Oliemaleri af komponisten Franz Schubert fra 1875, efter en vandfarve fra 1825. Originalen befinder sig på Historisches Museum der Stadt Wien (Illustration: Wilhelm August Rieder)

Da listen over de meste solgte lp’er i november 1965 blev gjort op, var der overraskende nyt helt øverst på den officielle hitliste.

De foregående måneder havde førstepladsen tilhørt The Beatles og deres femte studiealbum, ’Help’. Som alle andre Beatles-LP’er siden ’With The Beatles’, var ’Help’ straks gået op i toppen af hitlisterne, da den udkom i Danmark i august 1965.

I november var de dog blevet overhalet. Ikke af The Rolling Stones eller Elvis Presley, som var hovedudfordrerne på pop- og beatscenen, når det gjaldt lp-salg i 1965, men derimod af et par noget mere rutinerede herrer.

Schubert og Chopin til den store guldmedalje

Øverst lå nemlig en plade med værker af Franz Schubert (1797-1828) og Frédéric Chopin (1810-1849).

Her kunne man høre den ungarske pianist Támás Vasáry spille Chopins berømte As-dur Polonaise og Berceusen samt en række mazurkaer og variationerne over sangen ’Der Schweizerbub’.

Amadeus Kvartetten spillede Schuberts Kvartetsats i c-mol, Trio Di Trieste bidrog med et uddrag af Klavertrioen op. 99, og endelig rundede pianisten Jörg Demus pladen af med et af Schuberts impromptuer, det kendte i As-dur.

Tidens største stjerner gav det klassiske liv

De fleste af de medvirkende musikere var alle blandt tidens absolutte stjerner på den internationale klassiske scene. Jörg Demus og Támás Vasáry var to af tidens betydelige, unge klaverbegavelser.

Demus var 37 år og havde været elev af den legendariske Arturo Benedetti Michelangeli og Walter Gieseking, den store fortolker af blandt andet Mozart og Debussy, og især kendt som fortolker af wienerklassikerne.

Támás Vasáry var 32 år og uddannet i Budapest, og blev tidligt en fremtrædende fortolker af Chopin, Liszt og Debussy. Trio di Trieste var grundlagt i 1934 og havde en betydelig koncert- og grammofonkarriere bag sig i 1965.

Sidst, men ikke mindst, var Amadeus Kvartetten, som var blevet grundlagt i 1947, et verdensberømt ensemble, kendt gennem sine mange turnéer og for sine talrige grammofonindspilninger.

Klassisk plade til favørpris

Hvis man vurderer selve indholdet, kunne den store salgssucces forklares i, at pladen havde et udpræget antologisk præg.

Her fik man flere komponisters værker i små ’bidder’, som ikke kunne skræmme nogen tilhørere væk. Desuden var de optrædende kunstnere som nævnt nogle af tidens store navne, og velkendte for pladekøbere.

Med til historien, og nok vigtigst, hører dog, at prisen, 15,-, var særdeles overkommelig. Til sammenligning var normalprisen for en fuldpris-lp på dette tidspunkt 39,50.

Prisen skyldtes, at pladen ret beset var en reklame for to store bokssæt med de to komponisters respektive værker, produceret af Deutsche Grammophon. Det fremgår tydeligt af en række avisannoncer fra de måneder, hvor lp’en figurerede på hitlisten.

Tørre tårer i Tyskland

Også boksene var til nedsat pris, men med en favørpris på 245,- per boks, var der alligevel langt fra de 15 kr., man skulle betale for ’Udsøgte mesterværker’-pladen. Til gengæld fik man de 15 kr. tilbage, hvis man efterfølgende købte en af boksene.

At de fleste nok nøjedes med smagsprøverne, har man sikkert grædt tørre tårer over på Deutsche Grammophon, for et stykke inde i salgskampagnen, som startede i oktober 1965, valgte man at bytte om på rækkefølgen i annoncen.

I de første annoncer var det nemlig primært de to luksusudgivelser, man reklamerede for. Da reklamepladen så kom på hitlisten for første gang i begyndelsen af november, ændrede man annoncen, så fokus i stedet blev lagt på smagsprøven.

Eventyret slut ved årets udgang

Her lokkede man med ’en lødig gave’, og mange benyttede sig åbenbart af tilbuddet. For da decembersalget blev gjort op, lå pladen på andenpladsen.

Den kunne trods alt ikke hamle op med The Beatles’ spritnye udspil, ’Rubber Soul’. Hermed var hitlisteeventyret slut for Schuberts og Chopins vedkommende.

Som det fremgår af annoncen, udløb tilbuddet ved årsskiftet, og derfor blev der i sagens natur ikke solgt flere eksemplarer af pladen.

En tilbagevendende begivenhed

Selve det, at der lå to klassiske plader på lp-hitlisten i 1965, var faktisk ikke noget særsyn på dette tidspunkt. Tidligere samme år havde plader med Carl Nielsens musik ligget på samme listes førsteplads to gange.

Og på den liste, som blev toppet af Schubert/Chopin-pladen, indtog en nyindspilning af Mozarts ’Tryllefløjten’ tredjepladsen. Endnu et værk med Schubert-musik, operetten ’Jomfruburet’, lå på fjerdepladsen.

I forhold til hitlisterne fra de foregående år forekommer salget af klassiske plader at være eksploderet i 1965. Dette kunne forklares i markant bedre pladespillere og musikanlæg til faldende priser.

En anden grund kunne være, at man først havde fået en officiel revisorkontrolleret hitliste i april 1965. Under alle omstændigheder blev der ved med at dukke klassiske plader op på hitlisten de følgende år.

Man finder eksempelvis Vagn Holmboes ’Sinfonia Boreale’ på tredjepladen i oktober 1967, hvor The Beatles toppede med ’Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band’.

En stakket frist

Mod slutningen af 1960’erne begyndte det dog at tynde ud i de klassiske bidrag i takt med, at lp’en i stigende grad blev et centralt medie for populærmusikken.

I forlængelse af The Beatles og The Beach Boys og andre toneangivende kunstnere, blev albumformatet efterhånden udbredt, og i løbet af første halvdel af 1970’erne forsvandt de klassiske plader helt fra hitlisterne.

Netop derfor er det vigtigt at minde om, at Chopin og Schubert faktisk kunne sætte The Beatles til vægs i 1965.

Det er ikke kun et minde om, at lp’en oprindeligt var et medie for de voksne lyttere, fordi man endelig fik mulighed for at indspille symfonier og operaer i fuld længde. Det er også et minde om, at der i det hele taget ikke blev solgt særligt mange lp’er på dette tidspunkt.

På samme måde, som det er tilfældet i dag. Derfor havde man nogle til tider meget uhomogene hitlister, hvor Chopin, Schubert og Holmboe kæmpede med The Beatles og Pink Floyd. På samme måde, som det er tilfældet i dag.

Læs flere af Henrik Smith-Sivertsens spændende artikler om danske hitlister gennem tiderne på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. Se også musikannoncerne for lp'en 'Udsøgte mesterværker', som omtales i artiklen.