Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Hjertesygdom har i mange år været den hyppigste dødsårsag i Danmark.

(Hjertesygdom kaldes også ‘åreforkalkningssygdomme med blodprop i hjertet’)

Fra år 2000 overtog kræft imidlertid førstepladsen.

Åreforkalkningssygdomme kan også ramme andre steder end i hjertet, for eksempel i hjerne og i benene.

(se Figur 1)

Man får derfor det bedste indtryk af åreforkalkningssygdommenes betydning som dødsårsag ved at lægge antallene for død af åreforkalkning i hjerne, hjerte og ben sammen til død af hjertekarsygdomme.

Indtil 2008 var hjerte-karsygdomme den hyppigste dødsårsag i Danmark, men har på grund af den faldende tendens nu nået samme niveau som kræftdødsfald, der også gennem de sidste år har været faldende.

Finsk verdensrekord i hjertesygdomme

Dødeligheden af hjertesygdomme både blandt mænd og kvinder stiger med en faktor på 100 fra 30-årsalderen til 70-årsalderen. Kvinder dør af åreforkalkningssygdom 10-15 år senere end mænd.

Faldet i dødeligheden af hjertesygdomme gennem de sidste mange år er til stede både hos mænd og kvinder og i alle aldersgrupper (se Figur 2).

I de fleste vestlige lande er der inden for de sidste 30-40 år sket et lignende fald i antallet af dødsfald af hjertesygdomme. I USA kulminerede hyppigheden i 1970 og er siden faldet med 1-2 % om året.

I Danmark og i de øvrige nordiske lande kulminerede hyppigheden i 1980 og er også siden faldet blandt både mænd og kvinder. Finland havde i 1970 en meget højere dødelighed af blodprop i hjertet end de øvrige Nordiske lande (se figur 3). Faktisk havde Finland på daværende tidspunkt verdensrekord i død af hjertesygdomme.

Åreforkalkningsbomben der fusede ud

Fortsætter faldet i dødelighed af hjertesygdomme i Danmark vil død af blodprop i hjertet om 10 år blive en sjælden lidelse blandt midaldrende.

Danske hjerteafdelinger oplever faktisk allerede nu en overkapacitet.

Ikke alene kommer der færre tilfælde; de tilfælde der kommer, er mildere og hurtigere overstået end før i tiden.

Hovedparten af faldet tilskrives en reduktion i befolkningen af de faktorer, som øger risikoen for hjerte-karsygdomme.

For eksempel rygning, forhøjet blodtryk og højt kolesterol i blodet.

Men også en sundere kost og en bedre behandling spiller en rolle.

Forebyggelsen af hjertesygdomme har således virket over al forventning.

Bliver baby-bomben til en åreforkalknings-bombe?

På grund af de store fødselsårgange fra 1940 til 1945, hvor der i Danmark blev født mellem 90 og 100.000 per år, i modsætning til tiden herefter, hvor der gennemsnitligt er født ca. 70.000 per år, vil der i de kommende år blive flere og flere danskere, der når den alder, hvor forekomsten af hjerte-karsygdomme tiltager.

Det har været frygtet, at når ‘baby-bomben’ bliver til en ældre-bombe fra år 2010 og fremefter, kommer der dermed en åreforkalkningsbombe. Bomben ser imidlertid ud til at være delvist demonteret af den langt mindre forekomst af denne sygdom i alle aldersgrupper.

Det skønnes dog, at der i Danmark i de næste 10 år konstant vil være 150-200.000 med hjerte-karsygdomme med en årlig tilgang af nye patienter på 10-20.000 og et tilsvarende antal dødsfald på grund af denne sygdom.

Danmark er nu bedst i Norden

Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er der i Danmark sket en overraskende udvikling i død af hjertesygdomme.

Danmark lå tidligere på en kedelig andenplads, kun overgået af den tidligere verdensrekordindehaver Finland.

Men siden midt-halvfemserne har Danmark overtaget sidstepladsen.

Det vil sige, at Danmark er det skandinaviske land med det laveste antal dødsfald af hjertesygdomme.

Danmark ligger tilmed under gennemsnittet for OECD-landene (se Figur 4).

Dette er sket på trods af, at Danmark på andre sundhedsområder ikke kan prale med at ligge forrest, blandt andet med hensyn til levealder, hvor vi er på sidstepladsen i Skandinavien.

Også på andre områder, for eksempel tobaksrygning og alkoholforbrug, indtager Danmark en uheldig førerposition.

Danmark først med anbefalinger mod transfedt

På ét væsentligt område af betydning for hjerte-karsygdomme adskiller Danmark sig imidlertid fra vore nordiske nabolande:

I 1994 anbefalede det danske Ernæringsråd, at indholdet af transfedt i margarine blev nedsat, og at der blev taget initiativ til fremstilling af madvarer, der kunne mærkes med ‘fri for transfedt’.

Ernæringsrådets transfedtsyrerapport blev meget omtalt i medierne, og den danske befolkning blev allerede i midten af 90’erne bekendt med, at transfedt var et sundhedsskadeligt stof. Vi begyndte at købe fødevarer fri for transfedt, som butikkerne også reklamerede for.

Transfedt kontra mættet fedt

Ernæringseksperter fra Sverige, Norge og Finland mente dog at det danske Ernæringsråd overreagerede, og at transfedt og mættet fedt var lige sundhedsskadelige. De mente ikke der var holdepunkter for at transfedt i kosten bidrog mere til hjertekarsygdomme end mættet fedt.

Da man i Norden gennemsnitligt indtog meget mere mættet fedt (ca. 40 gram dagligt) end transfedt, tilrådede man først og fremmest en reduktion i indtaget af mættet fedt.

Det danske Ernæringsråd anbefalede derimod først og fremmest en reduktion af madens indhold af transfedt, selvom det kunne betyde et øget indtag af mættet fedt, idet Ernæringsrådet fandt, at transfedt per gram var mere sundhedsskadeligt end mættet fedt.

Dansk foregangs-forbud

Danmark indførte tilmed i 2003 en lovgivningsmæssig grænse for indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer. Loven blev efter oprindelig modstand fra EU godkendt af EU-Kommissionen i 2007, på grund af »voksende beviser for en skadelig virkning af transfedt på sundheden«.

EU har dog ikke taget skridt til at indføre ordningen generelt i medlemslandene.

Tilsyneladende er meningen, at kun danskere, og enkelte andre nationaliteter, der har fulgt Danmarks eksempel, skal nyde godt af denne beskyttelse mod en unødig risiko for hjertesygdom.

Det er stadig muligt for mere end 500 millioner europæiske borgere at indtage måltider med mere end 30 gram transfedt om dagen.

Og det selvom en gennemsnitlig daglig indtagelse af 5 gram er forbundet med en 25 % stigning i risikoen for hjertesygdomme.

Det gælder dog ikke de ca. 15 millioner indbyggere i Danmark, Schweiz, Østrig og senest Island.

De 3 sidste lande har nemlig inden for de seneste år fulgt Danmarks eksempel.

McDonald’s og KFC vigtigt skridt på vejen

Baggrunden for den danske transfedtlovgivning var – ved siden af de videnskabelige holdepunkter for en skadelig virkning af transfedt på hjertet – at det var muligt at indtage op til 30 gram transfedt på én gang i populære fastfood måltider.

Den danske lovgivning beskytter derved især udsatte grupper, der i forvejen spiser en usund kost. Selv om gennemsnitsindtaget af transfedt i Danmark var mindre end 1 gram pr. dag, vurderede Ernæringsrådet i 1994 og i 2001, at ca. 50.000 danskere indtog mere end 5 gram i gennemsnit om dagen.

Forbrugerpres i især Vesteuropa har reduceret indholdet af transfedt i mange fødevarer. Et vigtigt skridt var McDonald’s’ og KFCs erklæringer i 2006, om en reduktion af »det pulsåretilstoppende transfedt« fra deres produkter (se Figur 5).

Fald i transfedt og hjertesygdom følges ad

Transfedt er blevet erstattet af ikke blot mættet fedt, men også af enkelt- og flerumættede fedt, hvilket yderligere resulterer i et sundere produkt. Forbrugerpresset er dog endnu ikke slået igennem i Østeuropa, hvor det stadig er let at finde populære fødevarer med et højt indhold af transfedt.

Dødeligheden af hjertesygdom i Danmark er faldet siden midten af firserne, parallelt med reduktionen i indtagelsen af industrielt fremstillet transfedt (se Figur 6). Et fald i hjertesygdom og indtag af transfedt ses i hele Vesteuropa.

Danmark adskiller sig i denne sammenhæng med et mere markant fald i hjertesygdomme (se Figur 4) og samtidig en aktiv indsats siden midten af halvfemserne fra Ernæringsrådet mod indholdet af transfedt i fødevarer, som kronedes med forbuddet i 2003.

Det er dog ukendt, i hvilket omfang reduktionen i transfedt spiller en rolle, idet andre faktorer af betydning for hjertesygdom også har ændret sig i samme periode.

Endnu 500 millioner ubeskyttede EU-borgere

Allerede i 1946 gav ernæringsforskere blandt andet i Schweiz udtryk for, at helbredsvirkningen af transfedt burde undersøges.

Og helst før mange almindelige fødevarer i stigende grad kom til at indeholde transfedt, og millioner af mennesker i den vestlige verden dermed dagligt ville indtage mange gram af et stof, som kun fandtes i naturen i meget små mængder.

Det skete ikke!

Sammenholdes udviklingen i død af hjertesygdomme med indtaget af industrielt produceret transfedt, som vi her har gjort (se Figur 6), får man den tanke, at anvendelsen af transfedt i fødevarer har været en ernæringsmæssig katastrofe.

Vished for, at transfedt har kostet millioner af mennesker en for tidlig hjertedød, får vi formentlig aldrig. Men et forbud mod industrielt fremstillet transfedt i hele EU, lige som det, der har fungeret i Danmark siden 2003, kunne forhindre, at denne mulighed er til stede for de ca. 500 millioner EU-borgere, der endnu ikke er beskyttet mod høje indtag af transfedt.

Lavet i samarbejde med Aktuel Naturvidenskab.

Transfedt anvendes i mange industrielt fremstillede fødevarer som for eksempel kiks, kager og vafler, samt i friturefedt. Et højt indtag af transfedt er i flere store undersøgelser relateret til øget forekomst af hjertesygdomme. (Foto: Colourbox)

Figur 6. Dødelighed af hjertesygdom og indtaget af indtaget af industrielt fremstillet transfedt i Danmark 1977 – 2008.

1 / 2