Danske unge undgår ludomani
Unge danskere spiller hasard for sjov, og kun få har problemer med spil i forhold til unge i Sverige og Norge. Sådan lyder konklusionen i den første danske undersøgelse af 12-17-åriges spillevaner.

Rygterne om den danske ungdoms afhængighed af hasardspil er stærkt overdrevne. Faktisk har danske unge den suverænt laveste risiko i Norden for at blive ludomaner.
Det viser den første danske undersøgelse af spillevaner på nettet blandt 12-17-årige, lavet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Undersøgelsen viser, at 0,4 procent af landets unge bakser med »mulige spilleproblemer«. I Norge er tallet oppe på 6 procent.
Tilsvarende har blot 0,2 procent af danske unge »klare spilleproblemer«, mens tallet i Norge er 3,2 procent.
I begge tilfælde er tallene altså mere end ti gange højere i Norge, end de er i Danmark, og et tilsvarende mønster ses, hvis man sammenligner Danmark med Sverige.
Helt sammenligneligtResultatet kommer bag på forsker på SFI, Connie Nielsen, der står bag undersøgelsen.
»Det er meget almindeligt at spille i Danmark, men vi er lidt overraskede over, at vi finder færre, der har problemer end i Norge eller Sverige. Undersøgelsen viser ikke hvorfor, det hænger sådan sammen, men det kunne være interessant at undersøge nærmere,« siger Connie Nielsen til videnskab.dk.
Fakta
PRØV PÅ VIDENSKAB.DK
Connie Nielsen påpeger, at den danske undersøgelse er lavet fuldstændigt som den norske, så de to undersøgelser er fuldstændigt sammenlignelige.
Ikke udelukkende positivtUndersøgelsen bygger på interview over mobiltelefon med 3.814 unge. Den afslører, at danske unge primært bruger penge på nettet på poker og fodboldtipsspil som Oddset og anden bookmaking.
De gør det, fordi det er underholdende og spændende. Først på en tredjeplads kommer pengene, man spiller om - og som ellers er den vigtigste motivationsfaktor for voksne spillere. Det antyder, at spil er blevet en naturlig del af ungdomskulturen.
»Det er jo fint, at man underholder sig og har det sjovt, og det er i sig selv positivt. Men tallene er ikke udelukkende positive, for vi kan ikke være sikre på, at unge kun har et sundt forhold til spil. Vi bekymrer os stadig om, at det kan skabe nogle forkerte vaner, at det kan isolere dem, og at de måske bruger tid på bekostning af andre sunde aktiviteter, som de kan have i deres ungdom,« siger Connie Nielsen.
Mange i risikozonenSelvom kun ganske få danske unge har problemer med tid eller penge på grund af deres spil, viser undersøgelsen også, at otte procent - eller knap 33.000 unge - »udviser risikoadfærd«. Det vil sige, at de bruger forholdsvis meget tid og mange penge på spil og risikerer at blive ludomaner, hvis spilletrangen udvikler sig.
Unge med risikoadfærd dyrker sport lige så regelmæssigt som andre unge, men ellers stikker en række karakteristika ud.
De unge med risikoadfærd:
Fakta
VIDSTE DU
Blandt unge i Danmark er det især drenge på mellem 15 og 17 år, som spiller på nettet.
De, der spiller mest, bruger gennemsnitligt 545 kroner om måneden på spil, typisk poker og oddsspil på f.eks. fodboldkampe.
Det gennemsnitlige tab er på 267 kroner om måneden.
dyrker færre faste fritidsaktiviteter
dyrker færre hobbyer
dyrker oftere gaming - spil på internettet
laver færre lektier
hjælper mindre til derhjemme
ryger mere hash
ryger flere cigaretter
drikker mere alkohol
klarer sig dårligere i skolen
har ofte forældre eller bedsteforældre, som ikke er fra Danmark og
har forældre, som ikke følger så meget med i deres liv
Undersøgelsen siger ikke noget om, hvad der skaber lysten til at spille. Connie Nielsen fortæller, at hun kun kan pege på, at der er sammenfald mellem ovenstående beskrivelse og det at spille.
»At spil falder sammen med mere rygning og alkohol kan for eksempel hænge sammen med, at 15-17-årige drenge er dem, der spiller mest, og at de uafhængigt af det samtidig er dem med størst risiko for at møde rygning og alkohol,« lyder det.
Fase eller livsstilSFI har endnu ingen aftaler om at følge op på resultaterne, men ifølge Connie Nielsen kunne det være spændende at få penge til det.
»Det er rigtig interessant at finde ud af, om det bare er en fase, de unge lever igennem, og om de senere opfører sig, som voksne ellers gør. Der vil altid være en mindre andel, som udvikler afhængighed og får problemer, men andre kan bare bruge det som et underholdningstilbud på linje med at gå i biografen og lave andre ting med vennerne,« funderer hun.
Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Center for Ungdomsforskning.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Forskere efterlyser oplevelser med spøgelser
9. februar 2012 kl. 03:46Hvis du har mødt et spøgelse – eller haft andre ’paranormale’ oplevelser – vil danske forskere meget gerne høre din historie. Den kan du fortælle på et nyt website. -
Unge udkantsdanskere uddanner sig - og knuser hjemstavnen
8. februar 2012 kl. 03:52Kun ved at forlade, måske endda svigte, det sted de er vokset op, kan ungdommen i udkantsdanmark få en fremtid. Dansk forsker undersøger, hvad der sker, når unge uddanner sig. -
1864 gav danskerne mindreværdskompleks
5. februar 2012 kl. 11:59Mange opfatter Danmark som et lille, fredeligt land i en stor farlig verden. Men hvorfra kommer denne opfattelse? Og hvorfor er danskerne så vilde med det lille, lokale og hjemmestrikkede?
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Sådan bliver cykelryttere hurtigere
22. september 2011 kl. 11:07 -
Sådan går du bedst på høje hæle
19. december 2011 kl. 12:58 -
Vi udnytter sprogets tvetydigheder
29. januar 2012 kl. 13:27
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Karsten Bomholt for 1 time 17 minutter siden
[En beboelig verden?]
-
Af Mogens Michaelsen for 1 time 28 minutter siden
[Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















