I bogen 'Dansk venture kapital 1984-2009' går Søren Hougaard tæt på 25 år med gennemgående negativt afkast. (Foto:Colourbox)

Historien om det danske venturemarked er historien om galopperende guldfeber og nådesløse fiaskoer.

Det er nederlag på nederlag og milliarder af tabte kroner. På nær få succeser er strategien slået fejl, og det hellige exit passeret i al for høj fart.

For det hele handler om exit. Om at smutte, mens legen er god. At slippe af sted med skillingerne, inden korthuset vælter, eller måske i bedste fald inden korthusets fundament selv kan bære.

Det er selve ideen bag venture-kapital, og hvis man ser på de første 25 år med venture-kapital i Danmark, så har investeringsenglene ignoreret exit-skiltene og er blevet i bygningen for længe.

Mens offentligheden stort set kun kender Morten Lund som dansk investeringsengel, så er hans milliongevinster på Skype og tab på Nyhedsavisen så uortodokse, at han ikke bliver regnet for en ægte venturekapitalist i det danske investeringsmiljø.

I det miljø er succeserne begrænsede, og de milliarder af kroner, der i gennem årene er investeret, er primært tabt.

Det danske venture-eventyr har rent ud sagt været et blodbad.

Ulogisk investeringsmønster

Det fortæller adjungeret professor ved CBS Søren Hougaard i bogen Dansk venture kapital 1984-2009 - hvad skete og hvem fik det til at ske?.

»Den gode nyhed er, at der i dag findes en branche, der er professionel og har lært af fejlene. Men det har været en dyr læreproces. På nær nogle få undtagelser har der været et gennemgående negativt afkast. Privatøkonomisk har det været en katastrofe i 25 år,« siger Søren Hougaard, der selv har været med i hele perioden på forskellige sider af bordet.

En af hovedårsagerne til de store tab er, at de danske investeringsbølger bliver afløst af store kriser, hvor det er umuligt at sælge eller forrente noget som helst.

»I Danmark har man investeret omvendt af det logiske. Man har investeret i opgangstider, hvor investeringen er meget dyr, og forsøgt at sælge i nedgangstider. I virkeligheden er det i krisetid, man skal foretage sine investeringer og sælge, når opsvinget sætter ind,« siger Søren Hougaard.

Yuppiernes nederlag og Nyrups succes

I bogen opremser Søren Hougaard tre store venture-perioder. De glade 80'ere, it-boblen i 90'erne og det enorme opsving i 00'erne.

Venture-eventyret blev indledt, da en groggy Anker Jørgensen i 1980'erne overlod regeringen til de borgerlige med Schlüter i spidsen. En række lovændringer medførte, at yuppierne kunne holde hof på Cafe Victor med blandt andet pensionskassernes pengetanke i ryggen.

I den periode blev der typisk investeret i modne eller overmodne industrivirksomheder. Men på nær de investeringer, som blandt andre den senere statsminister Poul Nyrup foretog som økonom hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond, var investeringsbølgen overordnet en fiasko, da opsvinget brast i slutningen af 80'erne. Yuppierne faldt kort sagt på røven.

Grådighed er en streng herre

På nær nogle få undtagelser har der været et gennemgående negativt afkast. Privatøkonomisk har det været en katastrofe i 25 år.

- Søren Hougaard

Den næste bølge begyndte i 1996 og sluttede endegyldigt, da flyene fløj ind i World Trade Center i 2001.

Denne gang satte guldfeberen for alvor ind. Alle virksomheder som Mærsk, Danfoss og Grundfos oprettede investeringsfonde, og de små it-startups havde en folkefest som aldrig set før. Alle ledte efter det næste Microsoft.

»Der var ren guldfeber, og alle myldrede frem for at være med i alt, der bare lignede it og biotek. Bankinvest scorede en formue på Genmab, og der bredte sig en tro på, at man bare skulle kaste en kæmpe sum efter et begavet forskerhold, og så ville pengene vælte ind på nye lægemiddelkandidater. Men grådigheden er en streng herre, og det endte i ren nedsmeltning,« siger Søren Hougaard.

I marts 2000 toppede den amerikanske teknikbørs Nasdaq, og herefter gik det hastig nedad, indtil flyene smadrede det hele. De svimlende astronomisummer, som relativt værdiløse selskaber var blevet handlet for, stammede primært fra aktier i overtagelsesfirmaerne, som nu blev helt udraderede, og dermed endte alle med en værdiløs bunke papirer, der øjeblikke før havde været milliarder værd.

Herefter trak alle de store firmaer følehornene tilbage. Visionen om det endeløse overskud og det økonomiske verdensherredømme havde lidt et grundlæggende knæk.

Friværdi-samfundet

Men kun få år efter it-boblens implosion kom en ny og langt større boble. Denne gang var det ikke kun teenage it-milliardærer, der fik del i opsvinget, nu var alle med. Over de argentinske oksebøffer blev der sjældent snakket om andet end friværdi, og papirbaserede milliongevinster blev allemandseje. På papiret var likviditeten i samfundet enorm.

I denne periode fra 2005-08 kom nye og mere velforberedte ventureteams til. De havde veludbyggede organisationer og foretog kontrollerede investeringer. Alligevel gik det galt. De tegn, som blandt andet en begyndende nedsmeltning af den islandske økonomi, som kom ved årsskiftet 2007/08, blev først ramme alvor, da Lehman Brothers blev finanskrisens første store offer i efteråret 2008.

I dag er venturefirmaerne reelt afviklingsselskaber

- Søren Hougaard

»Spillerne gør egentlig alt rigtigt denne gang, men de taber pengene. De exits, de har arbejdet hen imod, udebliver, fordi hele markedet tørrer ud. I dag er venturefirmaerne reelt afviklingsselskaber. De har ingen penge til at opkøbe for, og de kan ikke sælge porteføljen,« siger Søren Hougaard.

Statens indtog

Men han mener, at der alligevel er håb for fremtiden. For i denne seneste periode handlede det ikke om, at spillerne havde galoperende guldfeber og ikke solgte i tide. De arbejde hårdt og grundigt på store exits, som formentlig ville have indfundet sig, hvis ikke alt havde kollapset.

»Branchen er ved at være der. De dyre lærepenge er betalt, og de danske venturekapitalister har efterhånden lært nok til, at de kan navigere i markedet,« siger Søren Hougaard.

En anden grund til optimisme er, at staten er blevet den helt dominerende spiller på venturemarkedet. Det skete allerede i 1950'erne i USA, men kom først for alvor til Danmark i dette årtusinde.

»Det er relativt sent, at staten kommer med. Men det har skabt en stor kapitalindsprøjtning til markedet. I dag spiller staten en helt central rolle i venturemarkedet i Danmark,« siger Søren Hougaard.

Forleden fremlagde regeringen en ny plan, der skal intensivere erhvervsstøtte til danske virksomheder.