Danmark i 1668: Mand straffet for at skyde nytåret ind
Nytårsløjer er en rigtig gammel skik. Læs historien om en skrædder, der i 1668 blev slæbt af sted, fordi han havde skudt nytåret ind.
Christen Simmensen blev sat på en træhest for sine nytårsløjer. Træhesten er nok mest kendt som et symbol på stavnsbåndet, som blev indført i 1733 og ophævet i 1788. (Planche efter akvarel af Rasmus Christiansen, ca. 1925)

Lyden af knald, den skarpe lugt af krudt og grænseoverskridende opførsel har været en del af vores måde at fejre nytår på i århundreder.

Faktisk stammer den første dokumentation for nytårsløjer helt tilbage fra 1600-tallet.

Folklorist og julearkivar på Rigsarkivet Charlotte S. H. Jensen fortæller, at arkivet blandt andet rummer rådstueprotokoller fra Helsingør i 1600-tallet. En af protokollerne rummer en ganske særlig historie fra nytåret 1667 – eller rettere nytårsmorgen 1668.

»Det er det ældste eksempel, vi kender, på, at en privatperson har skudt nytåret ind,« siger julearkivaren.

Sagen handler om en Christen Simmesen, som var skrædder. Skrædderen klagede til myndighederne, fordi han var blevet straffet i forbindelse med sin fejring af nytåret.

Straffet med kun én tøffel på

Nytårsmorgen var Christen Simmensen nemlig trådt ud af sin egen dør og havde med sin bøsse ’efter gammel manér’ skudt nytåret ind til ære for den kongelige majestæt og for det kongelige arvehus.

»Så kom soldaterne til hans hus og spurgte, om det var ham, der havde skudt. Det indrømmede skrædderen, og så slæbte de ham med,« siger Charlotte S.H. Jensen.

Det gik så hurtigt, at skrædderen kun nåede at få sko på den ene fod. Den anden fod havde stadig tøffel på.

Den tidligste dokumentation for nytårsløjer i Danmark ligger på Rigsarkivet. (Foto: Charlotte S.H. Jensen)

Som straf for skyderiet blev Christen Simmensen sat på en såkaldt træhest – et strafferedskab, som er yderst ubehageligt at sidde på, fordi ryggen af hesten er spids. Skrædderen fik desuden hængt en ”kugle” om sine ben. Der sad han i halvanden time.

Måske en endnu ældre skik

Det var bestemt ikke en sjov omgang for skrædderen. I sin klage lagde Christen Simmensen vægt på, at han altid havde gjort sin pligt ved at betale sin skat.

»Han har virkelig været vred,« siger Charlotte S.H. Jensen.

Når han i sin klage sagde, at han skød ud af døren ’efter gammel manér’ kan det betyde, at det i 1668 blev opfattet som en gammel skik at give det nye år et eller flere skud med på vejen.

»Men det kan måske også blot være sine egne eller lokale traditioner, skrædderen henviser til, « siger Charlotte S.H. Jensen.

Derfor kan vi ikke helt sikkert vide, om privat nytårsskyderi i Danmark stammer fra 1600-tallet, eller om det er en endnu ældre tradition. Men uanset hvad, så er historien om Christen Simmensen den første dokumentation for den jævne danskers nytårsløjer.

Denne artikel blev publiceret på Videnskab.dk første gang 31. december 2012