Torben Andersen, sprogforsker fra Aalborg Universitet, lægger i øjeblikket sidste hånd på en grammatik over dinka-sprog, der bliver talt af dinkaerne, den største etniske gruppe i Sydsudan.
Dinka-sprog har hidtil primært været et talt sprog. Missionærer har tidligere forsøgt sig med bibeloversættelser til dinka, men med et alfabet, der var helt utilstrækkeligt.
Torben Andersen har derfor opbygget sprogets skrift-side helt fra bunden.
Den første videnskabelige artikel udkom i 1993. Nu planlægger forskeren at tage til Sydsudan til august for at formidle de endelige resultater.
»Det er blandt andet meningen, at det skriftlige dinka-sprog skal bruges i opbygningen af uddannelsessystemet i Sydsudan, der efter afslutningen af borgerkrigen skal startes helt forfra,« fortæller Torben Andersen.
Der er flere grunde til, at en dansk forsker kaster sig ud i at udvikle et afrikansk sprog, siger Torben Andersen.
Der er det, han kalder ’grundvidenskabelige interesser’, der tager udgangspunkt i ønsket om at kortlægge alle verdens sprog, så man kan finde sammenhænge og forskelle mellem dem.
Desuden er det vigtigt at kortlægge, og derigennem bevare, den store portion information om kultur og livssyn, der gemmer sig i et sprog.
»Hver enkelt sprog afspejler en verdensopfattelse, en måde at kategorisere fænomener på. Det kan indeholde kendskab til ting, vi ellers ikke ville få kendskab til, og det afspejler en kultur.«
»Mange af de ubeskrevne sprog rundt omkring i verden uddør, og vi mister vigtig indsigt, hvis vi ikke sørger for at beskrive dem,« forklarer Torben Andersen.
Torben Andersens næste projekt er arbejdet med en række mindre sprog, der er tæt beslægtede med dinkasproget og muligvis afspejler, hvordan dinka-sproget tidligere har lydt.
Hans arbejde med dinka-sproget er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.
Torben Andersens arbejde med dinka-sproget munder ud i en grammatik, der primært er henvendt til fagfolk.
Han laver blandt andet et alfabet og en tekstsamling. Han planlægger også et mere pædagogisk materiale, der kan bruges af f.eks. lærere i Sydsudan.
Men det er ikke kun Torben Andersen, der er entusiastisk omkring arbejdet med dinka-sproget. De dinka-talende sydsudanesere har selv en stor interesse i at få beskrevet deres sprog, fortæller han.
»De lokale er glade for, at deres sprog bliver værdsat, og de har selv en praktisk interesse i at få et skriftsprog,« slutter han.
Læs om finurlighederne, når man skal finde ud af, hvordan man siger 'ko' og 'hus' og i øvrigt bygger et helt nyt sprog op - i artiklen:
Jimmi omtaler, at mange
Jimmi omtaler, at mange bogstaver har 2 eller flere lyde.
Det er fuldstændig korrekt.
Dansk har 9 vokaler, aei ouy æøå i skriftsproget, men 21 vokaler i tale (jf. dér, der, dèr) og flere af konsonanterne udtales på 2 eller 3 måder. Jimmi nævner 'd', som er et godt eksempel.
Dansk grammatik er heller ikke helt nem.
Fælleskøn er en sammensmeltning af de tidlige han- og hunkøn, så alt levende burde principielt være fælleskøn og ikke-levende burde være intetkøn, men det hedder 'et barn' og 'en sten'.
Helt grundlæggende (basic) dansk er nemt at lære, men selv efter 30-40 år i landet kan man ofte høre, at en person er udlænding. Musikere har - vel ikke overraskende - nemmere ved at fange den præcise udtale end flertallet.
Dansk har også mange lyde
Dansk har 29 bogstaver. Man mange bogstaver har 2 eller flere lyde. Tag bare ordet gade, det har blødt d, som det kan være svært for udlændinge der skal lære dansk at udtale. Det burde måske have været ð, som kendes på færøsk, islandsk og samisk.
Svar til Søren
Forskeren er desværre rejst til Afrika, og er ikke til at træffe - derfor kan jeg ikke lige sætte nogle eksempler på. Jeg ville ellers gerne, og har også henvendt mig til Torben Andersen angående det samme. Når han kommer hjem, kan han forhåbentlig bidrage med nogle eksempler.
Dansk
Dansk er åbenbart heller ikke særligt velegnet til at formidle, artiklen indeholder ingen fakta og er et opkog på den forrige artikel, der heller ikke indeholdte fakta. Hvor er videnskabsformidlingen?
Bogstaverne?
Kunne journalisten ikke give eksempler på de 'nye' bogstaver, når nu det sædvanlige alfabet ikke er velegnet.
- Søren