Folkeskolen er et særligt hot emne i netop disse dage. Først kom regeringens planer om en helhedsskole, og lige nu udkæmper Kommunernes Landsforening og folkeskolelærerne en hård kamp om lærernes arbejdstid.
En kamp som mange af os sikkert har en mening om, fordi diskussioner om folkeskolen altid har vakt stærke følelser. Det er nemlig vores børns ve og vel her og nu, men også deres fremtid, folkeskoledebatter handler om.
På den anden side rækker ressourcerne heller ikke til at satse lige meget på alle områder.
Så hvad er det, vi ønsker for vores børn? Vil vi have en skole med mere undervisning, eller skal børnene også have frihed til at lege uden formål? Skal vores børn bevæge sig mere som en del af undervisningen, eller skal de snarere udfolde sig kreativt for at lære mere? Og hvordan får vi en folkeskole uden mobning – og hvor vi favner både de svageste og de stærkeste?
Forskerne knokler med at finde opskriften på den perfekte folkeskole. Men i sidste ende er det os alle sammen og politikerne, som skal tage beslutningerne. Så kom med dit bud på verdens bedste folkeskole.
Du kan lade dig inspirere af nogle af de konklusioner, som forskerne er nået frem til, i det følgende.
Forskerne konkluderer bl.a. at:
-
Flere undervisningstimer har en effekt.
Læs artiklen: Mere undervisning giver højere karakterer
-
Danske skolelærere bør få mere uddannelse i at undervise de stærkeste elever, så de ikke keder sig og falder ud af klassens fællesskab.
Læs artiklen: Sådan får talenterne det sjovt i skolen
-
Forskning har vist, at den perfekte lærer viser forståelse for elevernes behov for uafhængighed, engagerer sig aktivt i elevernes læring og skaber relevans for læringen i det virkelige liv.
Læs artiklen: Her er opskriften på den perfekte lærer
-
»Effekten af at være blandt mange indvandrerbørn er forsvindende lille i forhold til forældrenes uddannelseslængde, deres arbejde, om der bliver talt dansk i hjemmet, om der bliver læst bøger i hjemmet og om barnet har et sted, hvor det kan sidde og læse i fred og ro. Alle de forhold har en større effekt på, hvor meget børnene lærer,« konstaterer adjunkt på Aarhus Universitet Astrid Würtz på baggrund af sin ph.d. afhandling fra 2008.
Læs artiklen: Den dårlige effekt af indvandrerklasser er forsvindende lille
-
Mobning i skoleklasser skyldes ikke enkeltpersoner, men niveauet af angst i klassen. Som forælder og lærer bør man derfor fundere over, hvor elevernes sociale angst og hånepraksis kommer fra.
Læs artiklen: Mobning er et symptom på social angst
Hvad giver det mening at indføre i folkeskolen?
Du kan også kaste dig over mere detaljerede diskussioner om de større linjer i folkeskolen.
-
Giver det f.eks. overhovedet mening at give eleverne flere skoletimer, hvis de skal være dygtigere? Danske forskere mener nej og går dermed direkte imod undervisningsminister Christine Antorini (S):
Læs artiklen: Derfor går danske forskere i kødet på undervisningsministeren -
Hvad nu, hvis vi nu tænker folkeskolen helt om og skal indrette den på en måde, så vi ikke tager de svageste elever på gulvet – og måske endda undgår at give børn diagnoser som ADHD i processen? En dansk forsker har et bud.
Læs artiklen: Skolerne er syge – hvad skal vi gøre?
-
Tankerne om at lave folkeskolen om tiltaler faktisk grundlæggende forskere. Her kan du læse lidt om ideerne bag processen med at ændre folkeskolen – og selv prøve at afkode, om du kan genkende dem i slutresultatet:
Læs artiklen: Hvad er Ny Nordisk Skole?