Annonceinfo

Den dårlige effekt af indvandrerklasser er "forsvindende lille"

Folkeskoleklasser med mange indvandrerbørn er kun marginalt dårligere end andre klasser. Det viser en ph.d.-afhandling fra Handelshøjskolen i Århus.

Indvandrere er typisk tosprogede og kan derfor have sværere ved at følge med i dansk læsning. Ud over det er der intet, der tyder på, at indvandrere i særlig grad er med til at give dårligere folkeskoleklasser. (Foto: Colourbox)

Stik mod hvad mange tror, bliver børn faktisk ikke mærkbart dårligere i skolen af at gå i en klasse med mange indvandrere.

Det viser en ph.d.-afhandling fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Ph.d.-studerende Astrid Würtz og professor Peter Jensen har lavet den hidtil mest grundige sammenligning af skoler med mange indvandrerbørn med skoler med få indvandrerbørn.

Astrid Würtz og Peter Jensen har sammenholdt spørgeskema-undersøgelser, statistik og registerdata for at finde ud af, hvilke faktorer der påvirkede det faglige niveau i en folkeskoleklasse. De har fundet ud af, at det giver en vis negativ effekt at have mange indvandrerbørn i en klasse, men at mange andre faktorer i børnenes eget hjem spiller en langt større rolle.

»Effekten af at være blandt mange indvandrerbørn er forsvindende lille i forhold til forældrenes uddannelseslængde, deres arbejde, om der bliver talt dansk i hjemmet, om der bliver læst bøger i hjemmet og om barnet har et sted, hvor det kan sidde og læse i fred og ro. Alle de forhold har en større effekt på, hvor meget børnene lærer,« konstaterer Astrid Würtz, der forsvarede sin ph.d.-afhandling i slutningen af april.

Bygger på PISA-undersøgelser
Astrid Würtz og Peter Jensen har i rapporten sammenholdt to forskellige PISA-undersøgelser:

Den store PISA-undersøgelse af 3.817 danske børn i 2000

En 'etnisk PISA-undersøgelse' af 3.603 børn fra klasser med mange indvandrerbørn, lavet af Rockwool Fonden på data fra 2005.

Til hver PISA-undersøgelse hører en spørgeskemaundersøgelse af forhold i hjemmene hos de sammenlagt 7.420 medvirkende børn.

Alle tallene er blevet kædet sammen med registerdata. Derefter er resultaterne overført til en international standard-pointskala fra PISA-undersøgelserne, hvor en gennemsnitlig elev scorer 500 point.

»Det har stor videnskabelig interesse at kigge på indvandrerbørn, for det har ingen kunnet gøre så grundigt før os« - Astrid Würtz

Astrid Würtz. Foto: Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Analysen fra Handelshøjskolen viser blandt andet, at for hver gang koncentrationen af indvandrere i en klasse stiger med ti procentpoint, bliver et barn sølle to 'PISA-point' dårligere til at læse.

»Når antallet af indvandrerbørn overhovedet har en effekt, skyldes det formentlig, at indvandrere generelt er dårligere i skolen, fordi de fleste er tosprogede, og de på den måde har lidt sværere ved at følge med. Og eftersom vi tester dem i blandt andet dansk læsning, må man formode, at de giver en negativ overførsel ad den vej også,« siger Astrid Würtz.

»Interessant« undersøgelseForskerne knuser en myte, som tit bliver hevet frem af blandt andre politikere. I øjeblikket raser debatten om antallet af indvandrere i folkeskoleklasser især i Københavns Kommune, hvor partiet Venstre gerne vil have et loft på antallet af indvandrere i klasserne.

Venstres leder i København, Pia Allerslev, har for nylig haft fat i myten og sagt, at et begrænset antal indvandrere ville gøre indlæringen bedre. Den overbevisning holder Pia Allerslev fast i, selvom hun kalder undersøgelsen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet for både "interessant" og "værd at kigge på".

Integration vigtigst»Her i København handler det ikke kun om det faglige niveau. Det handler også om integration. Jeg må forholde mig til virkeligheden med sociale problemer, hvor danske forældre fravælger skoler med et højt antal tosprogede elever, uanset hvad rapporten siger om faglighed i klasserne. Det gør, at undersøgelsen ikke gør så meget indtryk på mig,« siger Pia Allerslev, kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune.

Undersøgelsen viser også - mindre overraskende - at førstegenerationsindvandrere generelt klarer sig dårligst i skolen, andengenerationsindvandrere klarer sig bedre, mens de danske børn klarer sig bedst.

Om ph.d.-afhandlingen

Undersøgelsen 'Immigrant and Native Children's Cognitive Outcomes and the Effect of Ethnic Concentration in Danish Schools' af danske børn og indvandrerbørn i danske skoler er en del af Astrid Würtz ph.d.-afhandling, 'Child Outcomes - Parental Time Investments and School Characteristics'.

I afhandlingen kigger hun blandt andet nærmere på, om udvalgte faktorer påvirker børns evner i skolen.

Undersøgelsen af danske børn og indvandrerbørn fokuserer udelukkende på de faglige konsekvenser af klasser med mange indvandrerbørn. Den tager ikke hensyn til f.eks. integration.

Astrid Würtz forsvarede sin afhandling i april 2008.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab
Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo