Mænd havner ofte i omsorgsfagene senere end kvinderne. (Foto: Colourbox)

Der er ikke meterlange køer af mænd, når omsorgsuddannelserne i Danmark optager nye studerende. Tanken om et job med pleje af ældre, omsorg til handicappede eller leg med barnet på rød stue får ikke mænd til at slås om studiepladserne. Tværtimod.

Når det kommer til klassificering af de såkaldte kvinde- og mandefag, hører Danmark til blandt de mest kønsopdelte lande i Europa. Mændenes repræsentation i områder som pleje, omsorg og pædagogik er påfaldende svag. Dét faktum har været en af drivkræfterne for Ulla Gerner Wohlgemuth og hendes ph.d.-projekt 'Mænd og omsorg - hvorfor (ikke)?', som hun skriver ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet

I projektet undersøger Ulla Gerner Wohlgemuth, hvad det er for mænd, der er på omsorgsuddannelserne - nærmere bestemt på social-og sundhedshjælperuddannelserne og på pædagoguddannelserne. Deres alder, adgangsgrundlag, bevæggrunde for studievalg og strategi er sat under lup.

»En kortlægning af, hvad der motiverer de mænd, som allerede er på omsorgsuddannelserne, gør os i stand til at få et bedre billede af, hvorfor der vedvarende er så få mænd, der vælger omsorg,« siger hun.

Samtidig er det Ulla Gerner Wohlgemuths håb, at politikere, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet vil benytte den viden som hendes forskning stiller til rådighed i det fremadrettede arbejde.

Snublende vej

På baggrund af en lang række interviews og en større spørgeskemaundersøgelse foretaget på 30 uddannelsesinstitutioner, tør Ulla Gerner Wohlgemuth godt allerede nu løfte sløret for nogle af undersøgelses pointer.

»Vi kan se, at mænds gennemsnitsalder er markant højere på omsorgsuddannelserne - i særlig grad for sosu-elever men også for pædagogstuderende - end på tilsvarende uddannelser,« fortæller omsorgs-forskeren.

Hun hæfter sig ved, at mænds veje til omsorg er kringlet - den følger ikke en veltilrettelagt karriereplan.

»Mænd har flere afstikkere, inden de vælger en omsorgsuddannelse. Ofte er det en livsforandring, hvor de nærmest snubler over omsorgssektoren, der får dem ind på dette spor,« siger Ulla Gerner Wohlgemuth og fremhæver nogle eksempler:

»For nogle mænd kan det at få børn være en øjenåbner. For andre kan det være mødet og plejen af et sygt familiemedlem, andre igen gør sig måske erfaringer med omsorgsarbejdet som ufaglært på et plejehjem.«

Svensk lethed

Ulla Gerner Wohlgemuth hæfter sig desuden ved et svensk forskningsprojekt, hvor man har fulgt en række mænd, der passer en syg ægtefælle.

»Her viser det sig, at det at yde omsorg godt nok er svært - men overraskende nok lettere end mændene havde troet. Modsat hvad mange mænd i udgangspunktet tænker, så kan manden opleve en frigørelse af ressourcer - og et overskud - ved at tage omsorg for en syg slægtning,« forklarer Ulla Gerner Wohlgemuth.

Omsorg som fortælling

Ligesom forskeren betoner, at Danmark fremstår som et kønsopdelt samfund på arbejdsmarkedet, så forholder hun sig også kritisk til selve promoveringen af uddannelserne indenfor omsorgsområdet. Ikke mindst når det drejer sig om at lokke mænd til fagene.

»Vi har traditionelt været for dårlige til at fortælle historier om omsorg, der også vækker mændenes nysgerrighed og interesse. Der er en tendens til, at vi ikke får fortalt bredt nok, om de forskellige jobveje en omsorgsuddannelse kan føre til,« siger hun og fremhæver en billedlig tese fra sin igangværende forskning:

»Mit bud er, at der er magneter inden for omsorg, der kan tiltrække mænd - magneter vi endnu ikke har fået aktiveret. Ligesom der er filtre, der sorterer mænd fra, som vi heller ikke er opmærksomme på,« slutter Ulla Gerner Wohlgemuth.