Annonceinfo

Danske freelancere er mindre bekymrede end tyske

Arbejdsmarkedet for kreative fag som arkitektur og journalistik bevæger sig væk fra faste jobs og mod løse ansættelser. Det universelle velfærdssamfund gør danske freelancere i mediebranchen mere trygge end tyske freelancere.

Danske freelance-journalister er langt mindre usikre end deres tyske kollegaer, selv om livet som freelancer rummer stor usikkerhed og bl.a. afskærer én fra løn under sygdom og arbejdsgiverbetalt pension. (Foto: Colourbox)

Fremtidens arbejdsmarked kan meget vel bestå af løsarbejdere, freelancere og projektansatte.

Især i mediebranchen er den gode faste stilling med høj løn, feriepenge, pension og stabilitet under pres.

Udbuddet af freelancere er enormt, og på sigt kan de økonomisk trængte arbejdsgivere stille sig selv spørgsmålet: »Hvorfor finansiere faste medarbejdere, når freelancere står i kø for at underbyde hinanden?«

Den debat kører i øjeblikket på højtryk i den danske medieverden.

Men selv om livet som freelancer rummer stor usikkerhed og afskærer én fra løn under sygdom, arbejdsgiverbetalt pension og gør det vanskeligt at investere sig til en pension ved at låne penge i banken til for eksempel køb af ejendom, fordi indtægten er ustabil, så er danske freelancere langt mindre usikre end deres tyske kollegaer.

Det viser en videnskabelig artikel, der er publiceret i magasinet Sociology og er en del af ph.d.-afhandlingen 'Work and Life Patterns of Freelancers in the (New) Media', som Barbara Fersch fra Center for komparative velfærdsstudier på Aalborg Universitet står bag.

Danske freelancere er mere cool

Barbara Fersch har i forbindelse med afhandlingen interviewet syv tyske og seks danske freelancere i perioden 2007-2008.

»Danske freelancere fremstår mere cool end de tyske. I mine interviews begyndte de tyske freelancere meget tidligt at tale uopfordret om deres usikkerhed og angst. De danske freelancere nævnte det derimod ikke selv, og når de blev direkte adspurgt, viste deres svar, at det ikke spiller en stor rolle i hverdagen,« siger Barbara Fersch.

En af de danske freelancere sammenfatter indstillingen med:

»I Danmark er der ingen der går helt på røven.«

Tyske freelancere har fokus på økonomisk sikkerhed

I undersøgelsen tænker de tyske freelancere meget på deres økonomiske sikkerhed. De er meget inde i reglerne omkring understøttelse og pension og ser meget pessimistisk på, om der overhovedet findes en offentlig pension, når de bliver gamle.

Det er helt modsat i Danmark. Freelancerne indbetaler ikke til en privat pension og frygter ikke pensionist-tilværelsen.

»Tyske freelancere er meget veloplyste omkring det sociale sikkerhedsnet og er meget pessimistiske. Derfor forsøger de i vidt omfang at tage deres forholdsregler,«siger Barbara Fersch.

I modsætning til danskerne er de tyske freelancere bekymrede for deres økonomiske sikkerhed. De er helt inde i reglerne omkring understøttelse og pension og ser meget pessimistisk på, om der overhovedet findes en offentlig pension, når de bliver gamle. (Foto: Colourbox)

»Modsat er danske freelancere meget dårligt informerede om især pension, og de er heller ikke bekymrede og tager ingen forholdsregler i forhold til deres økonomi, når de bliver gamle.«

Den nationale forskel er velfærdsydelser

Den grundlæggende forskel mellem landene ligger i velfærdsstatens opbygning. Mens de fleste danske velfærdsydelser er universelle, så er mange tyske velfærdsydelser som sygesikring og pension knyttet til arbejdsmarkedet.

De tyske freelancere i artiklen er dermed i princippet udelukket fra velfærdsydelserne. Men fordi de befinder sig i mediebranchen, har de mulighed for at tegne en kunstnerforsikring mod at dokumentere, at de laver kunst, hvilket de ellers ikke gør i snæver forstand.

»Tyske velfærdsydelser bliver ikke betalt over skatten, men som forsikringer man tegner med det offentlige, når man er på arbejdsmarkedet. Hvis man ikke er på det almindelige arbejdsmarked, må man tegne private forsikringer.

Den mentale forskel er tillid til systemet

Men forskellen i offentlige ydelser er ikke den fundamentale årsag til forskellen i tyske og danske freelanceres følelse af tryghed,« siger Barbara Fersch.

Hun tror i stedet, at årsagen skal findes i forskellen på tilliden til systemet.

Én af de danske freelancere kritiserer for eksempel stærkt den daværende regering for at nedbryde velfærdssystemet.

»Jeg er overbevist om, at den regering vi har i øjeblikket lukker og slukker det hele, så de kan høste pengene selv på den ene eller anden måde,« siger han.

Alligevel er han ikke det mindste bekymret for sin alderdom, selv om han ikke har anden pension end folkepensionen. Modsat frygter de tyske freelancere, at der ikke længere eksisterer en folkepension, når de går på pension.

»Jeg har sagt mentalt farvel til tanken om, at staten vil hjælpe mig, når jeg bliver gammel. Efter min mening er det kun et spørgsmål om tid, før det hele kollapser,« siger en tysk freelancer.

Ængstelse gør os opsøgende

Forskellen i tilliden til selve systemet betyder, at de tyske freelancere er meget oplyste om eventuelle risici ved deres arbejdstilværelse, mens danske freelancere ikke er oplyste, fordi de tror på, at det nok skal gå.

Samme mekanisme har Else Marie Holm fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, undersøgt i afhandlingen 'Emotions as Mediators of Framing Effects', der viser, at ængstelse får os til at opsøge information.

»Min argumentation er, at den afgørende forskel på tyske og danske freelancere findes i deres systemtillid til velfærdsstaten. Forskning har tidligere fastslået, at systemtilliden er højere i universelle velfærdsstater, og det slår også i gennem hos de danske freelancere,« slutter Barbara Fersch.

Min viden om de reelle fakta...

...er skam på plads. Et "enkeltstående tilfælde" er ved at blive et modeord.
Vi ser tusindvis af "enkeltstående tilfælde" af samme kategori.

Titusindvis af "enkeltstående tilfælde" i forbindelse med kontanthjælp til hjemmegående husmødre fx.

Hvorfor er en dansk freelancer mere optimist end en tysk ditto?

Men jeg vil indrømme, at jo mere de radikales Margrethe Vestager svinger taktstokken i den midlertidige studentermedhjælperregering, jo mindre kan en dansk freelancer efterhånden have sin optimisme i.

Står det til de radikale, skal en dansk freelancer ned på samme optimistiske stade som vor tyske freelancer i artiklen!

4-5.000,-

Under 25 år

•hjemmeboende - 3.214 kr. (2012)
•udeboende - 6.660 kr. (2012)
•gravid og er mindst 12 uger henne i graviditeten - 10.335 kr. (2012)
•med egne børn i hjemmet - 13.732 kr. (2012)
•hvis du betaler børnebidrag, får du et tillæg oveni hjælpen, der svarer til normalbidraget (børnebidrag) på 1.228 kr. (2012).
Du kan max få 13.732 kr. (2012), afhængigt af hvor mange børn du betaler børnebidrag til.

Hvis du fx betaler børnebidrag til et barn, vil du være berettiget til 7.888 kr. (Svarende til 6.660 kr. som udeboende under 25 år + 1.228 kr. - normalbidrag for et barn).

Over 25 år

•10.335 kr. (2012)
•med forsørgelsespligt - 13.732 kr. (2012).
Du kan se alle satser for kontanthjælp på på retsinfo.dk.

https://www.borger.dk/Sider/Kontanthjaelp.aspx

Når du har modtaget kontanthjælp i seks måneder i træk, bliver din kontanthjælp sat ned.
Nedsættelsen afhænger af, hvor meget du modtager i boligstøtte og andre tilskud.
Din kommune kender reglerne og kan fortælle dig, hvor meget kontanthjælpen bliver sat ned.

For at få kontanthjælp skal dine forhold have ændret sig, så du ikke længere kan forsøge dig selv eller din familie. Eksempelvis fordi du bliver arbejdsløs, syg, går på barsel, bliver skilt eller separeret.

Desuden skal du opfylde en række krav:

• Du skal have boet i Danmark, på Færøerne eller Grønland syv af de seneste otte år. Hvis du ikke opfylder dette krav, kan du måske få starthjælp eller introduktionsydelse, som er et lavere tilskud.
• Du har ikke råd til udgifter til bolig, faste udgifter, tøj, mad mv.
• Din ægtefælle har ikke råd til at hjælpe dig.
• Du eller din ægtefælle har ikke penge eller friværdi i form af aktier, pensionsopsparing, ejendom, sommerhus, motorcykel mv. Du må ikke eje eller have noget, der er mere end 10.000 kr. værd.

For at få kontanthjælp skal du melde dig som ledig på dit jobcenter og stå til rådighed for arbejdsmarkedet og forsøge at finde et nyt job.

Du kan ikke få kontanthjælp, hvis du afviser et rimeligt tilbud om arbejde, ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet eller bryder de aftaler, du har med jobcenteret.

Det er din kommune, der tager stilling til, om du kan få kontanthjælp.

Der findes sgu ingen der modtager kontanthjælp der har 4-5.000,- tilovers når de faste udgifter er betalt. Godt nok mener SKAT at folk skal have ca.4.800,- når de faste udgifter er betalt - men en langt række faste udgifter som f.eks. telefon skal betales af de 4.800,- og når man så har betalt de faste regninger plus dem der ikke regne som faste men rent fakstik er - så er restbeløbet ikke noget man kan leve fedt og godt af - og ryger køleskabet eller lign. så er der ikke meget hjælp at hente og mange får afslag og må selv klare regningen eller skrabe penge sammen til et nyt. Kommunerne er efterhånden godt pressede og er derfor meget tilbageholdne med at træde til.

Dem der har det rigtigt hårdt er enlige - specielt mænd ryger bag i køen og har svært ved at få hjælp til nye briller - køleskab mv. - så nej 5.000,- i lommen når alle regningerne er betalt er langt over hvad folk rent faktisk har.

Johan Sparre

Det er vist dig, der fremhæver et enkeltstående eksempel, sådan som mange har for vane at gøre, når man ikke har en bare basal viden om de reelle fakta.
Men du har selvfølgelig ret, hvis du mener, at en kontanthjælpsmodtager kun skal betale skat og husleje og ikke har yderligere udgifter. (Hvis det var tilfældet ville kontanthjælpsmodtageren jo netop ikke kunne opnå det maksimale beløb på 10.800 kr. om måneden).
Men er det rigtigt, så er der næsten 4.000 tilbage, - og så er der virkelig noget at gå efter.
Jeg sidder nu og bliver småmisundelig på kontanthjælpsmodtagerne, for de er da de rigtige grever og baroner.

Erik Nørgaard

Forstod du ikke snerten/ironien til en total kikset fremhævelse af et "fattigt" menneske (Carina-halløjet) af Özlem Sara Cekic ?

Johan Sparre

Aii, Johan. Det var dokumentation jeg eftersøgte!

Erik Nørgaard

SF´s folketingsmedlem Özlem Sara Cekic har sort på hvidt dokumenteret dette.

Kun 5000,- tilbage af Kontanthjælpen når alle udgifter er betalt.

Skammeligt, men dog bedre end ingenting i forhold til omtalte tyske freelancer.

Johan Sparre

Godt indlæg Johan.
Kom til at tænke på om alle på kontanthjælp har samme størrelse udgifter pr. måned m.m.
Ellers ville det vel nok være rart med en form for dokumentation for din påstand:
5000 om måneden til rådighed, når alle faste udgifter er betalt!

"Efter min mening er det kun spørgsmål om tid,....

...før det hele kollapser", siger den tyske freelancer.

Denne mening er der så sandelig mange andre der har - selv ikke-tyskere - ja, den logiske udgang for dette fantasi-foster som euroen er, og som Tyskland er den største bidrags-yder til, og som virkeligt lænser landet for kapital, der kunne havde været brugt bedre til landets egne borgere med behov for økonomisk hjælp i trange tider.

I stedet poster Tyskland penge til lande der tåbeligt er blevet medlem af euro-samarbejdet, og hvor disse lande derefter hurtigt fandt ud af, at leve på nas af resten af euro-landene.

En dansk freelancer kan tage det roligt som også artiklen fortæller de gør. For vi har jo Kontanthjælpen med alt det løse. En kontanthjælp der i gennemsnit giver 5000 kr om måneden til rådighed, når alle de faste udgifter er betalt.

Derudover har Danmark på nuværende undgået at betale ca. 300 milliarder kroner til EU´s fælles "katastrofekasse", da vi lykkeligvis står uden for euroen, trods stor pres fra De Radikale om at indtræde i dette katastrofale økonomiske samarbejde.

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg