Vil du blive bedre til fremmedsprog, skal du droppe de danske undertekster, når du ser film fra udlandet.
Hollandske forskere har nemlig netop fundet ud af, at hvis man ser film med undertekster på ens modersmål, bliver sprogindlæringen forværret i forhold til, når man ser samme film helt uden undertekster. Den største sprogindlæring opnår man til gengæld ved at se filmen med originale undertekster - altså undertekster på det sprog, der bliver talt på i filmen.
»Vi har gennemført undersøgelsen to gange og har fået de samme, konsistente resultater,« siger Holger Mitterer til videnskab.dk.
Han er ansat ved Max Planck Institute for Psycholinguistics i den østhollandske by Nijmegen og er én af to hjerner bag undertekster-projektet, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLoS ONE.
Forskerne har ladet forsøgspersoner, som alle sammen var hollændere, se et uddrag fra en engelsksproget film med enten hollandske undertekster, engelske undertekster eller uden undertekster.
Derefter skulle seerne lytte til og prøve at gentage enkelte fraser fra filmen, og det gik klart bedst for de af dem, som havde set filmuddraget med engelske undertekster. Til gengæld var der ikke nogen klar vinder i sprogkampen mellem forsøgspersonerne, som så filmen med hollandske undertekster og dem, som så den uden undertekster.
»De deltagere, der så filmen med undertekster på deres modersmål, var bedre til at forstå filmens episoder, som de alle sammen allerede havde set. Men til gengæld var de dårligere til at forstå nye episoder fra samme film, som ingen af seerne havde set før,« fortæller Holger Mitterer.
Ifølge ham er det netop den sidste parameter, der er afgørende i forhold til at bedømme sprogindlæringen.
Dansk sprogekspert er ikke overrasket over, at undertekster på modersmålet hæmmer fremmedsprogindlæringen.
Når vi ser film med danske undertekster, har vi en tilbøjelighed til at læse og ikke høre efter, hvad der bliver sagt»Når vi ser film med danske undertekster, har vi en tilbøjelighed til at læse og ikke høre efter, hvad der bliver sagt,« forklarer Jens Erik Mogensen, der er leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet.
Jens Erik Mogensen fortæller også, at det kun er logisk, at det er bedst for ens sprogøre, hvis man ser film med undertekster på filmens sprog.
»Det lyder umiddelbart meget sandsynligt, for her støtter det skrevne og det mundtlige hinanden, så man får den bedste indlæring,« siger Jens Erik Mogensen og fortsætter:
»Tit kan det være vanskeligt at forstå mundtligt fremmedsprog, medmindre man for eksempel har boet i det pågældende land og er virkelig god til det. For når man taler, trækker man ofte ord sammen og spiser endelser, og desuden er der ofte baggrundslarm i film.«
I Danmark er vi dog alligevel bedre stillet end i Tyskland og mange andre lande, hvor man synkroniserer film, og sprogindlæringen derfor, ifølge Jens Erik Mogensen, »er lig nul«.
Holger Mitterer, der selv er selv tysker, mener, at også lande som Holland og Danmark kan gøre mere for, at borgerne kan blive bedre til fremmedsprog ved at se film og tv.
»Med digitalt tv vil det være muligt at sende undertekster på flere forskellige sprog, så seeren kan selv vælge underteksterne - lige som vi allerede gør det med DVD-film,« siger Holger Mitterer, der alligevel ikke har ambitioner om at få alle til at se film med originale undertekster:
»Det er klart, at hvis man ikke taler et ord engelsk i forvejen, vil engelske undertekster ikke være nogen stor hjælp for seeren.«
Om undersøgelsen: Testet med australsk og skotsk dialekt
For at undersøge underteksternes effekt på sprogforståelse og -indlæring viste forskerne det samme uddrag fra en engelsksproget film til tre forskellige grupper forsøgspersoner - én seer ad gangen. Den ene gruppe så filmen med engelske undertekster, den anden gruppe så den med undertekster på sit modersmål (hollandsk), og den sidste gruppe nød filmen helt uden undertekster.
Derefter afspillede forskerne korte dialogbid fra den samme film, som forsøgspersonerne skulle gentage. Der vat tale om både 'gamle' fraser fra det uddrag, som blev vist før, og 'nye' fraser fra filmen, som seerne ikke havde hørt før.
Uafhængige bedømmere, som ikke havde kendskab til undersøgelsens formål, noterede, om deltagerne gengav fraserne rigtigt eller forkert.
Forskerne lod 60 deltagere se den australske tv-serie 'Kath & Kim' og 60 andre deltagere se den skotske film 'Trainspotting' - med stort set samme resultater.
Film på henholdsvis australsk og skotsk engelsk blev valgt, fordi det var nemt at finde forsøgspersoner uden kendskab til de to dialekter.
Kære Kirstine
Kære Kirstine,
Tak for din forklaring omkring, at undersøgelsen ikke nødvendigvis er dårlig nyhed for jer.
Men du og jeg kører jo rundt i de samme argumenter. Jeg skriver, at forsøgspersonerne var (som Mitterer sagde til mig) bedre til at forstå fraserne, men du bliver ved med at benægte det.
Hm, jeg kan ikke lige se det der med, at Mitterer synes overskriften er for global i din artikel. Men overskriften er jo heller ikke hans, den er min, og den står jeg stadig 100 % ved.
Bedste hilsner
Andrey
Objektivitet
Kære AndreyJeg må melde hus forbi, hvad angår at undersøgelsen skulle være en dårlig nyhed for DJ's medlemmer: Intralingval tekstning (tekstning af danske programmer på dansk) beskæftiger en meget stor og stigende del af vores tekstermedlemmer. DR har således sat som mål, at DR1 i 2012 skal være 100% tekstet på dansk via åbne eller lukkede tekster. Tekstning af fremmedsprog er samtidig på fremmarch i stedet for det modsatte, fordi kanaler uden tekstning har svært ved at finde et publikum. Så det handler såmænd ikke om brødnid på medlemmernes vegne, men om en mangeårig interesse for en tekstform, der spiller en så stor rolle i danskernes hverdag, men som på mange måder er uforholdsmæssigt underbelyst.De studerende i undersøgelsen var ikke bedre til at "forstå", de var bedre til at gengive og afkode dialekter. Dette mener Mitterer så ifølge dit citat, at man kan sidestille, men det er ikke en sidestilling, som underbygges i undersøgelsen, og jeg leder stadig efter en fagfællebekræftelse herpå. Det går lidt trægt her i december, men det skal nok lykkes, og så skal jeg naturligvis nok bringe det videre.Mitterer bekræfter som sagt over for mig direkte adspurgt i en mail, at overskriften måske nok er lidt for "global".
Venlig hilsenKirstine Baloti
objektivitet
Kære Kirstine,
Tak for linket. Men jeg kan jo se, hvorfor det er svært og ja - måske også meningsløst at diskutere denne sag med dig. For i modsætning til mig, der ikke har nogen interesse i denne sag, har du en tilknytning til Forum for Billedmedieoversættere. Så får dig/jer var der bare tale om en dårlig nyhed, som du naturligvis skulle prøve at modbevise.
Hvis du gerne vil, kan jeg afvise flere påstande i din artikel, bl.a. "glemmer" I helt, at forsøgspersonerne var bedre til at forstå og gengive nye fraser, hvis de så filmen helt uden undertekster, end hvis de så den med hollandske undertekster.
Og jeg vil i hvert fald på det kraftigste afvise, at "journalisten og forskeren har talt forbi hinanden." For i modsætning til dig har jeg rent faktisk ringet til forskeren, og jeg tror nu næppe, at jeg kom til at oversætte ordet "understand" forkert.
Ellers kan jeg se, at vi er trods alt enige om, at der ikke sker nogen indlæring, hvis man synkroniserer film :)
Bedste hilsner
Andrey
Gottlieb: Forkert konklusion om tekstning
Kære AndreySå lykkedes det at få talt med både Henrik Gottlieb og Holger Mitterer, og det har resulteret i denne artikel i FBO's seneste nyhedsbrev. Den ligger online her: http://www.fbo-dj.dk/sw3987.asp
Venlig hilsenKirstine
Kære Kirstine
Hvis man ikke har forstået, hvad der blev sagt, så er det da indlysende, at man får problemer med at gentage det sagte - især når vi nu ikke taler om enkelte ord, men om fraser.
Ellers kan jeg kun igen gentage, hvad Holger Mitterer sagde til mig - at der ikke var nogen tvivl om, at de forsøgspersoner, som havde held med at gentage fraserne, også havde forstået dem.
Bedste hilsner
Andrey
Kære Andrey
Denne måde at måle sprogforstålse på er ganske ny for mig, og den er i hvert fald ikke dokumenteret i undersøgelsen. Jeg har rettet henvendelse til Københavns Universitet for at høre, om eksperterne i sprogindlæring kan bekræfte, at fonetisk gengivelse er "en udbredt måde at måle forståelse på", og at man ved dårlig fonetisk gengivelse kan konkludere, at deltagerne var decideret dårlige til at forstå den tekstede dialog/handling - uden at stille dem et eneste spørgsmål herom. Venlig hilsenKirstine Baloti
!!!
Ifølge Holger Mitterer - ja, og han siger i øvrigt, at det er en ret udbredt måde at "måle" forståelsen på.
Jeg er meget tilbøjelig til at give ham ret og tror ikke, at du vil være i stand til at gentage en lang frase korrekt, uden at du fatter, hvad du siger.
Og som et sidste argument kan jeg så lige tilføje, at forsøgspersonerne både skulle gentage frasen på "australsk/skotsk"-engelsk og efterfølgende sige det på "engelsk"-engelsk, og det kunne de jo under ingen omstændigheder gøre, hvis deres oprindelige succes på australsk/skotsk blot var et udtryk for "seernes evne til som små papagøjer fonetisk korrekt at gentage små lydsekvenser"...
Bedste hilsner
Andrey
???
Det skal jeg lige forstå: Skulle fonerisk gentagelse af en lydfrase af ikke oplyste længder være et udtryk for, hvorvidt deltagerne har forstået dialog og handling i en episode?
Venlig hilsenKirstine Baloti
ja, spogindlæring
Kære Kirstine,
Jeg har lige talt med Holger Mitterer, som igen bekræftede det citat, som du refererer til. Han fortalte mig, at fraserne var alt for lange til at deltagerne kunne gentage dem uden at have forstået dem.
Så ja - sprogindlæring! :)
Bedste hilsner
Andrey
Sprogindlæring?
Kære AndreyAt gentage lydsekvenser med korrekt udtale kan efter min bedste overbevisning ikke sidestilles med sprogindlæring, når der ikke samtidig testes for egentlig sprogforståelse. Samtidig har jeg forgæves ledt i undersøgelsen efter belæg for nedenstående udtalelse i artiklen.
»De deltagere, der så filmen med undertekster på deres modersmål, var bedre til at forstå filmens episoder, som de alle sammen allerede havde set. Men til gengæld var de dårligere til at forstå nye episoder fra samme film, som ingen af seerne havde set før,« fortæller Holger Mitterer.
Venlig hilsenKirstine Baloti
Kære Kirstine
Kære Kirstine,
Jeg har naturligvis gjort mig den ulejlighed at læse undersøgelsen og mener bestemt, der er belæg for overskriften i artiklen.
For forsøgspersonerne skulle ikke bare lytte til og forsøge at gentage "gamle" fraser fra uddrag, som de havde set. De skulle også gøre det samme med nye fraser - som de ikke havde set/hørt før.
Og det gik det bedst for de forsøgspersoner, som så filmen med engelske undertekster, næstbedst for dem, der så filmen uden undertekster, og værst for dem, som så den med hollandske undertekster.
Bedste hilsner
Andrey
SV:Røde ører
Kære Marie et al
Linket i artiklen virker ikke, men her er et, der virker: http://www.plosone.org/article/info:doi/10.1371/journal.pone.0007785
Hvis I gør jer den ulejlighed at læse undersøgelsen, vil I opdage, at der IKKE er belæg for overskriften i artiklen. Det, der er undersøgt, er seernes evne til som små papagøjer fonetisk korrekt at gentage små lydsekvenser på en for dem afvigende udgave af engelsk. Det handler om speech perception, ikke language perception. Deltagerne er således ikke blevet spurgt om, hvad det, de lige har gentaget, betyder - endsige testet i, hvor godt de forstod det program, de så uden modersmålstekster. Det er udelukkende konstateret, at hvis de i underteksten "ser" de samme ord, som de hører (hørehæmmetekstning), bliver de bedre til bagefter at gentage små bidder, der bliver spillet for dem, med en mere korrekt udtale end ellers. Skulle artiklen have en berettigelse, burde den i stedet slå fast, at danske undertekster fremmer korrekt udtale hos indvandrere i Danmark.
Jeg har sendt denne artikel til Henrik Gottlieb på Københavns Universitet, som videnskab.dk burde have talt med i stedet, da han er ekspert på området. Jeg har bedt ham kommentere på artiklen i vores næste nyhedsbrev fra Forum for Billedmedieoversættere (FBO) i Dansk Journalistforbund.
Venlig hilsenKirstine Baloti, faglig konsulent i DJ og DJ's repræsentant i Dansk Sprognævn
Kære Jørgen Christian Wind Nielsen
Det tragikomiske her forekommer at være din måde at nedgøre et stykke forskning og en artikel, der beskriver den, på baggrund af en gang PR-gejl fra nogle politikere og antenne- og tv-udbydere. Måtte dine ører gløde...
Marie
Ramme for debat
Som jeg ser det ligger der nu en god ramme for en debat om hvordan medierne, specifikt TV, kan bruges til dels af fremme kultur- og sprogkendskab til en række nabolande (og evt. andre lande), dels hvordan man tilgodeser personer med et hørehandicap.
Nogle mener at det bedst gøres ved at tekste fremmedsprogede udsendelser med danske tekster, andre mener at der slet ikke skal være tekster, eller kunne tilvælges og fravælges tekster på det fremmede sprog, hvilket nu bliver muligt med den nye digitale teknologi.
Og det handler også om hvordan man overhovedet får unge mennesker til i første omgang at tilvælge en svensk, norsk eller tysk kanal. Ellers kommer vi jo ikke langt - tekster eller ej.
Det er en debat der er værd at forfølge.
Mvh
Jørgen Christian Wind Nielsen
Undertekstning - Tilføjelse
For mit vedkommende er det helt i orden med undertekstning på norsk, svensk, engelsk, hollandsk, spansk, fransk og tysk. Ovennævnte sprog læres efterhånden; men udtalen skal jeg nok vare mig for, at rode mig ind i, for eventuelt ikke at give en eventuel samtalepartner latterkrampe :-)
Stadig i erindring at jeg er stærkt hørehæmmet.
Men ovennævnte beskriver jo, at man kan lære fremmedsprog ved de forskellige landes undertekstning af deres film for DERES hørehæmmede/døve. Dette har selvfølgeligt også medført, at jeg har ordbøger fra de forskellige lande.
Når man ser bort fra målgruppen med undertekstning, er det også en udmærket måde for NORMALTHØRENDE, at lære fremmedsprog på.
Røde ører
Kære Jørgen Christian Wind Nielsen
Det tragikomiske her forekommer at være din måde at nedgøre et stykke forskning og en artikel, der beskriver den, på baggrund af en gang PR-gejl fra nogle politikere og antenne- og tv-udbydere. Måtte dine ører gløde...
Marie
Dansk undertekstning
Når man tænker på nutidige skuespillers danske sprog, der kan sammenlignes med et maveonde, er det nødvendigt, at undertekste. Især for ældre seere.
Som stærkt hørehæmmet, er det nødvendigt med undertekstning for mit vedkommende. Mere er der ikke at sige om det!
Hej Andrey
Der er i mit indlæg ikke refereret til undersøgelser. Men det gør udbyderne af dansk tekstet nabosprogs-TV i deres argumentation og pressemateriale. Hvilke referencer kan vi jo formentlig få oplyst.
mvh
Jørgen
Kære Jørgen Christian Wind Nielsen,
Kære Jørgen Christian Wind Nielsen,
Jeg er ikke helt med på, hvilke undersøgelser (der viser det modsatte), du taler om? Jeg kunne ikke lige finde dem på den side, du linkede til.
Men i forhold til historien på siden, er jeg i øvrigt ikke i tvivl om, at danskerne ville blive bedre til norsk og svensk, hvis de så norsk og svensk tv med henholdsvis norske og svenske undertekster i stedet for de danske.
Bedste hilsner
Andrey
Tragikomisk
Det er da en nærmest tragikomisk artikel, set i lyset af det initiativ, der netop er udgået fra en række antenne- og tv-udbydere i forbindelse med nabosprogs-tv. Her refereres jo netop til undersøgelser der viser det modsatte. Men sådan er livet og videnskaben jo. Se dette link:http://www.kommunikationsforum.dk/joergen-christian-wind-nielsen/blog/medieoekonomi-styrker-nabosprog-og-kultur
Jørgen Christian Wind NielsenForbundet Kommunikation og Sprogjcn@kommunikationogsprog.dk