Danske forskere kortlægger omfattende handel med egyptiske oldsager
Kilde: 
22 december 2016

I begyndelsen af 1900-tallet kunne der - lige som i dag - tjenes millioner af kroner på handlen med oldsager fra Egypten. Derfor foregik der både lovligt og ulovligt salg. 

Der blev også sendt en del egyptiske genstande til Danmark og danske museer - de fleste dog erhvervet på lovlig vis. En af opkøberne var bibliotikar H.O. Lange, der i 1924 grundlagde egyptologi som fag på Københavns Universitet. 

Takket være H.O. Langes dagbøger fra sine ophold i Kairo i 1899-1900 og 1929-1930, er det lykkedes professor i egyptologi Kim Ryholt og lektor Fredrik Hagen fra Københavns Universitet at rekonstruere meget af den handel med egyptiske oldsager, som har fyldt alle store vestlige museers egyptiske samlinger. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse

Rekonstruktionen er beskrevet i bogen The Antiquities Trade in Egypt 1880-1930 – the H.O. Lange Papers, som netop er udkommet på Videnskabernes Selskab.

»Vi er så heldige at have adgang til H.O. Langes dagbøger, som afslører mange interessante detaljer, vi ikke har kendt til før; blandt andet beskriver han nogle uformelle netværk af forhandlere, opkøbere og mellemmænd, som på samme tid opererer inden for og uden om det officielle system, og vi har på den baggrund kunnet lave biografier over de fleste af de egyptiske forhandlere, som spillede en rolle i handlen. Det er aldrig blevet gjort før,« siger Kim Ryholt i pressemeddelelsen

Da der var så mange penge og stor efterspørgsel i antikvitetshandlen, opstod der hurtigt et omfattende marked for falsknerier. Dette er der også mange eksempler på i den nye bog, som beskriver den opfindsomhed, forhandlerne lagde for dagen for at afsætte falsknerierne. Eksempelvis at give genstanden en troværdig oprindelse.  

De oldsager, som i begyndelsen af 1900-tallet forsvandt ud af Egypten i enorme mængder, udgør i dag rygraden i de store vestlige museers egyptiske samlinger. Men det var ikke kun udenlandske opkøbere og arkæologer, der havde interesse i eksporten. 

»Ud over at være det organ, som skulle sørge for, at umistelige skatte ikke forsvandt fra Egypten, spillede den egyptiske antikvitetstjeneste også selv en meget aktiv rolle i handlen. Vi har fundet flere eksempler på, at tjenesten selv påbegyndte store udgravninger med det ene formål at sælge antikviteterne videre bagefter. Selvfølgelig fordi der var så mange penge i det,« siger Kim Ryholt i pressemeddelelsen

lsd

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.