Annonceinfo

Da Elvis trøstede farmand i 30 uger

The King of Rock havde en særposition, da musikken ændrede sig op gennem 1950’erne og 60’erne. Hvilket af hans utallige hits var det største i Danmark?

Hvis man på stående fod skulle nævne Elvis Presleys største succes i dansk hitlistesammenhæng, ville ’Don’t Cry Daddy’ næppe være det første, der kom op.

Ikke desto mindre slår denne lille sentimentale sang om manden, der har mistet sin hustru, faktisk alle andre Elvishits på stort set alle parametre.

I 1970 lå den nemlig på Danmarks Radios Top Ti i hele 30 uger fra begyndelsen af februar til og med udgangen af august.

Sidste førsteplads i Danmark

Sangen lå på førstepladsen i syv uger og holdt blandt andre såvel John Lennons ’Instant Karma’ som The Beatles’ svanesang ’Let It Be’ væk fra listens topplacering.

I uge 34 var det ved at være slut, men næste udspil var allerede klar. ’The Wonder Of You’, som debuterede netop den uge på niendepladsen, kunne dog ikke leve op til forgængeren.

Faktisk var ’Don’t Cry Daddy’ ikke alene Presleys største hitlistesucces i dansk sammenhæng, men samtidig sidste gang, han nåede en dansk førsteplads i live.

The King Of Rock

I 1970 havde Elvis Presley  som bekendt allerede haft en lang og enestående karriere. Siden pladedebuten i 1954, og det endelige gennembrud i 1956, havde Presley været igennem noget af en tur.

De første år var repertoiret i høj grad hentet fra de sorte rhythm-and-bluesmusikere, som de færreste hvide kunstnere kendte til, men som Presley personligt var meget glad for.

Coveret til singlen 'Don't Cry Daddy'/Rubberneckin'' af Elvis Presley. De to sange er optaget i American Studios, Memphis henholdsvis 15. og 21. January, 1969 og udgivet i november samme år.

I flere tidlige interviews forklarede Presley, at han i lang tid havde lyttet til Big Bill Broonzy and Big Boy Crudup og på den måde både havde lært sange som ’That’s Alright Mama’ og ’Hound Dog’, og måden at synge på.

Presley hørte også såvel country som pop, og kombinationen blev den rock’n’roll, vi kender ham for.

Forsinket dansk import

På samme måde som Presley havde lært sig stilen og repertoiret ved at lytte til indspilninger via radioen og grammofon, blev han selv lyttet af i stor stil, da historierne, musikken og pladerne begyndte at krydse Atlanten.

I Danmark måtte man dog vente en rum tid på grund af en manglende dansk repræsentationsaftale med hans pladeselskab, RCA.

I stedet kunne man eksempelvis tage til Sverige og Tyskland, hvor man havde kunnet købe hans musik i lang tid.

Hans første svenske hitlisteplacering var således allerede i januar 1956, hvor han debuterede med ’Hound Dog’.

Først fast inventar i 1960

Man skal helt frem til sensommeren 1958 for at finde ham på en dansk hitliste. ’Jailhouse Rock’, som altså var hans første danske singlehit, blev liggende på den liste, som Musikbureauet Quan stod bag, året ud.

Herefter gik der et halvt år inden Elvis Presley igen var at finde på denne liste, med ’A Fool Such As I’. Og man skal faktisk et lille stykke ind i 1960’erne, før han blev fast inventar på de danske hitlister.

Det blev han så til gengæld med manér, for fra maj 1960, hvor hans ’Stuck on You’ debuterede, og de næste år frem, fik han det ene store hit efter det andet og var ubetinget den største stjerne, også i Danmark.

Tronen vakler

At Elvis indtog førstepladsen på den første DR-Top 20-liste, som Jørgen Mylius præsenterede i slutningen af januar 1963, og havde hele tre sange med på listen, understreger hans status på dette tidspunkt

Han blev stort set spillet i alle de mange ungdomsudsendelser, som var den store fornyelse i den ny musikradio, P3, som var blevet lanceret ved årsskiftet 1962/63.

I 1964 begyndte tronen dog at vakle under Presley, ikke mindst på grund af The Beatles’ sejrtogt over det meste af verden.

Og selvom hans plader fortsat solgte fint, var Presleys stjerne faldet en del i anden halvdel af 1960’erne. Han vendte dog stærkt tilbage mod årtiets slutning.

Da Elvis græd

Der skete noget med Elvis Presleys udtryk i slutningen af 1960’erne. Efter sigende kom det første skridt på vejen mod en generel nyorientering på en tur med bandbussen.

Ifølge overleveringen var det den walisiske sanger Tom Jones og hans udgave af ’Green, Green Grass of Home’, som fik Presley til at se lyset.

Der går nemlig en sejlivet historie om, at Elvis brød ud i gråd første gang, han hørte den i radioen, hvorefter han standsede sin bandbus, ringede til en lokal radiostation og fik dem til at spille sangen i 4 timer i træk.

Fakta

Ugens Hit

Dette er den 13. af en række artikler, som forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek Henrik Smith-Sivertsen hver uge skriver om forskning i dansk populærmusiks historie.

Få flere informationer i resten af artiklen på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside

Under alle omstændigheder var Tom Jones utvivlsomt en meget vigtig inspirationskilde for Presley, da han i slutningen af 60’erne foretog et større stilskifte i forbindelse med sin Las Vegas-karriere.

Testosterondryppende tårepersere

’Green, Green Grass of Home’ var en countrysang, som Tom Jones og hans stab havde poppet en del op. Sangen handlede om en fange, som drømte tilbage til barndomshjemmet og sine kære, mens han ventede på at skulle henrettes.

Sangen blev et gigantisk hit for Tom Jones, og indledningen til en strøm af sentimentale tårepersere fra hans side, serveret med Jones’ karakteristiske kraftfulde stemme.

Kombinationen af den testosterondryppende og stærkt maskuline Tom Jones, som nærmest græd og hulkede sig igennem sange om at skulle dø eller blive forladt af kæresten, var så særpræget, at det faktisk ofte fungerede ganske godt.

Noget afgjort nyt i 1969

Tom Jones trak den helt ud til grænsen, og som i eksempelvis ’I’ll Never Fall In Love Again’, hvor hulkene visse steder er yderst højlydte, et godt stykke længere.

Da Elvis Presley gik i studiet i januar 1969, kort tid efter, at hans berømte og succesfulde comebackkoncert var blevet sendt på amerikansk TV i december 1968, mindede mange af sangene i høj grad om Tom Jones’ materiale.

Presley havde masser af ballader i sit bagkatalog, men især tematisk skete der afgjort noget i studiet i begyndelsen af 1969.

Sange om tragedier og tab

Fra 13. januar til 22. januar indspillede Presley 19 sange, heriblandt ’Don’t Cry Daddy’. I forhold til hans hidtidige produktion var relativt mange af disse sange udpræget sentimentale.

'Pæsidenten og kongen': Elvis sammen med den daværende amerikanske præsident Richard Nixon i det Ovale Kontor under et besøg i Det Hvide Hus. Billedet er taget 21. december 1970, samme år som 'Don't Cry Daddy' hittede. (Foto: Ollie Atkins)

I direkte sammenligning var Presley noget mere afdæmpet end Tom Jones i sine tolkninger, men mindre kunne bestemt også gøre det.

Alene den dag, hvor ’Don’t Cry Daddy’, blev indspillet, må der have været ret fugtigt i studiet, for også ’Mama Liked Roses’, om moderen, der elskede roser og nu fik dem på sin grav, var noget af en tåreperser.

Atter talk of the town

Netop forældre og børn var der ret mange af i Elvis’ nye repertoire, og for det meste var tragedier og tab et centralt tema.

Det gjaldt også ’In The Ghetto’, som gav Presley sin første top 3-placering i såvel England som USA siden midten af 1965. Også i Danmark blev den et hit og nåede andenpladsen på B.T.s salgsliste i august 1969.

Da næste udspil, ’Suspicious Minds’, også klarede sig fremragende, var karrieren for alvor på skinner igen.

Og med ’Don’t Cry Daddy’, som også kom i top ti i USA og England, var Elvis Presley atter ’talk of the town’, da kalenderen rundede midten af 1970.

Græd ikke, far

’Don’t Cry Daddy’ blev skrevet direkte til Presley af den amerikanske sangskriver og musiker Mac Davis.

Davis, som også havde leveret tekst og musik til ’In The Ghetto’, havde sit udgangspunkt i countrymusikken, hvor man aldrig har været bange for det sentimentale.

Mac Davis, sangskriveren bag 'Don't Cry Daddy', ved en Music Hall of Fame-koncert i Alabama, 25. marts 2010 (Foto: Carol M. Highsmith)

At der var et potentiale i denne type countryballader var velkendt, og senest havde Bobby Goldsboro med stor succes tappert sunget sig igennem ’Honey’, om sin elskede, men afdøde kone, i 1968.

Sangen var fiktiv, men det gjorde ikke noget, og det samme gjaldt ’Don’t Cry Daddy’.

Mor er væk

Sangen handler som sagt om en mand, der er blevet efterladt alene med sine børn. Det vides ikke, om konen er død eller blot har forladt familien, men han er under alle omstændigheder meget ked af det.

Han græder sig i søvn og er ved at give op, men det kan han jo ikke. Han har jo børnene, hvilket hans ene barn minder ham om i omkvædet. De ønsker bare, at han skal holde op med at græde og lege med dem.

Og som barnet siger, skal de nok finde en ny mor sammen. Under alle omstændigheder må han finde en løsning, for i andet vers reflekterer manden over, hvordan de voksnes sorg præger børnene.

Dette tema er noget de fleste kan relatere til, og det lykkedes øjensynligt Presley at levere historien med tilpas megen troværdighed på trods af sangens udpræget sentimentale præg.

 

Dette er en forkortet udgave af Henrik Smith-Sivertsens spændende artikel på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Det Kongelige Bibliotek

Det Kongelige Bibliotek

Det Kongelige Bibliotek
Postbox 2149
DK-1016 København K

Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek, er en del af Kulturministeriet. 

Det Kongelige Bibliotek er Danmarks nationalbibliotek og universitetsbibliotek for Københavns Universitet.

Det Kongelige Biblioteks mission er at virke for uddannelse, forskning og oplysning i nutid og fremtid. 

Seneste artikler fra Det Kongelige Bibliotek

Seneste fra Ugens hit

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer