver kun landets leder, lad os sige Lars Løkke Rasmussen (V), skylden, hvis vi i forvejen er i opposition til hans parti, Venstre.

Er vi derimod tilhængere af regeringspartiet Venstre, er det bestemt ikke Lars Løkke Rasmussens skyld, at det går dårligt med økonomien. I stedet finder vi forklaringer i for eksempel uheldige konjunkturer eller en tung arv fra den foregående statsminister hos Socialdemokraterne.

»Alle disse grunde bruger man til at forklare, hvad der har ansvaret, og de er helt centrale for at forstå, hvordan en dedikeret Brøndby-fan eller dedikeret Venstre-mand opretholder sin tro på ’holdet’, selvom det går dårligt. Det vil ofte være alle mulige andres skyld,« konkluderer Martin Bisgaard, der for nylig forsvarede sin ph.d.-afhandling om emnet ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Disse danskere afgjorde folketingsvalget 2015

Vi får argumenterne til at passe til formålet

Martin Bisgaard uddyber:

Vil vi nogensinde kunne holde vores regering ansvarlig, når skyerne trækker sig sammen over dansk økonomi? Martin Bisgaard mener selv, at hans forskning tager et kritisk take på vælgerkompetence og på, hvordan vi skal forstå demokrati. (Foto: Colourbox)

»Min afhandling viser, at en stor del af vælgerne ikke er interesserede i at holde regeringen ansvarlig for en dårlig økonomi, hvis det er deres eget parti, der sidder på magten. Man forsøger i stedet at efterrationalisere, hvem der i sidste ende har ansvaret for økonomien. I den proces indfører man en række dobbeltstandarder i sin politiske tænkning.«

»Man kan for eksempel påstå, at Lars Løkke har ansvaret for dansk økonomi, fordi han trods alt er landets statsminister. Men går det dårligt med dansk økonomi, vil sådan et argument som regel prelle af på en Venstre-mand, i forhold til hvis det går godt med økonomien. Det handler altså ikke om det principielle i argumenterne i sig selv, men om at argumenterne skal understøtte de konklusioner, man helst vil have frem,« siger Martin Bisgaard og tilføjer:

»Det er lidt, ligesom vi kender det fra politikere.«

LÆS OGSÅ: Spin: Sådan snakker politikere udenom

Afhandling gør op med forskningstradition

Selvom det måske lyder logisk, og som noget vi kan genkende fra os selv, har mekanismen faktisk været dårligt beskrevet inden for statskundskab.

Traditionelt har forskerne ment, at folk lod deres syn på økonomien farve af, hvem der sidder på magten.

Er man eksempelvis Venstre-mand i Lars Løkke Rasmussens regeringstid, synes man, det går bedre med økonomien, end man kunne forvente – og omvendt, hvis Mette Frederiksen (S) er statsminister.

Som partitilhænger vil man ikke straffe regeringen for nedturen, fordi man simpelthen ikke indrømmer, at der er en nedtur, lyder tankegangen.

Martin Bisgaards afhandling afslører, at mekanismen i virkeligheden består af to forskellige processer:

  1. Vi kan rent faktisk godt aflure, om det går skidt med økonomien, men
  2. Vi nægter at give regeringen skylden, hvis vi er tilhængere af den

Læs også: »Lars Løkke er en flødebolle«

Undersøgelser vil ændre feltet

Processerne er kun blevet afdækket, fordi Martin Bisgaard i sin afhandling har lavet fire undersøgelser af høj metodisk klasse, hvor han får brudt vælgernes beslutning op i mindre dele. Det fortæller forsker Martin Vinæs Larsen fra Københavns Universitet, der ikke har bidraget til de nye undersøgelser.

Han nævner som eksempel artiklen 'Bias Will Find a Way: Economic Perceptions, Attributions of Blame, and Partisan-Motivated Reasoning during Crisis', publiceret i det førende tidsskrift Journal of Politics.

Her har Martin Bisgaard undersøgt engelske vælgeres syn på økonomien før og under finanskrisen

Ingen tvivl om, at det er en afhandling af meget høj kvalitet.

Martin Vinæs Larsen

Forskningen viser »meget overbevisende«, hvordan vælgerne sagtens kan se et skifte i økonomien, men alligevel placerer ansvaret det samme sted, som de altid har gjort: Tilhængere af regeringen andre steder end hos regeringen, kritikere af regeringen hos regeringen.

»Som i al anden rigtig god forskning er det så simpelt, at man tænker, ’ja, sådan hænger det jo sammen’. Men der har bare ikke været bevidsthed om det.«

»Bisgaard har publiceret i de fineste tidsskrifter på området, hvor det er sjældent, at en ph.d.-studerende får udgivet artikler. På den måde har de skabt international opmærksomhed og vil helt sikkert rykke feltet,« vurderer Martin Vinæs Larsen, der selv er ph.d.-studerende i statskundskab, bare ved Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Hvem melder sig ind i et politisk parti?

Hvad med andre vælgere?

Vælgere, som ikke i forvejen har særlige sympatier hos særlige partier, er holdt ude fra Martin Bisgaards undersøgelser.

Ifølge både Martin Bisgaard og Martin Vinæs Larsen er gruppen uden partitilhørsforhold principielt interessant, men omvendt formentlig også for politisk inaktiv til at spille en afgørende rolle, når der ved et valg skal placeres et ansvar for økonomien.

Afhandlingens resultater peger dog også på, at et vigtigt næste skridt er at afdække, hvad der skal til, før man bliver – og forbliver – knyttet til et bestemt parti, bemærker Martin Bisgaard.

Tænker vi på samme måde uden finanskrise?

Ifølge Martin Vinæs Larsen kan det senere vise sig, at en svaghed ved nogle af undersøgelserne netop er, at de er lavet under finanskrisen.

Under finanskrisen var det let at se, at det gik dårligt med økonomien, men samtidig var årsagerne et sandt miskmask af skødesløse banker og stater og et krakket boligmarked i USA.

Alt sammen faktorer, som gjorde det svært at placere ansvaret for økonomien – og det kan måske have påvirket deltagernes svar.

»Man kan forestille sig, at det på andre tidspunkter ville være lettere at placere ansvaret for et lands dårlige økonomi hos en regeringsleder, og på den måde er afhandlingen lidt et produkt af sin tid. Så jeg glæder mig til at se flere studier af det her sammenspil mellem økonomi og ansvar på længere sigt og i forskellige kontekster,« siger Martin Vinæs Larsen.

Martin Bisgaards undersøgelser er lavet i England, USA og Danmark.

Du kan se hele afhandlingen 'Perceiving the Unobservable' på Aarhus Universitets hjemmeside.