Danskere kan udleveres for Holocaust-benægtelse
Danskere, som udtaler sig racistisk eller Holocaust-benægtende i et andet EU-land, kan ikke søge tilflugt i Danmark – de skal udleveres for deres forbrydelse.

»Jeg forstår Hitler.«

Sætningen hænger lidt i luften, før den folkekære filminstruktør Lars von Trier forsøger at snakke sig ud af den hårde melding.

Vi er til pressemøde ved filmfestivalen i Cannes 2011 – i Frankrig, hvor det er ulovligt at forherlige krigsforbrydelser. De fleste griner lidt usikkert, men regner nok med, at von Trier skal ikke være bange for at ryge i fængsel for udtalelsen. Han er dansker og kan kun udleveres til de franske myndigheder for forbrydelser, der ulovlige i Danmark - men der er faktisk en risiko i sager af den art:

»Det er nu muligt at udlevere mennesker til retsforfølgelse for ting, der ikke er ulovlige i Danmark – herunder racisme og Holocaust-benægtelse,« siger professor ved det Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Eva Smith, der har forsket i konsekvenserne af de anti-terrorlove, der blev indført efter 11. september-angrebene.

Lov skulle forhindre terror

EU ville vise handlekraft, da terrorister fløj fly ind i de amerikanske bygninger 11. september 2001. Så få dage efter kunne EU-landenes ledere præsentere et lovforslag om ’europæisk arrestordre’.

»Det var et forslag, kommissionen havde haft liggende i skuffen i lang tid. Det gjorde det meget lettere at udlevere mennesker mellem EU's lande. Men man vidste, at forslaget ville skabe problemer i forhold til det, borgerne opfattede som deres rettigheder. Så det lå og ventede på bedre tider.«

Nazisterne forfulgte og dræbte jøder i veldokumenterede forfølgelser før og under Anden Verdenskrig. Holocaust-benægtere er mennesker, der ikke tror på, at det virkelig fandt sted. I flere europæiske lande - blandt andet Tyskland - er det ulovligt at benægte folkemordene. Sådan en lov har vi ikke i Danmark. På billedet ser du ud-hungrede fanger i den østrigske lejer Ebensee, der er berygtet for sine medicinske eksperimenter. Billedet blev taget i 1945, da amerikanske soldater befriede de indespærede. (Foto: U.S. federal government)

»Efter terrorangrebet trak EU forslaget frem for at vise, at man gjorde noget mod terror. Men skulle det bare gælde for terror – eller alle forbrydelser?« siger Eva Smith, der har tygget sig igennem lovene og undersøgt, hvordan de påvirker borgernes retssikkerhed.

42 forbrydelser kan forfølges

Blandt andre den danske regering brød sig ikke om, at borgerne uden videre skulle udleves til andre lande for noget, der ikke er ulovligt i Danmark. Derfor blev der lavet en liste med 42 forbrydelser, som vi kan retsforfølges for i et andet EU-land.

»På listen stod terror, drab, kidnapning og ting, der i øvrigt er ulovlige i alle lande – men den havde også racisme med,« fortæller Eva Smith.

Det betyder bl.a., at fælden klapper for danskere, der benægter Holocaust i et andet EU-land. Straffer det pågældende land Holocaust-benægtelse, skal Danmark nu udlevere sin borger til en tur i Hotel Gitterly.

Von Trier sad i nælder til bagdelen

Frankrig straffer benægtelse af Hitlers masseudryddelser. Det fik pludselig nælderne til at gro meget hastigt omkring folkehelten von Trier.

Få måneder efter Lars von Triers Hitler-fadæse rejste to franske politibetjente til Danmark. De skulle undersøge, om manden kunne retsforfølges for at forherlige folkemord.

Fakta

Danmark har også lavet udleveringsaftaler med enkelte lande uden for EU – deriblandt USA.

De aftaler betød, at den danske kvinde Camilla Broe i 2009 blev udleveret til USA, fordi hun var mistænkt for at smugle ecstasy-piller ind i det store land. En forbrydelse, der ikke umiddelbart havde meget at gøre med den terror, som aftalen var sat i verden for at forhindre.

De kom frem til, at han ikke kunne blive draget til ansvar i Frankrig. Lars von Triers retorik var trods alt for mild. Men eksemplet viser, at EU’s arrestordre i øjeblikket bliver taget meget alvorligt.

Folk kunne være udleveret

Havde loven om den europæiske arrestordre været gennemført tidligere, ville mennesker i Danmark rent faktisk være blevet retsforfulgt for Holocaust-benægtelse i andre lande, vurderer Eva Smith.

»Der var blandt andet en tysk statsborger, bosat i Danmark, som den tyske stat ville have udleveret for Holocaust-benægtelse,« siger Eva Smith.

Grunden var, at tyskeren i 1986 beskrev sin tvivl om Holocausts eksistens i en tysk tidsskriftsartikel.

»Men da brugte de danske domstole en bestemmelse, som sagde, at Danmark kun udleverer borgere, hvis forbrydelsen er strafbar i begge lande. Det havde været anderledes i dag,« konstaterer Eva Smith.

For de særligt interesserede drejer det sig om sagen med sagsnummeret U 1988.788V.

Eva Smiths forskning blev fremlagt under overskriften ’ Der var engang en retsstat … ’ ved konferencen ‘Terrorism and Liberal Democracy – Ten Years after 9/11’ på Roskilde Universitet. Hun har planer om at få forskningen publiceret på skrift.

Forskning i jura

Forskning i Jura handler om at forstå og tolke de bestemmelser, som bliver vedtaget af Folketinget eller EU. Når en bestemmelse bliver vedtaget, ved vi ikke med sikkerhed, hvad den vil føre med sig. Men jura-forskeren undersøger, hvordan den vil påvirke konkrete sager.

På den måde kan hun forudse, hvilke konsekvenser en lovgivning vil få for borgerne og samfundet.