Det er netop kommet frem, at Danmark er opdelt i tre rådne bananer. Ophavsmanden til udtrykket, der dækker over udsatte udkantsområder, fortryder i dag formuleringen. (Foto: Colourbox)

Danmark er delt af en rådden banan.

Hvis man lægger en banan på landkortet, så er alle de områder, der er dækket af bananen ilde stedt. Mens de områder, der går fri - Århus, Odense, København og Nordsjælland - lever det gode liv.

Men hvordan opstod udtrykket den rådne banan?

Selv om udtrykket bliver brugt i flæng, så melder de fleste professorer, forskere og samfundsdebattører pas, når man spørger, hvor udtrykket stammer fra.

Professor Henrik Halkier mener dog at kunne huske, at en Hanne W. Tanvig var den første, han hørte bruge ordet. Hun er i dag seniorrådgiver ved Skov & Landskab på Københavns Universitet, og direkte adspurgt, svarer hun:

»Ja, det må jeg erkende, og jeg har fortrudt det lige siden. Jeg synes, det er en stor byrde at bære.«

Blue Banana

Udtrykket opstod i 90'erne, mens hun var involveret i at sætte fokus på landdistriktudvikling.

På det tidspunkt blev der talt meget om The Blue Banana i EU. Udtrykket stammer fra 1989, hvor den franske geograf Roger Brunet trak en blå banan ned over europakortet for at illustrere, at Frankrig stod uden for det europæiske vækstcenter.

Den blå banan strækker sig fra det nordvestlige England over London, Bruxelles, Amsterdam, Køln, Frankfurt, Luxemburg, Stuttgart, Strasbourg, Zürich og Milano. I det område er en af verdens største koncentrationer af mennesker, universiteter, museer, penge og industri.

Brunet ville advare den franske regering om, at centraliseringen i Paris kunne gå ud over Frankrigs vækstmuligheder i det indre marked. Advarslen blev hørt og siden opstod flere bananer.

Kun rådden i Danmark

Det er dog kun i Danmark, at bananen er rådden.

»Vi fandt på udtrykket, fordi der var så meget snak om, at de områder, der lå inden for bananerne, var vækstområdet. Vi ville sætte fokus på det modsatte, nemlig udkantsområderne.«

»Vi kunne se, at den politik, der blev ført, og de investeringer, der blev foretaget, ville føre til tilbagegang. Derfor ville vi også have en banan, en rådden banan,« siger Hanne W. Tanvig.

Men hun ærgrer sig over udtrykket nu.

Modellen er for grov. Flere af de områder, der bliver dækket af den rådne banan, er i udvikling.

- Hanne W. Tanvig

»Modellen er for grov. Flere af de områder, der bliver dækket af den rådne banan, er i udvikling. Hvis man virkelig skal ind under huden på problemerne, så skal man ned på det helt lokale niveau.«

»Der er selvfølgelig nogle overordnede regionale gennemsnitstal, der viser nogle ting, men de dækker både over småsamfund, der er i afvikling, og småsamfund, der er i udvikling,« siger Hanne W. Tanvig.

Nye bananer

Forleden viste forskning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at Danmark ikke længere er opdelt i en enkelt rådden banan, men i hele tre.

Men hvis man går ind og nærstuderer de nye bananer, så ligner de faktisk ikke rigtig bananer. Det indrømmer Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, der står bag de nye bananer.

»Den sjællandske banan har en banankrumning, synes jeg, men det er rigtigt nok, at den nordjyske ikke helt ligner en banan, og bananen i Syddanmark er jo nærmest bare en lige streg.«

»Men jeg tror, at grunden til, at det bliver udråbt til at være tre bananer, er, så vi alle ved, hvad vi snakker om,« siger han.