Danskerne taler hurtigere end svenskerne
Ny forskning viser, at det danske sprog udtales hurtigere end svensk. Det kan være en af grundene til, at flere svenskere har svært ved at forstå dansk end omvendt.

Hvis talehastigheden afgjorde fodboldkampe, var Danmark allerede med til VM. (Foto: Erik Cleves Kristensen)

På lørdag mødes Danmark og Sverige i et arvefjendeopgør, hvor billetten til fodbold-VM i Sydafrika i 2010 kan sikres. Nu viser ny sprogforskning, at Danmark allerede er foran på ét område; vi taler nemlig hurtigst!

Ph.d.-studerende Anja Schüppert fra Instituttet for Skandinavisk Sprog og Kultur ved Rijksuniversiteit Groningen i Holland har sammen med to kolleger undersøgt talehastigheden hos både danskere og svenskere og fundet ud af, at danskerne taler mellem 25 og 40 procent hurtigere end svenskerne.

»Det var overraskende, for vi havde ikke forventet, at forskellen skulle være så stor. Selv om de udtaler de samme ord, siger danskerne 4 ord pr. sekund, mens svenskerne kun siger 3. Det er meget interessant,« siger Anja Schüppert til videnskab.dk.

Flere undersøgelser har tidligere vist, at danskerne er meget bedre til at forstå svensk tale, end svenskerne er til at forstå dansk. Men for det skrevne sprog er forskellen ikke særlig stor, og derfor ville forskerne undersøge, om talehastigheden kunne være en faktor.

»Det ser ud til, at talehastigheden er en del af helhedsbilledet, men det er ikke den eneste årsag. Situationen er selvfølgelig mere kompleks end som så,« siger Anja Schüppert.

'Ett folk delar et jobb som går'

I forsøget konstruerede forskerne en række semantisk tilfældige danske og svenske sætninger, hvorefter de danske sætninger blev oversat til svensk, og de svenske til dansk. Sætningerne bestod for sammenligningens skyld kun af kognater, hvilket vil sige ord, der er historisk beslægtede med tilsvarende ord på et andet sprog. Det betød, at sætningerne var stort set enslydende.

Et eksempel fra undersøgelsen er sætningen 'Et folk deler et job som går', som på svensk lyder 'Ett folk delar ett jobb som går'. Derudover lavede forskerne også en liste af isolerede ord, som ligeledes var kognater.

Både sætningerne og de isolerede ord blev læst højt af forsøgspersoner fra København og Stockholm, og forskerne målte derefter længden af disse ytringer. Her viste det sig, at dansk blev udtalt 25 % hurtigere i de fulde sætninger og op mod hele 40 % hurtigere i de isolerede ord.

»Der er en del lyde, der falder bort på dansk. Et eksempel er ordet 'lærere'. På svensk siger man 'læ-ra-re', og udtaler dermed alle tre stavelser. På dansk udtales ordet til gengæld noget i retning af 'lææ-åå'. Det udtales altså med to eller måske endda kun én stavelse, selv om begge ord på papiret er på tre stavelser,« forklarer Anja Schüppert.

Fakta

VIDSTE DU

Undersøgelser har vist, at danskerne forstår op mod 50 procent mere svensk end svenskere forstår dansk. Alligevel kan man godt have brug for hjælp en gang imellem. I så fald kan du besøge den nye svensk-dansk online-ordbog www.sprogbro.org.

»Dette fænomen hænger formodentlig sammen med talehastigheden, selv om vi endnu ikke kender den præcise sammenhæng. Vi ved derfor ikke, om danskerne taler hurtigere, fordi lydene falder bort, eller om lydene falder bort, netop fordi danskerne taler hurtigere. Det skal vi til at undersøge nu,« siger Anja Schüppert.

Danske børn langsommere

De hollandske forskeres resultater overrasker ikke lektor Dorthe Bleses fra Center for Børnesprog på Syddansk Universitet. Hun har tidligere dokumenteret, at danske babyer lærer sproget senere end andre landes småbørn, hvilket muligvis kunne have en sammenhæng med de nye opdagelser. Hun synes, resultaterne lyder spændende.

»Det passer godt med den formodning, vi allerede har, så det hænger højst sandsynligt sammen,« fortæller hun.

»Nu er det jo ikke fordi, konsekvensen er, at vi skal forsøge at tale kunstigt langsommere for børnenes skyld, for et hurtigt taletempo er naturligt for os danskere, og børnene lærer at tale alligevel. Men det her kan være med til at forklare, hvorfor de danske børn tilegner sig sproget lidt senere end børn fra mange andre lande,« siger Dorthe Bleses.

Men fodboldspillere er jo voksne mænd, så de har efterhånden lært sig det danske sprog. Og selv om Morten Olsen måske ikke kan bruge forskningsresultaterne rent praktisk, er stillingen i den interne sprogkonkurrence i hvert fald allerede 1-0 til Danmark.

Det sker