Isolationsfængsling har omfattende skadevirkninger og kan i nogle tilfælde sammenlignes med tortur. Det faktum bliver dag fremlagt for FN's generalforsamling. En af hovedkræfterne bag den videnskabelige dokumentation, er den danske historiker Peter Scharff Smith, som er forskningsleder ved Institut for Menneskerettigheder.
Det er i høj grad hans forskning i isolationsfængsling, som har overbevist den højest placerede torturekspert i FN, Manfred Nowak, om, at denne særlige form for fængsling er yderst skadelig. Det er dermed også hans forskning, der er grunden til, at Manfred Nowak nu anbefaler FN at anerkende problemerne med isolationsfængsling.
Det specielle ved Peter Scharff Smiths forskning er, at han har samlet og systematiseret verdens viden om isolationsfængsling. Og at han har fået sin fremstilling godkendt af fagfolk indenfor de forskellige videnskabsgrene.
»Mit væsentligste bidrag i forhold til at dokumentere isolationsfængslings skadevirkninger er, at jeg har samlet al forskning på området uanset om det kom fra USA, Sydafrika, Norge eller Danmark. Både sundhedsfaglig, kriminologisk og psykologisk forskning. Og jeg har sat det ind i en historisk sammenhæng,« siger Peter Scharff Smith.
I første omgang kastede han sig over den omfattende dokumentation, fordi det i Nordamerika blev debatteret, hvorvidt isolationsfængsling overhovedet har en skadelig effekt. Efterhånden som Peter Scharff Smith bevægede sig ind i stoffet, så han, at diskussionen i virkeligheden handlede om, at forskellige videnskabelige positioner ikke accepterede hinandens forskningsresultater. Derfor satte han sig for at inddrage alle slags forskning på området i dokumentationen.
»En del mennesker har på mange forskellige måder forsket i isolationsfængslings skadelige virkninger. En stor gennemslagskraft har de positivistisk funderede, sundhedsvidenskabelige studier med kontrolgrupper. Men også andre tilgange, som bygger på kvalitative interviews med indsatte, peger på, at isolationsfængsling er skadeligt,« siger Peter Scharff Smith.
Isolationsfængslet er man, hvis man sidder i en fængselscelle mellem 22 og 24 af døgnets timer, og hvis den menneskelige kontakt man får, generelt ikke er socialt og psykologisk meningsfyldt. Det kunne for eksempel være den tilfældige kontakt man får, hvis man bliver fulgt på toilettet af en betjent.
Langvarig isolationsfængsling blev afskaffet som en almindelig form for fængselsstraf i Danmark i 1930erne. Men myndighederne kan for eksempel stadig isolationsfængsle under varetægtsfængsling, hvis de mener, at den fængslede under andre forhold vil kunne forpurre en efterforskning.
Isolationsfængsling er af udenlandske jurister blevet betegnet som et "besynderligt Skandinavisk fænomen".
Hvor skadelig isolationsfængsling kan være, findes der et uhyggeligt, dansk eksempel på.
Elitesvømmeren Peter Rohde blev i 1994 isolationsfængslet, fordi myndighederne mistænkte ham for at smugle narkotika. Han blev frikendt for anklagen, men havde på det tidspunkt siddet i isolationsfængsel i 11 måneder. Det gjorde ham - ifølge både Retspsykiatrisk Klinik og Højesteret - sindssyg, fortæller Peter Scharff Smith.
Eksemplet med Peter Rohde er et af de slemme, men mange isolationsfængslede bliver psykisk ustabile.
»Angst og depression støder man tit på i forbindelse med isolationsfængsling. Udenlandske studier fra blandt andet Norge og USA viser, at man også kan se syner. Og det kan - som for Peter Rohde - resultere i decideret sindssygdom,« siger Peter Scharff Smith.
Derudover kan man som isoleret også risikere at opleve en række fysiske skadevirkninger. Man kan få hovedpine, hurtig hjertebanken, smerter i muskler og nakke, over-følsomhed overfor almindelige lyde og fordøjelsesproblemer.
Selvom der er forskel på, hvordan forskellige mennesker reagerer på isolationsfængsling, er der ifølge Peter Scharff Smith ikke nogen tvivl om, at en meget stor andel af de isolationsfængslede oplever skadelige følgevirkninger.
»Hvor stor en andel af de isolationsfængslede, der lider overlast, svinger fra studie til studie og fra regime til regime. Der er jo forskel på, hvordan man isolationsfængsler rundt omkring i verden. Men et norsk studie viser, at 94 procent af de isolerede i Norge havde negative symptomer efter fire uger i fængsel. Andre studier viser andre tal. Men der er ingen tvivl om, at vi taler om et væsentligt antal,« siger Peter Scharff Smith.
Den amerikanske efterretningstjeneste CIA har længe vidst hvad isolationsfængsling gør ved mennesker. I manualer fra 1960erne og 1980erne instruerer CIA deres ansatte om, hvordan de kan bruge isolationsfængsling til at få mennesker til at tilstå en forbrydelse.
Den isolationsfængsledes længsel efter social kontakt betyder nemlig, at en forhørsleder let vil kunne få en 'faderrolle' i forhold til den mistænkte. På den måde vil han kunne presse ham til at tale om hvad som helst.
Der findes rapporter om, at de forhørsmetoder også har været benyttet i Irak, Afghanistan og i USA's militærbase ved Guantanamo på Cuba.
Det er FN's førende torturekspert, som fremlægger problemerne med isolationsfængsling i dag. Men Peter Scharff Smith mener ikke, at man kan kalde brugen af isolationsfængsling i Danmark for tortur. Det kan man derimod om brugen andre steder i verden.
»Det er op til en domstol at afgøre, hvornår noget er tortur. Men jeg vil mene, at man er tæt på tortur, når isolationsfængsling bruges som et psykisk pressionsmiddel. Så lever brugen op til definitionen på tortur. Nemlig, at man presser folk til noget. Og det er sådan man for eksempel har brugt isolation på Guantanamo,« siger Peter Scharff Smith.
I Danmark er problemet med isolationsfængsling det, at fangerne helt grundlæggende mangler menneskelig kontakt.
»Det er vigtigt, at mennesker får meningsfyldt social kontakt. Isolationsfængslede får tilbud om et par timers undervisning om ugen. Men det er ikke nok. Det bør være tilladt med flere besøg, som er overvågede så de ikke ødelægger en opklaring. Og der bør være større adgang til psykologer, end der er i dag,« siger Peter Scharff Smith.
Isolationsfængsling er altså under alle omstændigheder problematisk. Derfor er han glad for, at hans forskning nu er med til at præge FN's dagsorden. Og han håber, at forskningen vil kunne få en direkte positiv betydning for de mange isolationsfængslede mennesker, der sidder rundt omkring i verden.
»Mange folk tænker måske, at videnskaben først og fremmest handler om verdensfjerne støvede forskerkontorer. Jeg er glad for, at det ikke behøver at være sådan. Videnskaben kan være med til at ændre på tingene direkte. Jeg har nu fået indflydelse på, hvordan FN anbefaler at hjælpe isolerede fanger verden over,« siger Peter Scharff Smith, som glæder sig til at se, hvordan FNs generalforsamling vil reagere, når Manfred Nowak præsenterer sin rapport.
Vejen fra forskning til FN
