Danmarks krige sætter sig spor på filmlærredet
Dokumentarfilm afspejler, hvordan vi i løbet af de sidste ti år har udviklet os fra distancerede pacifister til at involvere os i verdens konflikter.

At gå i krig er noget, de andre gør.
Sådan mente de fleste danskere frem til årtusindskiftet. Man havde en distanceret og kritisk tilgang til krig og mente, at vores rolle var at mægle ikke at udføre aktive militære handlinger.
I begyndelsen af årtusindskiftet begyndte der imidlertid at ske en iøjnefaldende holdningsændring, viser nyt forskningsprojekt, som professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet Ib Bondebjerg er ved at lægge sidste hånd på.
»De sidste ti år har været et gennembrud for en global bevidsthed både i befolkningen og i medierne, og det er det, der slår igennem i dokumentarfilmene. Det er helt tydeligt en markant udvikling,« siger han.
Danmark kom på niveau med USA og England
Ib Bondebjerg har set på alle dokumentarfilm om krig på udvalgte kanaler i Danmark, England og USA i perioden 2001 frem til i dag for at beskrive udviklingen og forskellene i de tre lande.
»I USA og England har man længe været vant til beskrivelser af krig, hvor udgangspunktet i Danmark har været et helt andet. Danmark er jo et lilleput-land, når det drejer sig om krig og militære midler,« siger han.
Men i forbindelse med Danmarks involvering i krigen i Afghanistan i 2001 begyndte der at ske noget med dansk dokumentarfilm – og danskernes holdning til krig.
Man begyndte at skildre krig fra flere forskellige vinkler, både kritisk og mere deskriptivt. For eksempel i 'Armadillo', som nøgternt skildrer krigens virkelighed – hvordan det faktisk er at være soldat i Afghanistan.
»Dokumentarfilm i Danmark blev bragt på niveau med de dokumentarfilm, som man ser i England og USA. Og det er faktisk usædvanligt, fordi vi er et meget lille land,« fortæller han.
Vi fik krigen ind i forhaven
Fakta
Glokalisering er en sammenkøring af globalisering og lokalisering. Det betyder, at globale tendenser eller påvirkninger farves af den lokale sammenhæng, de bruges i. Glokalisering er altså et aktivt møde mellem noget udefra og noget nationalt/lokalt.
Den politiske beslutning om at deltage i krigen sendte voldsomme bølger gennem befolkningen og medierne, og specielt kom deltagelsen i Irak-krigen i 2003 til at dele Folketinget og befolkningen.
»Hvis man skal være lidt ironisk over for os selv og den danske offentlighed, så kan man sige, at det er nemt at forholde sig kritisk, hvis man står udenfor og lader de andre gøre det hårde arbejde og tage de svære beslutninger,« siger Ib Bondebjerg og fortsætter:
»Men når man så får det ind i sin egen forhave, og det pludselig bliver en del af vores egen virkelighed, og så er det klart, at det udfordrer vores holdninger.«
Danmark fik krigshelte
I løbet af nullerne opstod der tre tendenser i dansk dokumentarfilm:
-
Film, der »glokaliserer« (se boks) den anden og viser hverdagslivet bag fjenden, for eksempel 'Vores lykkes fjender' af Eva Mulvad.
-
Kritiske film, som angreb magteliten og undersøgte politik hjemme og globalt, for eksempel 'Den hemmelige krig' af Christoffer Guldbrandsen.
- Film, der viste krigens realiteter – som observerede og rapporterede om krigens konsekvenser, for eksempel 'Armadillo' af Janus Metz.
»Vi har aldrig før haft krigshelte, men det skete faktisk i og med, at man beskrev soldaternes liv, det heroiske ved indsatsen og de menneskelige omkostninger krigen fik for soldaterne og deres familier,« siger Ib Bondebjerg og fortsætter:
»Både DR og TV 2 har lavet dokumentarserier, som var langt mere følelsesprægede, end for eksempel 'Armadillo', og vi har fået parader, som hylder soldaterne. De sætter jo også livet på spil, så det er kun naturligt, men det viser et mentalitetsskifte i medierne og befolkningen.«
Vi er blevet globale aktører på mange områder
Ændringen i vores holdning til krig er ifølge Ib Bondebjerg en del af en bredere forandring i den måde, vi forholder os til globaliseringen på. Den kan også ses på andre områder, for eksempel i skildringen af den økologiske krise og migrationen.
»Det er faktisk det samme spørgsmål inden for alle områderne: Om vi skal lukke os om vores egen nation, eller vi skal åbne os og involvere os i verden omkring os – skal vi melde os ud eller forsøge at deltage i globale løsninger,« siger han.
Ib Bondebjergs forskning bliver fremlagt i bogen ”Engaging With Reality. Documentary, Politics and Globalization ”, som udkommer på engelsk forlag i slutningen af 2012.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her. -
Darwin ’evolutionerer’ litteraturvidenskaben
22. maj 2012 kl. 03:56Vestlige forskere er begyndt at vende blikket mod Darwin, når de skal analysere skønlitteratur.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Danmark høster stort udbytte af det europæiske rumsamarbejde
20. oktober 2008 kl. 11:40 -
Danske forbrugere klager både i øst og vest
11. januar 2011 kl. 07:51 -
Stamgæster får den kolde skulder på hotellet
22. juli 2010 kl. 09:31
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 9 timer 4 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 9 timer 53 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, psykologi -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Liden tue kan være med til, at vælte stort læs....
Jeg er stolt af, at vi som land også er begyndt at bidrage til reelle forandringer ude i verden, og ikke bare betaler "omkostningsfrit" aflad i form af ulandshjælp.
Vi har aldrig før haft krigshelte
Der er vist nogen, der har glemt danmarkshistorien. Hvad med Niels Juel, Peter Willemose og Tordenskjold, Gøngehøvdingen, Olaf Rye og frihedskæmperne fra 2. verdenskrig.