Der var kold luft mellem USA og Sovjetunionen fra 1945 og frem til Sovjetunionens opløsning i 1991. De to stormagter kom tættest på at komme rigtig i krig under Cubakrisen i 1962. En ny generation af historikere kaster sig nu over Den Kolde Krig. (Foto: US Navy)

Det er 20 år siden Den Kolde Krig sluttede, men den danske historieskrivning om perioden er stadig noget rod. Der er nemlig masser af spørgsmål, som endnu ikke er blevet besvaret, eller som kun er blevet delvist besvaret af forskerne. Derfor ligger Den Kolde Krig ofte til grund for en intens debat - også blandt historikerne selv.

Det er derfor vigtigt, at vi får afdækket, hvad der egentlig skete og hvorfor det skete, siger historiker og museumsinspektør på Kold Krigsmuseum Langelandsfort Peer Henrik Hansen, som har skrevet ph.d.-afhandling om den danske efterretningstjeneste.

Han skal i de næste måneder blogge om Den Kolde Krig på videnskab.dk sammen med historikerne Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet, Anne-Mette Anker Hansen fra Center for Koldkrigsforskning og Iben Bjørnsson fra Københavns Universitet.

Peer Henrik Hansen siger:

»Den Kolde Krig er stadig et politisk emne i dag, fordi det var hjerteblod for folk dengang. Var Den Kolde Krig gået hen og var blevet varm, så havde det handlet om vores overlevelse, samfundets fremtid, og hvilke værdier vi skulle hylde.«

Historikeren fortæller, at vi kan sammenligne den nuværende situation med de første år efter besættelsestiden, hvor der stadig florerede en masse myter om, hvad de danske politikere havde gjort, og hvad de ikke havde gjort.

Mere viden om hverdagen

I dag kan man for eksempel stadig høre historier om, at danske kommunister under Den Kolde Krig planlagde et statskup. Historikernes opgave er at rydde op i, hvad der er sandt og hvad der er falskt i disse fortællinger. Og der er masser af tage fat på, siger Peer Henrik Hansen.

For meget af det, der er blevet undersøgt, har handlet om dansk diplomati og politik på højt plan. Det gælder for eksempel DIIS-rapporten 'Danmark under Den Kolde Krig' fra år 2005 og PET kommissionens beretning fra 2009.

Ifølge historikeren mangler vi stadig viden om, hvordan 'krigen' påvirkede det øvrige samfund, hvordan den spillede ind i danskernes hverdag, og eksempelvis hvilken rolle den spillede på en arbejdsplads som B&W.

»Jo mere vi ved om vores nære fortid, des lettere bliver det for os at kigge fremad,« siger Peer Henrik Hansen.

Fortiden med friske øjne

Som et eksempel på koldkrigshistorie, som stadig har naget helt op i nutiden, nævner historikeren Dragsdahl-sagen. Den handler om, at historikeren Bent Jensen mente at have beviser for, at journalisten Jørgen Dragsdahl var betalt agent for KGB under Den Kolde Krig.

»Så længe vi har sådan nogle sager, der ligger og rumler, så kommer de op til overfladen en gang i mellem, og de bliver blandet ind i den aktuelle dagsorden,« siger historikeren og mener dermed, at hvis vi skal lukke de åbne spørgsmål og dermed den politiske debat om Den Kolde Krig, ligesom det er sket med Besættelsestiden, så kræver det mere og bredere forskning fra historikernes side.

Peer Henrik Hansen siger, at han og hans medbloggere på videnskab.dk har en fordel i forhold til de ældre historikere. Han og de øvrige bloggere er nemlig for unge til selv at have været politisk aktive og have deltaget i eksempelvis Studenteroprøret i 1968. De yngre historikere kan måske derfor se på fortiden med nye friske øjne, siger forskeren.

Følg med i hvad de fire bloggere mener om Den Kolde Krig og debatter med dem i de følgende måneder: Koldkrigsbloggen.