Danske arkæologer udgraver 4.000 år gammelt tempel i Kuwait
Lige nu er danske arkæologer fra Moesgård Museum ved at udgrave et 4.000 år gammelt tempel på øen Failaka i Kuwait. Arkæologerne blogger her på videnskab.dk direkte fra udgravningerne

Danske arkæologer fra Moesgård Museum er netop draget af sted til den lille kuwaitiske ø Failaka, hvor de den kommende måned skal udgrave et 4000 år gammelt tempel.
Bebyggelsen er en del af en stor handelsstation, som Moesgård Museum opdagede tilbage i 1958. Nu er arkæologerne inviteret af den kuwaitiske regering til at genoptage udgravningerne, hvor det tidligere hold arkæologer slap.
Under udgravningerne vil arkæologerne blogge om deres fund og erfaringer her på videnskab.dk.
Templet og den tilhørende lille by blev bygget af den berømte Dilmun-civilisation, der var kendt i Orienten for sin driftige handel med omverdenen. Dilmun-landet opstod mange tusind år før Kristi fødsel og blev hurtigt et af verdens vigtigste handelscentre.
Handlede med kobber og elfenben
Fakta
Købmænd fra hele den gamle verden rejste til dette forunderlige land for at købe eksotiske varer.
De tilrejsende sejlede til området igennem den Arabiske Golf, hvor de gik i land på Dilmuns handelsstationer. En af disse stationer lå på Failaka, som de danske arkæologer nu skal udgrave.
»Den lille ø Failaka var støttepunkt for handel med værdifulde varer som eksempelvis kobber, elfenben og halvædelsten. Handel og sejlads var omdrejningspunkt for befolkningen på øen, og vi håber, at vi igennem vores udgravninger kan blive klogere på, hvordan dette samfund fungerede,« siger udgravningsleder Flemming Højlund fra Moesgård Museum.
Palads var fabrik
Da arkæologerne begyndte at udgrave handelsstationen tilbage i 1958, fandt de to forskellige bebyggelser.

Først en slags rækkehuse, hvor byens købmænd boede.
Dernæst udgravede de resterne af en meget stor bygning, som har haft en udstrækning på hele 400 kvadratmeter, og som blev kaldet 'Paladset.
Dybt under jorden stod murene stadig næsten tre meter højt, og flere steder rejste der sig massive søjler, der vidnede om, at dette var en bygning af en særlig karakter.
»Denne bygning har nok ikke været et palads, men har efter alt at dømme været en slags fabrik, hvor man har produceret nogle af de varer, som Dilmun-købmændene solgte,« siger Flemming Højlund, og forklarer:

»I bygningen har man fundet flere såkaldte seglsten, som man brugte til at stemple handelsaftaler med. Endelig har vi fundet forrådskar, som vi tror har indeholdt dadelsaft. Det kunne meget vel være en af de varer, der blev produceret her.«
Ruinerne emmer af historie
De danske arkæologer vil koncentrere deres kræfter om at udgrave i området mellem denne store bygning og et tempel, der ligger lige foran fabrikken/paladset.
Også her er der tale om en meget stor bygning opført af fint tilhuggede kalksten, som blev delvist udgravet af franske arkæologer i 1980erne, længe efter, at danskerne havde afsluttet deres udgravninger. Nu vil de danske arkæologer forsøge at finde ud af hvordan de to bygninger forholder sig til hinanden.
»Vi har en fornemmelse af, at fabrikken har været en del af templet, men begge bygninger bliver brugt igennem 500 år, og det er denne fælles historie, som vi vil udforske,« siger han.
De arkæologiske udgravninger viser, at Dilmun-civilisationen var højt udviklet, men omkring 1800 før Kristi Fødsel kollapser den pludselig.
»Det ser ud til at have været et meget dramatisk kollaps, hvor paladser og templet bliver forladt, men hvorfor det skete, er noget af det, den kommende udgravning skal forsøge at kaste lys over,« siger Flemming Højlund, der glæder sig til de kommende ugers gravearbejde.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her. -
Darwin ’evolutionerer’ litteraturvidenskaben
22. maj 2012 kl. 03:56Vestlige forskere er begyndt at vende blikket mod Darwin, når de skal analysere skønlitteratur.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Netværk styrer unges valg af studie
30. april 2012 kl. 09:33 -
Hvorfor får børn autisme?
10. maj 2012 kl. 10:44 -
Grådige fiskere har fået en ny fjende
22. maj 2012 kl. 18:59
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 9 timer 10 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 9 timer 59 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, psykologi -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















