Chokoladeeksperiment afslører: Penge gør dig mindre lykkelig
Rigdom kan spolere din evne til at nyde hverdagens små glæder, mener internationale forskere. Ifølge dansk lykkeforsker gælder det dog kun den hurtige og ikke den langvarige lykke.

Lykke er ikke gods eller guld.
Godt nok kan rigdom købe det ypperste, verden har at byde på, men ny forskning viser, at mange penge ikke automatisk betyder større lykke.
Engelske, belgiske og canadiske forskere har i fællesskab undersøgt sammenhængen mellem menneskers rigdom, og så deres evne til at nyde hverdagens glæder.
Konklusionen er, at jo mere rigdom du får skrabet sammen, jo sværere bliver det at nyde de små ting i livet.
Dermed bekræftes antagelsen om, at man ikke kan købe sig til lykke.
Livets særlige øjeblikke nydes bedst uden penge
Forestil dig at opdage et smukt vandfald på en vandretur, at få afsluttet en vigtig opgave eller at tilbringe en dejlig weekend med en, du elsker.
Det var sådan nogle særlige øjeblikke, forskerne spurgte 374 ansatte på universitet i Liège om.
Bagefter sammenholdt de evnen til at nyde disse oplevelser med deltagernes niveau af rigdom, og resultatet var klart: Der var en negativ sammenhæng mellem rigdom og evnen til at nyde de særlige øjeblikke.
Sværere at nyde ved tanken om penge
Forskerne ville også undersøge, om tanken om penge i sig selv har betydning for evnen til nydelse. Derfor skulle forskerne finde en måde at plante tanken om penge i hovedet på deltagerne.
Fakta
TRE VEJE TIL LYKKE
Forskere i lykke mener, at der er tre forskellige årsager til lykke.
- 50 % stammer fra generne
- 10 % stammer fra livssituationen
- 40 % stammer fra de aktiviteter, man fylder sit liv med
Det gjorde de ved at udstyre en del af spørgeskemaerne med et billede af en stor stabel pengesedler.
Konklusionen var, at både deltagere som var rige, og dem som så et billede af penge, havde mindre evne til nydelse.
Chokolade-lykke aflæst i ansigter
Forskerne var dog ikke tilfredse med at analysere på spørgeskemaer.
Så de udtænkte et yderligere eksperiment, hvor de anvendte den universelt anerkendte genvej til lykke: Et stykke chokolade.
Fyrre deltagere fra universitet i British Colombia blev sat til at spise et stykke chokolade. Imens målte to observatører med et stopur, hvor lang tid det tog at spise chokoladen. Og ud fra ansigtsudtrykkene vurderede de også, hvor meget forsøgspersonerne nød chokoladen.
Før chokoladen blev delt ud, skulle deltagerne udfylde et spørgeskema. Et stort billede med penge prydede en del af skemaerne, mens der på resten var et neutralt billede.
De deltagere, som så billedet af pengene, før de spiste chokoladen, brugte meget mindre tid på at spise chokoladen. Samtidig vurderede observatørerne, at de også nød chokoladen meget mindre end dem, der havde set det neutrale billede.
Kort og lang lykke hænger ikke sammen
Chokoladeeksperimentet underbyggede altså forskernes hypotese om, at penge mindsker evnen til virkelig at nyde øjeblikket.
Christian Bjørnskov, der er lektor ved Handelshøjskolen i Aarhus, har selv forsket i lykke, og han siger:
Fakta
»Chokolade aktiverer et gammelt belønningscenter i hjernen, og det er en meget kortvarig lykke. Og det er helt forskelligt fra den langvarige lykke, som sidder et andet sted i hjernen,« siger Christian Bjørnskov. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Han peger på, at lykkeforskningen tit har blandet de to slags lykke sammen. Og overraskende nok er der ikke nogen nævneværdig sammenhæng mellem den korte og den lange lykke.
»Chokolade giver en god fornemmelse her og nu, men den er væk efter en halv time. De amerikanske forskere undersøger altså ikke det, der varigt påvirker vores lykke,« forklarer Christian Bjørnskov.
Køb dig glad i oplevelser
Han medgiver, at der kan være en risiko for, at mennesker, som har vænnet sig til altid at få det bedste, med tiden kan få sværere ved at nye hverdagens glæder.
Men ifølge den århusianske lektor er den overordnede konklusion inden for lykkeforskningen forskellig fra resultatet i chokoladeeksperimentet.
Det lader nemlig til, at penge kan have en positiv effekt på den langvarige lykke. Grunden til det er, at det ikke er pengene i sig selv, som har indvirkning på lykken. Det har måden, man bruger dem på, derimod.
Her er der gode råd at hente, hvis man står og skal brænde noget af opsparingen af:
»Man vænner sig hurtigt til nye materielle goder, mens det samme ikke gælder, når det er oplevelser, man køber,« siger Christian Bjørnskov og fortsætter:
»Overordnet set er rige mennesker trods alt lykkeligere. Det skyldes, at de har et større økonomisk overskud til at købe oplevelser.«
Gode oplevelser giver nemlig gode minder. Og dem kan man have glæde af igen og igen uden at blive træt af dem.
Relaterede artikler
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Forskere boykotter tidsskriftsgiganten Elsevier
4. februar 2012 kl. 05:55Over 2.500 forskere boykotter Elsevier, et af verdens største forlag for videnskabelige tidsskrifter. De mener, at forlaget støtter lovforslag, som vil hindre videnskabeligt samarbejde. -
Venstreorienterede arabere vender tilbage
3. februar 2012 kl. 03:54Magten til folket! Mere lighed nu! Dansk forskning viser, at der sker mere i arabisk politik end islamisme: venstrefløjen spirer i det arabiske forår. -
Kyndelmisse lever stadig – men hvorfor?
2. februar 2012 kl. 10:57Kjørmesknud, Marias Renselsesdag, Kyndelmisse. Kær mærkedag, mange navne. Men hvad er det nu lige dagen betyder, og hvorfor er den ikke for længst blevet glemt?
Mest læste på Videnskab.dk
-
29/01
-
29/01
-
30/01
-
31/01
-
31/01
-
30/01
-
30/01
-
01/02
-
31/01
-
01/02
Det læser andre lige nu
-
Katte kan forebygge astma
2. juni 2008 kl. 02:30 -
Facebook er et småborgerligt forstadskvarter
7. oktober 2010 kl. 07:54 -
Tang dræber koralrevene
23. oktober 2011 kl. 03:51
Spørg Videnskaben
-
Kan man lave en mikrokøle-ovn?
2. februar 2012 kl. 14:48 -
Virker lysterapi mod vinterdepression?
30. januar 2012 kl. 14:39
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
15:38
-
12:40
-
09:42
-
09:31
-
09:25
Mest sete video
-
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Orangutanger i Zoo bruger iPads
26. januar 2012 kl. 10:02 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Kim Kaos for 4 timer 9 minutter siden
[Skibene sejler over det kosmiske ocean ]
-
Af Casper Hornstrup for 4 timer 20 minutter siden
[Konspirationsteorier modsiger sig selv]
Seneste blogindlæg
-
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University -
Blæksprutter har 9 hjerner
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















