Danmarks første bønder var indvandrere
Studie af flintøkser viser, at Sydskandinaviens første bønder ikke var skandinaviske jæger-samlere, men derimod centraleuropæiske indvandrere.

Skandinaviens første bønder var tilflyttere sydfra, der lærte blandt andet danskerne at drive landbrug i slutningen af stenalderen. (Foto: Colourbox)

Landbrugsrevolutionen, der startede for 6.000 år siden, var et voldsomt brud med en jæger-samlerkultur, der havde eksisteret lige så længe, som menneskeheden selv.

Forskellige hypoteser har forsøgt at forklare, hvordan vi i Skandinavien lærte at dyrke jorden, og hvem vi fik denne viden fra.

Nu viser nyt ph.d.-studie af flintøkse-fund, at skandinaverne lærte af indvandrere fra syd, der bosatte sig i blandt andet Danmark og begyndte at dyrke jorden.

»For 6.000 år siden opstod der nogle nye magtcentre for landbrug rundt omkring i Sydskandinavien. Det var de første bønder i Skandinavien. Befolkningen i disse magtcentre havde en anden tilgang til brugen af flintøkser end samtidens jæger-samlere. Det indikerer, at disse første skandinaviske bønder har været tilflyttere sydfra og ikke herboende jæger-samlere, der fik en fiks idé og kastede sig ud i bondelivet på egen hånd,« fortæller ph.d.-studerende Lasse Sørensen fra Nationalmuseet.

Lasse Sørensen har for nyligt præsenteret sine resultater på et internationalt symposium om landbrugets vej til Norden arrangeret i regi af Nationalmuseets store forskningsprojekt Nordlige Verdener.

Landbrug er komplekst

Det store ubesvarede arkæologiske spørgsmål omkring landbrug i Sydskandinavien (fra Nordtyskland til syd for Stockholm) er ifølge Lasse Sørensen, hvordan det bredte sig.

Bredte det sig udelukkende som viden blandt skandinaviske jæger-samlere, der konverterede én efter én, eller var det tilflyttede bønder sydfra, der viste jæger-samlerne, hvordan man drev landbruget?

Lasse Sørensen tror mest på det sidste.

»Landbrug som viden er utroligt komplekst. Der er såtider, høsttider, landrydninger og forhold for husdyr at tage højde for. Og man kunne jo ikke tillade sig, at høsten slog fejl for mange gange, mens man lærte faget. Når vi tolker på de flintøkser, vi finder i Skandinavien, ser vi da også beviser, der understøtter hypotesen om, at de skandinaviske jæger-samlere lærte det af indvandrere sydfra,« fortæller han.

Landbruget kom fra syd

Fakta

Michelsbergkulturen var en landbrugskultur, der eksisterede i den sidste del af stenalderen (4400 fvt. - 3500 fvt.). Kulturen strakte sig fra Schweiz i syd til Belgien i nord.

Kulturen har fået sit navn fra Michelberg, hvor arkæologer har fundet rester af træbygninger og keramik. Arkæologer har også fundet knogler fra køer, grise, får, geder og hunde.

Allerede for 7.000 år siden begyndte befolkningen i Centraleuropa at dyrke landjord og holde husdyr. Det mildere klima gav pionerbønderne en større fejlmargin i deres forsøg på at lære at blive bønder.

I Sydskandinavien er der arkæologiske beviser for, at der også har været en indirekte kontakt mellem jæger-samlere i Skandinavien og disse nye mere bosatte landbrugskulturer mod syd.

Blandt andet har arkæologer fundet en hel del skolæstøkser (en bestemt type bjergartsøkser), der ad omveje har fundet vej her op.

Men selvom der øjensynligt har været kontakt mellem jæger-samlerne i nord og bønderne i syd, er hverken husdyr, korn eller viden om landbrug blevet udvekslet mellem de to kulturer i de 1.000 år, der gik fra for 7.000 år siden, hvor centraleuropæerne begyndte at leve som bønder, til for 6.000 år siden, hvor skandinaverne hoppede med på ideen.

Traditionelt er skolæstøkserne ellers blevet kædet sammen med landbrugets udvikling i Skandinavien, men det afviser Lasse Sørensen.

»Hvis det var bønder, der havde bragt skolæstøkserne til Sydskandinavien, havde de også dyrket jorden. Det er helt sikkert. Men jorden er ikke dyrket, så skolæstøkserne er formentlig kommet hertil via jæger-samler-mellemmænd i Nordtyskland, der har haft kontakt med både bønder i syd og jægersamlere i nord.  Samtidig ser vi heller ingen tegn på, at man i Skandinavien har skattet økserne særligt højt, da de ikke er særligt velbevarede, og man har heller ikke forsøgt at kopiere dem i lokale bjergarter,« forklarer Lasse Sørensen.

Nye økser, nye ideer 

For omkring 6.000 år siden sker der dog en omvæltning, og en nye økse ser dagens lys i Sydskandinavien.

I takt med at landbruget vinder indpas, stiger udbredelsen også af den spidsnakkede flintøkse, der specifikt er blevet brugt til at rydde skovområder til landbrug.

Og netop den spidsnakkede økse giver Lasse Sørensen en ide om, hvor de første skandinaviske bønder kom fra.

Det er spidsnakkede økser som disse, Lasse Sørensen har studeret. På baggrund af studiet konkluderer han, at de første skandinaviske bønder var indvandrere. Til venstre ses en spidsnakket økse i flint og til højre i jade. (Foto: Lasse Sørensen)

»De spidsnakkede økser ser vi først i michelsbergkulturen i Nordfrankrig, det sydlige Belgien og Holland. Først 1.000 år senere kommer de til Sydskandinavien og blandt andet også England. Noget får altså det tidlige bondesamfund i Centraleuropa til at ekspandere og søge ny græsgange. Vi formoder, at ekspansionen skyldes en befolkningsvækst, der kom som effekt af den spirende landbrugskultur. Over tid har befolkningspresset skabt behov for mere land at dyrke, og folk har emigreret,« siger han.

Flintminer røber relationer

Netop udarbejdningen af de spidsnakkede flintøkser er en god indikator på, at de første skandinaviske bønder var tilflyttere fra områderne for michelsbergkulturen.

Flinten til økserne er nemlig udvundet af flintminer inde i landet. Den type flintminer kender man til fra michelsbergkulturen, hvor man i Skandinavien blot har hentet flint ved strandkanten.

»Flintminerne er typiske for michelsbergkulturen. Det peger på, at der er kommet tilflyttere til Skandinavien, som har gjort tingene på en anden måde. Hvis det blot var viden, der var kommet til Skandinavien, havde man nok ikke lavet miner til udvinding af flint, men blot samlet det fra stranden, som man havde gjort det i jæger-samlertiden,« forklarer Lasse Sørensen.

Jæger-samlere lærte af bønder

I sit studie har Lasse Sørensen indsamlet information om fund af flintøkser fra hele Sydskandinavien.

Ud fra koncentrationen af fundene kan han se, at der har været landbrugs-magtcentre spredt omkring i landbrugets tidlige dage.

Lasse Sørensen forestiller sig, at disse magtcentre har delt ud af deres viden til lokale jæger-samlere, der har taget ved lære af de nye indvandrere og er begyndt at dyrke jorden og holde husdyr selv.

»Fra magtcentrene har landbruget spredt sig til hele Sydskandinavien. I nogle flintminer ser vi tegn på masseproduktion, og flint herfra er spredt ud over et større område. Det tyder på, at man har lavet mange flintøkser centralt, og bønder har så taget økserne med sig, når de er flyttet til nye områder, som de har opdyrket. Samtidig har de udbredt viden om landbrug til de lokale. På den måde bredte landbruget sig fra først Centraleuropa til hele Sydskandinavien,« siger Lasse Sørensen.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud