Computerspillere lemlæster deres egne mareridt
Computerspillere kan ikke alene kontrollere deres drømme, de har også en hel speciel reaktion på mareridt
Computerspillere kan både styre deres egne drømme og har færre mareridt. (Foto: Colourbox)

Alt er pludselig forkert.

Det er alligevel ikke min familie, der står i det mærkelige rum. Jeg kan se mig selv gennem dem.

Deres tanker er onde. Angrebet sker med en voldsomhed, som er uforudsigelig. Det er nu, det går galt.

Mareridtet er i gang.

Men hvis man er computerspiller, lader man sig ikke skræmme. I stedet tager man ladegreb på sin trofaste pumpgun og plaffer hoved og lemmer af hver eneste onde misfoster, ens forkvaklede sind kan frembringe.

Det viser ny forskning om computerspilleres drømme.

Lucide drømme

Den canadiske psykolog Jayne Gackenbach har undersøgt computerspilleres drømme for at komme nærmere forståelsen af de virtuelle verdener, vi lever i om natten. Og hun har opdaget en række interessante pointer.

Computerspillere har i højere grad end andre såkaldte lucide drømme, der er drømme, som man er klar over, man drømmer.

»Man kan betragte det at tilbringe flere timer om dagen i en virtuel virkelighed som træning. Spillere er vant til at kontrollere deres spilomgivelser, og det kan transcendere til drømme,« siger Jayne Gackenback til Livescience.

Overlegne til at koncentere sig

Hun har efter flere forsøg og undersøgelser opdaget, at computerspillere i langt højere grad end andre rapporterer, at de er klar over, at de drømmer, når de drømmer.

Indicierne bliver bakket yderligere op af, at folk, der ofte drømmer lucide drømme, men som ikke er computerspillere, ifølge tidligere undersøgelser har en del tilfælles med computerspillere. Begge grupper har bedre rumforståelse og bliver sjældnere køre- og søsyge end andre. Begge grupper er også overlegne til at koncentrere sig.

»Det er interessant, at computerspillere oftere har lucide drømme. Man ved, at computerspillere tit drømmer om de spil, de spiller, og det er jo i sig selv interessant, for hvorfor drømmer man om computerspil men ikke om fjernsynsprogrammer? Det er formodentlig, fordi man er mere receptiv, når man er aktiv i spillet,« siger Lektor Lars Hem fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, hvor han forsker i drømme.

Computerspillerne styrer drømmene

I 2006 gennemførte Jayne Gackenbach sit første studie af forskellen på spillere og ikke-spilleres drømme.

Det viste sig, at spillere ikke blot oftere er klar over, at de drømmer, men de ser også oftere sig selv udefra i drømmene og er endda oftere i stand til at kontrollere deres drømme. Gackenbach finder, at alle tre tendenser er bemærkelsesværdigt lig at spille computerspil.

Spil er træning i at kontrollere alternative verdener som drømme, så når spilleren drømmer, befinder vedkommende sig i en velkendt situation

Jayne Gackenbach

»Kontrol af drømme er en af de stærkeste og bedst underbyggede opdagelser, vi har gjort. Man kan kontrollere drømme uden at være gamer, men det forekommer kun sjældent. Spil er træning i at kontrollere alternative verdener som drømme, så når spilleren drømmer, befinder vedkommende sig i en velkendt situation,« skriver Jayne Gackenbach på sin blog Technology and Consciousness.

I et opfølgende studie, der udelukkende fokuserer på gamere, konstaterede Gackenbach, at drømmekontrollen kun vedrørte dem selv. De kunne ikke kontrollere resten af drømmeverdenen, men kun dem selv.

De skiftede også ofte mellem 1. person og 3. persons-perspektiv i drømmene. Præcis som det sker i de fleste 3D computerspil.

Siden har hun raffineret undersøgelsesmetoderne i flere efterfølgende undersøgelser.

Øver sig i en spillene

Senest har hun set på, hvordan gamere reagerer på mareridt. Og her bliver sammenhængen mellem drømme og spil for alvor interessant. For det første fordi spillere har færre mareridt end andre, hvilket passer med den finske psykolog Antti Revonsuos definition af mareridt som en slags sikker øvelsesverden for farlige situationer.

Den øvelsesverden har spillere mindre brug for, fordi de allerede øver sig i en anden sikker verden, nemlig spil. Men når de så endelig har mareridt, så udspiller mareridtet sig ganske anderledes end for andre.

For til tider bliver spilleren nemlig selv truslen i sit mareridt, men mere hyppigt er spilleren udsat for truslen. I modsætning til andre bliver spilleren dog hverken lammet af frygt eller forsøger at flygte. I stedet kæmper han. Så monstrene i mareridtet får simpelthen klø af spilleren, og ofte udvikler det sig til et sandt voldsorgie.

»Hvis man ser på den samlede sum af aggression, så har spillere mindre aggression i deres drømme end andre, men når de først bliver aggressive, så går det helt amok,« siger Jayne Gackenbach.