Annonceinfo

Danske øl mangler dansk humle

Danskere elsker øl. Men i de sidste 100 år er ikke en eneste dansk øl lavet på dansk humle – den må vi købe af tyskerne. Det vil et dansk forskningsprojekt nu lave om på.

Nu skal der igen dansk humle i dansk øl. (Foto: danskhumle.dk)

Solen står højt på himlen, og ikke en vind rører sig. Dannebrog kaster dovent en tynd skygge på den nyklippede græsplæne, og du tørrer sveden af panden, mens du udmattet dumper ned i havestolen.

Formiddagens arbejde er gjort - og nu har du vist fortjent en øl. En dansk pilsner så kold, at glasset dækkes af dugdråber. Din hånd køles ned i takt med at den skummende væske fugter din tørstende gane. Aaaahhh - det er så dansk, som det kan blive.

Eller er det? Leverandørerne til både det danske folk og det danske hof har i 100 år måttet ty til den store nabo i syd for at skabe den danske nationaldrik. Men det skal snart være slut - i hvert fald hvis det står til et nyt dansk forskningsprojekt, igangsat af Seniorrådgiver Gitte K. Bjørn fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.

Den gamle humle skal bruges
Dansk Humle, hedder projektet ganske enkelt, og ideen fik plantespecialisten også på en enkel baggrund:

»Vi opbevarer en masse danske gamle planter i vores klonsamling - og så en dag kiggede jeg på humlen og tænkte 'hvorfor skal det ikke kunne bruges til noget?'« Gitte Bjørn så sig omkring, og vurderede at med opblomstringen af mikrobryggerierne og danskernes stærkt stigende interessere for gode øl, »var tiden moden til at genopfinde den danske humle«.

Fakta

VIDSTE DU

For 100 år siden dyrkede man over 1.000 hektar humle i Danmark, hovedsageligt på Fyn, hvor klimaet var bedst egnet.

Humlen blev brugt i små lokale bryggerier, men da store bryggerier som Albani og Carlsberg etablerede sig i byerne, begyndte bryggerierne at importere tysk humle.

»Vores mål er at finde 5 humler der er egnede til ølbrygning - og vi er netop ved at afprøve plante nr. 100!« - Gitte K. Bjørn

Hun kontaktede Per Kølster, der driver det økologiske landbrug Fuglebjerggaard sammen med kogekonen Camilla Plum, og tog også fat i Jens Eiken, Brygmester på Carlsbergs Husbryggeri Jakobsen og Lisa Munk fra Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Alle blev hurtigt engageret i drømmen om den danske humle, og projektet blev søsat.

»Det viser at store og små i branchen godt kan stå sammen om et spændende projekt,« mener Gitte Bjørn, og forklarer hvorfor der er brug for mange forskellige ekspertiser før dansk humle igen kan smages i øllet:

»Vores mål er at finde fem humler, der er egnede til ølbrygning - og vi er netop ved at afprøve plante nr. 100! Vi samarbejder om at finde de bedst egnede ud fra mange forskellige kriterier, og det kræver en meget stor og bred arbejdsindsats.«

Humle er følsomt som vinPå det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet arbejder Lisa Munk og hendes laborant Anita Idoff med at finde de mest modstandsdygtige planter. Carlsbergs laboratorier vurderer planternes smags- og aromaegenskaber, mens Gitte Bjørn og Per Kølster arbejder med de praktiske sider af dyrkningen.

Gitte K. Bjørn, seniorrådgiver ved Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Humledyrkning er nemlig en kunst på linie med vin, fortæller Gitte Bjørn: »Humle er lige så afhængigt af lokalitet og klima som vin - smag og duft skabes af de omgivelser planterne dyrkes i. Per Kølster har på Fuglebjerggård forsøgt sig med en amerikansk humle, og den opførte sig helt anderledes end den gjorde på sin hjemegn. Vi har også plantet de samme humler her på Fyn og på Per's gård i Nordsjælland - og vi regner med at alene de klima- og jordforskelle der på Sjælland og Fyn giver to forskellige resultater.«

Der er mange udfordringer, der skal overvindes før den danske humle kan nydes i kolonihaverne og på værtshusene. Lisa Munk kæmper for at finde en humleplante der kan modstå voldsomme angreb fra blandt andet skimmelsvampe. Der er flere alvorlige sygdomme og skadedyr, der truer humleplanterne, fortæller hun, og derfor er det vigtigt at finde netop den eller de planter der opfylder alle projektets kriterier: Den skal kunne modstå sygdomsangreb, den skal give højt udbytte under danske dyrkningsforhold og - ikke mindst - skal den give god smag.

En plante giver 50 liter øl
Forskerne arbejder både med planter fra Carlsbergs egen såkaldte Winge-samling fra første halvdel af 1900-tallet og med planter indsamlet ude i landet. Og specielt de sidste giver Lisa Munk grund til både at se optimistisk på fremtiden for dansk humle, og samtidig erkende at det bliver hårdt arbejde:

»Det ser lovende ud med de planter vi har indsamlet, men da projektet jo er fuldstændig økologisk, er det eneste vi kan gøre, hvis sygdommen rammer, at skære sygt materiale bort. Vi kan ikke sprøjte imod sygdommene,« fortæller Lisa Munk.

Det vil derfor ikke kunne lade sig gøre at dyrke humlen i store mængder, mener hun, og understreger derfor også at projektets målgruppe er mikrobryggerierne, da arbejdsmetoderne aldrig vil kunne række til at forsyne eksempelvis Carlsberg på pilsnermarkedet.

Lidt om humleplanten Humle (Humulus lupulus L.) er en flerårig plante, der er karakteristisk ved sin kraftige slyngende vækst. Humle er en af de to slægter, som hører til hampfamilien (Cannabaceae). Den kan vokse op til 18 centimeter i døgnet, og stænglerne kan blive over 10 meter lange. Humle findes vildtvoksendei det meste af Danmark, men en del stammer er formentlig forvildet fra tidligere humlehaver eller privathaver. Planten er tvebo, det vil sige, der findes både han- og hunplanter. For dyrkning som humle er det normalt alene hunplanterne, som er interessante. Hunblomsterne danner en afrundet,sammensat blomsterstand, som ligner små kogler, når de er modne. På blomsterbunden og støttebladene udvikler der sig en masse gule kirtler, der producerer et gult støv, og det er her aroma- og smagsstofferne dannes. Humle bliver først og fremmest udnyttet i forbindelse med ølbrygning, idet humle giver øllet en friskere smag og bitterhed, og samtidig medvirker humlen i øllets klaring og konservering. (kilde: danskhumle.dk)

Gitte Bjørn er enig, og forudser at øl med dansk humle kun vil blive produceret i begrænsede mængder: »Realistisk set tror jeg ikke, at man kan overskue mere end 100 planter i en humlehave, når der skal plukkes. En plante giver ca. 200 gram tørret humle, og det rækker til 50 liter øl - altså kan en sådan have maksimalt producere ca. 5.000 liter øl.«

Forskellen vil kunne smagesMen hvis mængden af fremtidig dansk humle er så begrænset, er det så overhovedet interessant eller økonomisk bæredygtigt at genskabe den danske humle som en del af danskernes ølvaner?

Gitte Bjørn svarer ja til begge spørgsmål. »De danske humler, vi forsøger os med, er jo vant til at gro i Danmark, og derfor har udviklet sig efter vores klima og forhold. Derfor vil der ligge en speciel aroma og smag i den, som vi ikke kan få udefra,« mener hun.

Hun vægter selv, at de udvalgte humleplanter har en historie, der kan fortælles sammen med øllet, og det regner hun også med, at forbrugerne vil sætte pris på.

Om projektet Dansk Humle 

Projektets formål er at genskabe grundlaget for at dyrke og producere, samt anvende dansk humle til en original dansk ølproduktion.

Humleplanter fra forskellige dele af landet skal indsamles, beskrives og sammenlignes med eksisterende accessioner i den danske nationale klonsamling. Planterne vurderes sammen med kendte udenlandske humlesorter med hensyn til deres dyrkningsegenskaber, modstandsdygtighed overfor problematiske svampesygdomme samt deres specifikke smags-, bitterheds- og forventede bryggeegenskaber.

En humleproduktion skal udvikles og tilpasses gældende og godkendte regler for økologisk dyrkning. Som endemål er det hensigten i samarbejde med danske bryggere at udvælge og anbefale et udvalg af humlekloner, hvis egenskaber og værdi gør dem egnede til at brygge øl med unik 'dansk' smag.

Projektet afsluttes i 2009, og det skal, efter planen, munde ud i 4 konkrete produkter:

  1. En dyrkningsvejledning for produktion af dansk produceret humle 
     
  2. Analyser af indholdsstoffer og vurderinger af aromaen af udvalgte typer af dansk humle
     
  3. Forslag til valg af kloner og anbefalinger med hensyn til egenskaber i dyrkning såvel som i brygning
     
  4. En lille produktion af humle på basis af humlegårdenes materiale  

Deltagere:

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet bidrager med deres samling af humleplanter. Til supplement af den danske nationale samling af humle er der foretaget indsamling af vildtvoksende humleplanter fra forskellige dele af Danmark.

Fuglebjerggaard skal udføre dyrkningsforsøg. Registreringerne skal bruges til at lave en dyrkningsvejledning på, hvordan man kan dyrke sin egen humle økologisk.

Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet undersøger humleplanternes modstandsdygtighed overfor sygdomme.

Carlsberg Danmark laver smags- og aromabedømmelser af de indsamlede humle.

Brodde Almer har et rigtigt

Brodde Almer har et rigtigt dejligt sted i den nordlige ende af "Humleslingan", turen rundt om Ivö-søen. Selv om der var lukket sidst i august, var informationstavlerne vældigt instruktive, som altid i Sverige. Jeg glæder mig til at komme forbi og smage øllet!

Hej, Här vid Ivösjön i

Hej, Här vid Ivösjön i sSkåne, gamla Östdanmark, har vi åter tagit upp odling av humle på 100 stänger. vi torkar humlen i den stora torkan från 1920-talet. I en mindre torka finns vandrarhem. Vi har minst 100 kg torkat humle till salu varje säsong. En del av humlen går till kryddning av vårt eget Näsumaöl.
Vi är i behov en begagnad öltunna av ek som rymmer minst 1000 liter för att ha utanför humletorken - finns det någon som kan sälja oss en sådan? För vidare info se webben om Humletorkan.

Hälsningar

Brodde Almer
Klagstorpsvägen 139
295 94 NÄSUM
SVERIGE

Der skal naturligvis stå

Der skal naturligvis stå 'IKKE stødt på eksempler på dette'.

Jeg skal beklage at

Jeg skal beklage at overskriften giver et misvisende indtryk. Jeg var, i min research, stødt på eksempler på dette.Det skulle nu, via de to ovenstående kommentarer, være dokumenteret at der laves enkelte mindre produktioner med dansk humle. Jeg siger tak til både Torsten og Gitte for deres korrektioner, og beklager endnu engang fejlen.

Du har ret i at overskriften

Du har ret i at overskriften giver indtryk af at der slet ikke er blevet anvendt humle i dansk øl i mange år, men det er meget små mængder øl som er lavet på dansk humle. Per Kølster på Fuglebjerggaard som er med i projektet laver selvfølgelig også dansk humle.
Jeg har også et projekt med Gl. Estrup om bevaring af humleplanter. Det er de planter som Raastad fik humle fra, men pga. en meget lille produktion så var det Institut for Havebrugsproduktion i Årslev på Fyn som leverede humle fra de 3 landsdele. I 2008 er det Fur der har fået humle dels fra Humlehaven i Gl. Estrup, dels fra os.

Der er desværre faktuelle

Der er desværre faktuelle fejl i indledningen til denne artikel.
Der er brygget øl på dansk humle de seneste år.
Der er andre der arbejder med humleprojekter.
I 2006 lavede Gl. Estrup og Raasted Bryghus øl, hvortil der kun var brugt dansk humle. I 2007 fik de så meget humle, at Raasted kunne lave tre forskellige øl en Sjælland, Fyn og Jylland, som hver var brygget med humle fra de tre landsdele. Så der er brygget øl på dansk humle inden for de seneste 100 år.
http://www.jo-hansen.dk/beer/bryggerier/fotosider/Raasted_Bryghus/Raaste...

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg