»Jeg forstår Hitler.«
Sætningen hænger lidt i luften, før den folkekære filminstruktør Lars von Trier forsøger at snakke sig ud af den hårde melding.
Vi er til pressemøde ved filmfestivalen i Cannes 2011 – i Frankrig, hvor det er ulovligt at forherlige krigsforbrydelser. De fleste griner lidt usikkert, men regner nok med, at von Trier skal ikke være bange for at ryge i fængsel for udtalelsen. Han er dansker og kan kun udleveres til de franske myndigheder for forbrydelser, der ulovlige i Danmark - men der er faktisk en risiko i sager af den art:
»Det er nu muligt at udlevere mennesker til retsforfølgelse for ting, der ikke er ulovlige i Danmark – herunder racisme og Holocaust-benægtelse,« siger professor ved det Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Eva Smith, der har forsket i konsekvenserne af de anti-terrorlove, der blev indført efter 11. september-angrebene.
EU ville vise handlekraft, da terrorister fløj fly ind i de amerikanske bygninger 11. september 2001. Så få dage efter kunne EU-landenes ledere præsentere et lovforslag om ’europæisk arrestordre’.
»Det var et forslag, kommissionen havde haft liggende i skuffen i lang tid. Det gjorde det meget lettere at udlevere mennesker mellem EU's lande. Men man vidste, at forslaget ville skabe problemer i forhold til det, borgerne opfattede som deres rettigheder. Så det lå og ventede på bedre tider.«
»Efter terrorangrebet trak EU forslaget frem for at vise, at man gjorde noget mod terror. Men skulle det bare gælde for terror – eller alle forbrydelser?« siger Eva Smith, der har tygget sig igennem lovene og undersøgt, hvordan de påvirker borgernes retssikkerhed.
Blandt andre den danske regering brød sig ikke om, at borgerne uden videre skulle udleves til andre lande for noget, der ikke er ulovligt i Danmark. Derfor blev der lavet en liste med 42 forbrydelser, som vi kan retsforfølges for i et andet EU-land.
»På listen stod terror, drab, kidnapning og ting, der i øvrigt er ulovlige i alle lande – men den havde også racisme med,« fortæller Eva Smith.
Det betyder bl.a., at fælden klapper for danskere, der benægter Holocaust i et andet EU-land. Straffer det pågældende land Holocaust-benægtelse, skal Danmark nu udlevere sin borger til en tur i Hotel Gitterly.
Frankrig straffer benægtelse af Hitlers masseudryddelser. Det fik pludselig nælderne til at gro meget hastigt omkring folkehelten von Trier.
Få måneder efter Lars von Triers Hitler-fadæse rejste to franske politibetjente til Danmark. De skulle undersøge, om manden kunne retsforfølges for at forherlige folkemord.
Danmark har også lavet udleveringsaftaler med enkelte lande uden for EU – deriblandt USA.
De aftaler betød, at den danske kvinde Camilla Broe i 2009 blev udleveret til USA, fordi hun var mistænkt for at smugle ecstasy-piller ind i det store land. En forbrydelse, der ikke umiddelbart havde meget at gøre med den terror, som aftalen var sat i verden for at forhindre.
De kom frem til, at han ikke kunne blive draget til ansvar i Frankrig. Lars von Triers retorik var trods alt for mild. Men eksemplet viser, at EU’s arrestordre i øjeblikket bliver taget meget alvorligt.
Havde loven om den europæiske arrestordre været gennemført tidligere, ville mennesker i Danmark rent faktisk være blevet retsforfulgt for Holocaust-benægtelse i andre lande, vurderer Eva Smith.
»Der var blandt andet en tysk statsborger, bosat i Danmark, som den tyske stat ville have udleveret for Holocaust-benægtelse,« siger Eva Smith.
Grunden var, at tyskeren i 1986 beskrev sin tvivl om Holocausts eksistens i en tysk tidsskriftsartikel.
»Men da brugte de danske domstole en bestemmelse, som sagde, at Danmark kun udleverer borgere, hvis forbrydelsen er strafbar i begge lande. Det havde været anderledes i dag,« konstaterer Eva Smith.
For de særligt interesserede drejer det sig om sagen med sagsnummeret U 1988.788V.
Eva Smiths forskning blev fremlagt under overskriften ’ Der var engang en retsstat … ’ ved konferencen ‘Terrorism and Liberal Democracy – Ten Years after 9/11’ på Roskilde Universitet. Hun har planer om at få forskningen publiceret på skrift.
Forskning i Jura handler om at forstå og tolke de bestemmelser, som bliver vedtaget af Folketinget eller EU. Når en bestemmelse bliver vedtaget, ved vi ikke med sikkerhed, hvad den vil føre med sig. Men jura-forskeren undersøger, hvordan den vil påvirke konkrete sager.
På den måde kan hun forudse, hvilke konsekvenser en lovgivning vil få for borgerne og samfundet.
EU på vej til at blive den nye Sovjetunion
Hvis man stadig skulle være i tvivl, så bliver man nu bekræftet i sin værste anelser.
Langsomt bliver ens friheds rettigheder eroderet i den nye totalitære superstat EU. Nu er Orwellianske "tankeforbrydelser" blevet strafbare. Det bliver nu rubriceret som "hadsforbrydelser", eller mere specifikt "hatespeech".
Ikke nok med at man skal være særdeles forsigtig med at give sig i kast med historisk revisionisme, når ens resultater går på tværs af ortodoksien. Nej man bliver nu også beskyldt for at fremsætte "hadefulde" ytringer.
"Anti-terror" love er blot en smart måde at få befolkningen til at holde kæft på, og dermed sikre sig at de retter sig ind efter den herskende ideologi.
Så langt ude er vi kommet, og stadig sidder et flertal af befolkningen og klapper af begejstring over EU projektet.
God pointe
Artiklens eksempel med von Trier tjener et fint formål, nemlig at vise, at det er en hårfin grænse, der skal overskrides, før man kan blive retsforfulgt, og at von Trier tilsyneladende balancerede tæt ved den.
Men du har ret i, at signalet på forsiden af Videnskab.dk bliver forkert, når hans ansigt bliver kædet direkte sammen med overskriften. Derfor har vi nu skiftet det billede.
Tak for røflen.
VH Thomas, nyhedsredaktør, Videnskab.dk
Ubehageligt redaktionelt greb?
"Denne artikel handler om udlevering af folk, der i følge andre landes love kan have gjort noget forkert. Derfor bringer vi et billede af en mand, der ikke har gjort noget".
Er det det redaktionelle rationale?
Det er ikke videnskab.dk værdigt. Det hører hjemme i kattebakkeaviser som B.T. og Ekstrabladet, ikke en seriøs, offentlig financieret informationssite.
(Ja, det Trier sagde var sikkert komplet åndsvagt, men det gider jeg ikke skrive om her, det er netop det, der _ikke_ er emnet!)
mvh
Wilhelm
Som der står i artiklen,
Som der står i artiklen, holdt von Trier sig på den rigtige side af den franske lovgivning. Så han sagde ikke noget, der var Holocaust-benægtende. Men det franske politi havde en mistanke om, at det var tilfældet, så to betjente blev sendt til Danmark for at undersøge, om udtalelserne var i strid med loven. Det var de ikke.
De venligste hilsner
Niels Ebdrup, journalist
Holocaust-benægtelse
Hvad sagde LvT som var Holocaust-benægtende?