Danske freelancere er mindre bekymrede end tyske
Arbejdsmarkedet for kreative fag som arkitektur og journalistik bevæger sig væk fra faste jobs og mod løse ansættelser. Det universelle velfærdssamfund gør danske freelancere i mediebranchen mere trygge end tyske freelancere.
Danske freelance-journalister er langt mindre usikre end deres tyske kollegaer, selv om livet som freelancer rummer stor usikkerhed og bl.a. afskærer én fra løn under sygdom og arbejdsgiverbetalt pension. (Foto: Colourbox)

Fremtidens arbejdsmarked kan meget vel bestå af løsarbejdere, freelancere og projektansatte.

Især i mediebranchen er den gode faste stilling med høj løn, feriepenge, pension og stabilitet under pres.

Udbuddet af freelancere er enormt, og på sigt kan de økonomisk trængte arbejdsgivere stille sig selv spørgsmålet: »Hvorfor finansiere faste medarbejdere, når freelancere står i kø for at underbyde hinanden?«

Den debat kører i øjeblikket på højtryk i den danske medieverden.

Men selv om livet som freelancer rummer stor usikkerhed og afskærer én fra løn under sygdom, arbejdsgiverbetalt pension og gør det vanskeligt at investere sig til en pension ved at låne penge i banken til for eksempel køb af ejendom, fordi indtægten er ustabil, så er danske freelancere langt mindre usikre end deres tyske kollegaer.

Det viser en videnskabelig artikel, der er publiceret i magasinet Sociology og er en del af ph.d.-afhandlingen 'Work and Life Patterns of Freelancers in the (New) Media', som Barbara Fersch fra Center for komparative velfærdsstudier på Aalborg Universitet står bag.

Danske freelancere er mere cool

Barbara Fersch har i forbindelse med afhandlingen interviewet syv tyske og seks danske freelancere i perioden 2007-2008.

»Danske freelancere fremstår mere cool end de tyske. I mine interviews begyndte de tyske freelancere meget tidligt at tale uopfordret om deres usikkerhed og angst. De danske freelancere nævnte det derimod ikke selv, og når de blev direkte adspurgt, viste deres svar, at det ikke spiller en stor rolle i hverdagen,« siger Barbara Fersch.

En af de danske freelancere sammenfatter indstillingen med:

»I Danmark er der ingen der går helt på røven.«

Tyske freelancere har fokus på økonomisk sikkerhed

I undersøgelsen tænker de tyske freelancere meget på deres økonomiske sikkerhed. De er meget inde i reglerne omkring understøttelse og pension og ser meget pessimistisk på, om der overhovedet findes en offentlig pension, når de bliver gamle.

Det er helt modsat i Danmark. Freelancerne indbetaler ikke til en privat pension og frygter ikke pensionist-tilværelsen.

»Tyske freelancere er meget veloplyste omkring det sociale sikkerhedsnet og er meget pessimistiske. Derfor forsøger de i vidt omfang at tage deres forholdsregler,«siger Barbara Fersch.

I modsætning til danskerne er de tyske freelancere bekymrede for deres økonomiske sikkerhed. De er helt inde i reglerne omkring understøttelse og pension og ser meget pessimistisk på, om der overhovedet findes en offentlig pension, når de bliver gamle. (Foto: Colourbox)

»Modsat er danske freelancere meget dårligt informerede om især pension, og de er heller ikke bekymrede og tager ingen forholdsregler i forhold til deres økonomi, når de bliver gamle.«

Den nationale forskel er velfærdsydelser

Den grundlæggende forskel mellem landene ligger i velfærdsstatens opbygning. Mens de fleste danske velfærdsydelser er universelle, så er mange tyske velfærdsydelser som sygesikring og pension knyttet til arbejdsmarkedet.

De tyske freelancere i artiklen er dermed i princippet udelukket fra velfærdsydelserne. Men fordi de befinder sig i mediebranchen, har de mulighed for at tegne en kunstnerforsikring mod at dokumentere, at de laver kunst, hvilket de ellers ikke gør i snæver forstand.

»Tyske velfærdsydelser bliver ikke betalt over skatten, men som forsikringer man tegner med det offentlige, når man er på arbejdsmarkedet. Hvis man ikke er på det almindelige arbejdsmarked, må man tegne private forsikringer.

Den mentale forskel er tillid til systemet

Men forskellen i offentlige ydelser er ikke den fundamentale årsag til forskellen i tyske og danske freelanceres følelse af tryghed,« siger Barbara Fersch.

Hun tror i stedet, at årsagen skal findes i forskellen på tilliden til systemet.

Én af de danske freelancere kritiserer for eksempel stærkt den daværende regering for at nedbryde velfærdssystemet.

»Jeg er overbevist om, at den regering vi har i øjeblikket lukker og slukker det hele, så de kan høste pengene selv på den ene eller anden måde,« siger han.

Alligevel er han ikke det mindste bekymret for sin alderdom, selv om han ikke har anden pension end folkepensionen. Modsat frygter de tyske freelancere, at der ikke længere eksisterer en folkepension, når de går på pension.

»Jeg har sagt mentalt farvel til tanken om, at staten vil hjælpe mig, når jeg bliver gammel. Efter min mening er det kun et spørgsmål om tid, før det hele kollapser,« siger en tysk freelancer.

Ængstelse gør os opsøgende

Forskellen i tilliden til selve systemet betyder, at de tyske freelancere er meget oplyste om eventuelle risici ved deres arbejdstilværelse, mens danske freelancere ikke er oplyste, fordi de tror på, at det nok skal gå.

Samme mekanisme har Else Marie Holm fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, undersøgt i afhandlingen 'Emotions as Mediators of Framing Effects', der viser, at ængstelse får os til at opsøge information.

»Min argumentation er, at den afgørende forskel på tyske og danske freelancere findes i deres systemtillid til velfærdsstaten. Forskning har tidligere fastslået, at systemtilliden er højere i universelle velfærdsstater, og det slår også i gennem hos de danske freelancere,« slutter Barbara Fersch.