Annonceinfo

Danskerne sov nøgne og bange

Trolde og spøgelser luskede omkring udenfor. Derfor var man i gamle dage så bange for mørket, at man sov sammen i store grupper. Datidens danskere sov på en helt anden måde, end vi gør i dag, viser ny historisk forskning.

Om natten truede overnaturlige væsener i mørket. For tryghedens skyld bad danskerne til Gud og lagde sig til at sove i grupper. (Thomas Burkes udgave af Johann Heinrich Füsslis 'Mareridt')

Otte timers søvn i vandret stilling i et stille rum har ikke altid været idealet for den gode nattesøvn. Ny forskning i søvnens kulturhistorie viser, at vi i gamle dage var så bange om natten, at vi klumpede os sammen med op til tre i hver seng og ti i hvert rum. Grynten og snorken var nemlig intet imod nattens overnaturlige farer.

»Små børns angst for at sove alene i et mørkt rum om natten er et meget godt eksempel på, at den måde, vi i dag sover på, er tillært,« siger Mikkel Venborg Pedersen, som er ph.d. i europæisk etnologi og seniorforsker ved Frilandsmuseet, Nationalmuseet.

Han har skrevet en bog om søvnens kulturhistorie, som bidrager med ny viden om danskernes opfattelse af det at sove fra 1600tallet og frem til midten af 1800tallet. Kilderne til den nye viden er blandt andet rejseberetninger, folkeslivskildringer, fortællinger samt genstande som alkover, senge, dyner og natpotter.

Forskeren kan fortælle, at mens vi i dag forklarer og afhjælper søvnløshed med psykologi og sovepiller, så vendte datidens danskere sig mod Gud. Og mens de fleste i dag sover i vandret stilling i let påklædning, så sov den almindelige dansker i gamle dage nøgen og halvvejs siddende i sengen.

Natten var farlig

Selvom man var fri for bekymringer om ubesvarede e-mails, finanskrise og overvægt, så var der nok at gruble over i gamle dage. Trolde og uhyggelige marer ventede ude i mørket. Mikkel Venborg Pedersen har et eksempel fra kilderne på, hvor bange man var for mørket:

En bondekone fra Fyn skulle finde en soveplads til en nyankommen dreng på 13 år, som skulle tjene på gården. Den voksne Karl på gården var imidlertid bortrejst, og drengen ville således være nødt til at sove alene i kammeret. Men det kunne man ikke byde ham. Så hellere lade ham sove alene sammen med den 17årige pige, som også tjente i huset.

Hvor vidt drengen var glad for konens løsning på problemet eller ej, melder historien dog ikke noget om.

»Det kan da godt tænkes, at drengen var meget godt tilfreds,« siger kulturforskeren og griner lidt, men tilføjer mere alvorligt, at det var skrækindjagende for folk at skulle sove alene.

En alkove er en lukket sengeniche. Ofte kan den lukkes med dører eller forhæng. Alkoven her er fra Alsace 1844. (Foto: Ji-Elle)

Datidens mennesker var meget sjældent alene, og der var sandsynligvis ikke en udbredt forestilling om, at det kunne være en god ting at være alene, som det er i dag, fortæller Mikkel Venborg Pedersen. Man sov i grupper, fordi man bedre kunne holde varmen sammen med andre. Men også fordi mørket dengang var overvældende.

Den eneste tryghed man havde om natten, var at man var i Guds hænder. I stedet for en sovepille, brugte fortidens danskere derfor aftenbønnen til at berolige urolige hjerter, fortæller forskeren.

Mørket blev overvundet

I mørket levede folkefortællingernes overnaturlige væsener i bedste velgående. Men da petroleumslampen og det elektriske lys blev mere og mere udbredt i de danske hjem i løbet af 18- og 1900-tallet, blev fantasifostrene trængt ud i de mørke kroge. Helt ud af hjemmet kom troldene og spøgelserne, da naturvidenskaben fra 1800tallet næsten kunne give en rationel forklaring på det meste, fortæller Mikkel Venborg Pedersen:

»På den her tid tror vi ikke længere på varulve og marer. Til gengæld begynder vi at få de samme bekymringer, som vi har i dag.«

Fakta

VIDSTE DU

En mare er et overnaturligt væsen, som ifølge de gamle historier sætter sig på brystet af den sovende, som så får mareridt. Kilde: Wikipedia

Samtidig forandrede vores opfattelse af søvnen sig langsomt. Aftenbønnen forsvandt ikke helt, men det blev i højere grad medicinen og psykologien end religiøsitet, som kom til at præge vores forhold til at sove. Videnskaben forsøgte at forklare og afhjælpe søvnløshed, og den satte standarder for, hvad og hvor meget, der var en god nats søvn.

Søvn er kultur

I dag gør vi os overvejelser om, hvor vidt det er bedst at sove lunt eller koldt, og vi har hver især en mening om, hvorvidt det er smartest at sove i en loftseng, på en springmadras eller på en sovesofa. I 80erne var vandsenge et hit og senere slog futonerne igennem.

For søvn er ikke kun et naturligt fysisk behov. Den natlige hvile er også spundet ind i en kultur, som er menneskeskabt og foranderlig.

»Alle behov skal forstås og omsættes i kultur for at give mening for os. Det at spise er heller ikke kun naturligt. Vi har for eksempel bordskik,« siger Mikkel Venborg Pedersen. Det kan man også se på den måde, vi sov på for tre og fire hundrede år siden. Dengang sov almuens danskere nøgne kun iført nathue. Man sov halvt siddende, fordi sengene var små og fyldt op med puder og dyner, og man bad som nævnt aftenbøn.

En tur i høet Ægtefolk kunne godt skaffe sig lidt privatliv i sovekammeret til at dyrke sex, selvom det var almindelige at sove mange sammen. De havde nogle gange en alkovedør eller deres eget private sovekammer. Men karle og piger måtte finde sammen udenfor, hvis de ville have lidt privatliv og ikke blive taget i noget utugtigt. Mikkel Venborg Pedersen siger dog, at kilderne er uklare angående sexlivet i gamle dage, da det ikke var noget, man talte om. Men dengang blev der ligesom i dag født flest børn i foråret, hvilket betyder, at børnene var blevet undfanget om sommeren, hvor det er dejligt at være udenfor.

Sengetiderne var også anderledes. Man gik i seng efter den mængde arbejde årstiderne krævede og otte timers søvn var ikke et mål i sig selv. Nogle steder stod man op klokken fire om morgenen og gik i seng klokken elleve for at få arbejdet gjort om sommeren. Om vinteren kunne man til gengæld sove helt til klokken syv og gå i seng igen klokken ni.

Historien viser således, at vores opfattelse af, hvordan man sover rigtigt, ændrer sig over tid. Mikkel Venborg Pedersen er derfor ikke i tvivl om, at den måde vi sover på nu også vil forandre sig i fremtiden:

»For tiden opfatter vi søvn som et medicinsk emne, hvis problemstillinger vi forsker i. Vi har for eksempel de sidste 30 år roteret babyer rundt i deres senge, fordi vi har diskuteret, om de skal sove på ryggen, på maven eller på siden. Det påvirker alt sammen den måde, vi mener, er den rigtige måde at sove på. Og på et eller andet tidspunkt ude i fremtiden finder vi på noget, som er lige så fremmedartet, som fortidens måder at sove på,« siger han.

Sov man bedre i gamle dage?

Med nutidens fokus på søvnproblemer forårsaget af stress og bekymringer, så kan man godt komme til at tro, at det var meget nemmere at falde i søvn i de gode gamle dage.

Men det er meget vanskeligt at sige noget om, fortæller Mikkel Venborg Pedersen:

»De kan på den ene side have sovet bedre, fordi de var så udmattede af dagens arbejde. På den anden side sov de mere sammenklumpet ofte tre i en seng med lus og smådyr i rummet som for eksempel gæs«

 

I Søvnens Favn

Mikkel Venborg Pedersens bog 'I søvnens favn, om søvn og sovevaner på landet 1600 til 1850' er udkommet på Museum Tusculanums Forlag.

SV:SV:Kulde havde også sin del af skylden.

I dag har vi temperaturer indendørs, nærmest som i sydeuropa, året rundt.
For mindre end 100 år siden, var de fleste soverum uopvarmede og derfor var det almindeligt at flere børn sov i samme seng og selvfølgelig gjorde de voksne det sammen.
For 500 år siden, var det kun køkkenet der var opvarmet, hvorfor det daglige ophold indendørs foregik i køkkenet. Når man så lagde sig til at sove, sov ingen alene. Bedstemor der gerne ville have varme, kunne til nød have sin seng stående i det varme køkken og gerne med et eller flere af børnene.
Så mon ikke kulden havde sin indflydelse på, hvordan folk i gamle dage sov sammen.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

@Lars Kristensen. Jo Lars, det kan du da ha' ret i. Kulden i rummet var for eksempel årsagen til, at man trods alt beholdte nathuen på. Hovedet var jo det eneste, som stak op over de varme dyner. Mikkel Venborg Pedersen fortalte mig også, at det med at sove nøgen var typisk her i Norden i gamle dage, men det var ikke normalt længere sydpå. Fra rejseskildringer ved man, at folk der kom til Danmark fra sydeuropæiske lande syntes, at det var noget mærkeligt noget, at den danske almue sov nøgne. Måske det var for at holde varmen? Jeg ved det ikke, men du kan læse mere om det i forskerens bog.
Ud fra mit interview med Mikkel Venborg Pedersen kan jeg dog sige, at det ikke kun er kulden, som har fået folk til at sove i grupper. Mentalitetshistorie er en vanskelig disciplin, men min forsker er altså kommet frem til, at overtroen har spillet en ganske væsentlig rolle. Og hvis man selv bor på landet eller har tilbragt et par nætter i et øde sommerhus, så er det efter min mening ikke svært at sætte sig ind i, at folk har været bange med datidens overtro.
Hvis du har lyst til at læse mere om mentalitetshistorie, så er her et lille opslag fra denstoredanske.dk .
Men tak for det kritiske indspark :-)
Med venlig hilsen Irene, journalist

Det undrer mig, at man sov nøgen, når nu det var så koldt. Og det undrede åbenbart også sydeuropæerne, som selv sov med tøj på. Det forekommer som den omvendte verden, men der findes måske kulturelle/religiøse forklaringer på dette?

SV:Kulde havde også sin del af skylden.

I dag har vi temperaturer indendørs, nærmest som i sydeuropa, året rundt.
For mindre end 100 år siden, var de fleste soverum uopvarmede og derfor var det almindeligt at flere børn sov i samme seng og selvfølgelig gjorde de voksne det sammen.
For 500 år siden, var det kun køkkenet der var opvarmet, hvorfor det daglige ophold indendørs foregik i køkkenet. Når man så lagde sig til at sove, sov ingen alene. Bedstemor der gerne ville have varme, kunne til nød have sin seng stående i det varme køkken og gerne med et eller flere af børnene.
Så mon ikke kulden havde sin indflydelse på, hvordan folk i gamle dage sov sammen.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

@Lars Kristensen. Jo Lars, det kan du da ha' ret i. Kulden i rummet var for eksempel årsagen til, at man trods alt beholdte nathuen på. Hovedet var jo det eneste, som stak op over de varme dyner. Mikkel Venborg Pedersen fortalte mig også, at det med at sove nøgen var typisk her i Norden i gamle dage, men det var ikke normalt længere sydpå. Fra rejseskildringer ved man, at folk der kom til Danmark fra sydeuropæiske lande syntes, at det var noget mærkeligt noget, at den danske almue sov nøgne. Måske det var for at holde varmen? Jeg ved det ikke, men du kan læse mere om det i forskerens bog.
Ud fra mit interview med Mikkel Venborg Pedersen kan jeg dog sige, at det ikke kun er kulden, som har fået folk til at sove i grupper. Mentalitetshistorie er en vanskelig disciplin, men min forsker er altså kommet frem til, at overtroen har spillet en ganske væsentlig rolle. Og hvis man selv bor på landet eller har tilbragt et par nætter i et øde sommerhus, så er det efter min mening ikke svært at sætte sig ind i, at folk har været bange med datidens overtro.
Hvis du har lyst til at læse mere om mentalitetshistorie, så er her et lille opslag fra denstoredanske.dk .
Men tak for det kritiske indspark :-)
Med venlig hilsen Irene, journalist

Kulde havde også sin del af skylden.

I dag har vi temperaturer indendørs, nærmest som i sydeuropa, året rundt.
For mindre end 100 år siden, var de fleste soverum uopvarmede og derfor var det almindeligt at flere børn sov i samme seng og selvfølgelig gjorde de voksne det sammen.
For 500 år siden, var det kun køkkenet der var opvarmet, hvorfor det daglige ophold indendørs foregik i køkkenet. Når man så lagde sig til at sove, sov ingen alene. Bedstemor der gerne ville have varme, kunne til nød have sin seng stående i det varme køkken og gerne med et eller flere af børnene.
Så mon ikke kulden havde sin indflydelse på, hvordan folk i gamle dage sov sammen.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Derfor fejrer vi Halloween

    Græskar, lækkerier og hekse. Hvorfor kommer alt dette frem ved Halloween? Og hvorfor lige nøjagtig den sidste dag i oktober? Her får du svar på alt det, du ikke vidste om Halloween.
  • Forsker: Sådan mødte jeg ånderne

    Baluanerne, et folkefærd fra Papua Ny Guinea, tilskriver deres afdøde forfædre en særlig magt og evne til at handle. Videnskabsmænd opfatter derimod verden som et rationelt sted uden magi. En aarhusiansk professor prøver nu at få de to verdener til at mødes.
  • Forsker undersøger 'hjemsøgt hus' i Vejle

    I Vejle har horror-entusiaster indrettet et 1.100 m2 stort spøgelseshus med zombier, gale videnskabsmænd og klamme insekter. De har fået hjælp af monsterforsker Mathias Clasen, der samler data til sin forskning.
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg