Tusindvis af danskere bliver hvert år sygemeldt på grund af stress. De skal håndtere for meget på arbejdet, og pludselig kan de ikke rumme opgaverne længere.
Cheferne i de danske virksomheder har fået øjnene op for, at sygdom både er upraktisk og dyrt. Derfor bliver mange sendt på kurser i stresshåndtering – for eksempel coaching eller mindfulness-meditation.
»Mange medarbejdere er glade for kurserne. Men de har også en bagside. For folk får stress alligevel, og så giver de sig selv skylden. De tænker, at de bare ikke var gode nok til at gribe ind i tide. De havde jo fået redskaberne til at gribe ind,« siger Kirsten Marie Bovbjerg, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.
I den nye bog ’Motivation og Mismod’ har Kirsten Marie Bovbjerg undersøgt, hvordan vores chefer forsøger at undgå, at vi går ned med stress – og hvilket pres, det i virkeligheden lægger på os.
I den forbindelse har hun analyseret arbejdsmiljøet i to kommunale forvaltninger, der er lige så pressede af stress og sygedage som den gennemsnitlige danske forvaltning.
Undersøgelsen bygger på interviews med 25 medarbejdere:
Det viser sig, at medarbejderne føler, at deres chefer presser dem til ikke at være pressede. Og så er de ansatte lige vidt i kampen mod stress.
»Bliver du ramt af stress, forventer din leder, at du ikke bare lægger dig på sofaen derhjemme og tager en slapper. Nej, du skal tage et kursus i meditation, så du kan lære at håndtere stressen. Men der ligger stadig et pres i, at man skal lære at håndtere sin stress,« siger Kirsten Marie Bovbjerg.
Vi bliver sendt til selvhjælpskurser, fordi det ligger i tiden, at vi skal være såkaldte ’proaktive mennesker’.
De fleste mennesker har eller vil på et eller andet tidspunkt opleve stress. En femtedel af befolkningen har næsten dagligt symptomer på stress, hyppigst ufaglærte og kvinder.
Stress opstår, når vi udsættes for pres, krav, forventninger eller belastninger, som overstiger de evner, ressourcer og muligheder, vi har for at løse situationen.
Kilde: Stressforeningen
Chefens yndlingsmedarbejder er ’proaktiv’. Hun er på forkant med de udfordringer, hun står overfor på arbejdet. Og hun løber aldrig fra en opgave.
»’Proaktiv’ har været et buzzword i mange år. Det betyder: ’at være på forkant med udviklingen’.«
»Det proaktive menneske er fit, up-to-date og kan tage hånd om sig selv, inden det rammes af stress. Og det har selvværd, så det kan klare udfordringerne på arbejdet,« fortæller Kirsten Marie Bovbjerg.
I den berømte selvhjælpsbog ’7 gode vaner’, fortæller selvhjælpsguruen Stephen R. Covey, hvordan man kan lede sig selv. Og det første gode råd er: Vær proaktiv.
»Han skriver, at du skal løse dine problemer ved at tage udgangspunkt i dig selv. Er du rigtig proaktiv, placerer du altid ansvaret hos dig selv. Også selvom din leder reelt ikke har givet dig en chance for at sige fra,« siger Kirsten Marie Bovbjerg.
I virkeligheden kan det være meget skidt altid at give sig selv skylden, når noget ikke fungerer.
»Jeg mener, det antyder et helt bestemt menneskesyn. Og man skal være opmærksom på, at det menneskesyn har konsekvenser.«
»Du er fuldstændig ene og alene ansvarlig for, hvad der sker for dig. Du skal selv sige fra i tide. Men er der ikke mulighed for det, bliver det for sent. Og så er en sygemelding den eneste måde, du kan sige fra på,« siger Kirsten Marie Bovbjerg.
Det proaktive menneske får ikke engang fred, når det er brændt ud på grund af for mange bolde i luften.
Det er meget svært at leve op til idealet om at være proaktiv. Men både chefer og ansatte mener, at proaktivitet nærmest er en pligt for medarbejderne.
• Chefen forventer, at hans ansatte kan håndtere stressproblemer på arbejdet ved at være på forkant med dem. Særligt, når medarbejderne har været på et kursus i stresshåndtering. Derfor kan chefen have svært ved at tro på, at hans ansatte rent faktisk er så pressede, som de siger, når de gør opmærksom på problemer.
• Den ansatte forventer også af sig selv, at hun er på forkant med problemerne og kan løse dem i opløbet. Derfor tager hun – som det proaktive menneske hun er – skylden på sig, når hun brænder ud.
»Når folk så får stress, tænker de, at de ikke selv greb ind i tide. Men behandlere og kolleger til stressramte har fortalt om klienter og kolleger som har forsøgt at råbe lederen op, uden at der blev hørt efter, derfor bliver en sygemelding resultatet« fortæller Kirsten Marie Bovbjerg.
»Selv når du er gået ned med stress, forventer din leder, at du arbejder. Arbejder med at komme tilbage i fulde omdrejninger – for eksempel ved hjælp af meditation, en psykolog eller en coach,« siger Kirsten Marie Bovbjerg.
Stressforsker Naja Hulvej Rod, der er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, er ikke overrasket over Kirsten Marie Bovbjergs forskningsresultater. Hun mener, det er problematisk, at man gør stress til den enkelte ansattes problem.
»Man opfatter stress som individets problem. Derfor får individet nogle redskaber til at håndtere stressen. Men skal man løse problemet, skal man se helt anderledes på det. Man skal lave om på vilkårene på arbejdspladsen, så folk helt undgår at komme i en stresssituation.«
»Måske er det ledelsen, der er dårlig. Så er det lederen, der skal sendes på et ledelseskursus – og ikke den ansatte, der skal på coahingkursus. Måske skal de ansatte have færre opgaver,« siger Naja Hulvej Rod.
Stressforskeren vurderer, at det godt kan lade sig gøre at lave stresshåndtering, der ikke presser de ansatte. Men det vil kræve en mere seriøs tilgang til problemet, end det, kursisterne møder på de kurser, der findes i dag.
»Jeg er ikke i tvivl om, at man kan lave kurser, der rent faktisk har en gavnlig effekt. Men det kræver, at man forsker i det, og at man laver nogle ordentlige evalueringer af effekterne. Jeg kender ikke til, at der i dag bliver lavet videnskabeligt funderede stresshåndteringskurser,« siger Naja Hulvej Rod.
Noget skal i hvert fald gøres, for intet tyder på, at vi kan lade være med at presse os selv. Kirsten Marie Bovbjerg mener, at det er svært at dræbe ideen om ’det proaktive menneske’, der selv har ansvaret for at undgå stress. Vi er nemlig alle opsatte på at yde det optimale af frygt for fremtiden.
»Vi skal følge med for ikke at gå bag om globaliseringen. Og vi skal arbejde hårdt, så vi kan blive ved med at have et videnssamfund. Fremtiden ligger hele tiden som en stor trussel bag kravene til de ansatte,« siger Kirsten Marie Bovbjerg.
Stress 2.
medarbejderne et kursus som øger skyldfølelsen, hvis de ikke magter at slappe af. Og ingen kan slappe af, hvis man ikke kan være tryg ved og blive vejledt af lederen.
Inden for behandlingssektoren sker det samme. Men med mere katastrofale konsekvenser.
Man arbejder med arbejdskraft, som ingen faglig kompetence har, men hvor "deres recovery " skal helbrede dem. Ingen, hverken personale eller syge ved, hvad det dækker over. Og de får derfor lov til at sidde og rådne op uden at de ko.petencer de vitterligt har bliver benyttet.
Hvad denne bevægelse af nyreligiøs sunami betyder for vores kultur, skal jeg komme ind på, når jeg sidder ved min pc. Grunden til at jeg måtte skrive to gange skyldes, at det ikke er optimalt at skrive så lange indlæg på en telefon.
Stress
Det er glædeligt, at det begynder at vise sig, at man hverken kan hæve produktionen eller afværge stress med nyreligiøse snuptag.
At der så i en kommentar fortsat lægges skyldfølelse over på den enkelte ved at nævne kniksølv i munden, gør det ikke bedre.
Stress er ikke et individuelt problem. Det er et problem, som hører til feltet mellem arbejdsmiljø og ledelse.
Mange "moderne" ledere er selv skolet med nyreligiøse svindelforetagender. Det breder sig som svamp over hele landet.
Det går samlet under betegnelsen "neoliberalisme og new-age spiritualitet.
Og man forsøger at bilde personalet ind, at arbejdet også handler om ånd.
Det sker både inden for virksomheders struktur og inden for behandlingsmetoder over for de svageste i vores samfund, nemlig de psykisk syge og misbrugerne.
Hvad er det så for ord, der bruges til at narre medarbejderne til selv at tage stressproblemet på sig?
Overordnet bruges ord som næstekærlighed og skabe fred med samvittigheden.
Teknisk bruges følgende i en reduceret liste.
NLP. (NEURO LANGUAGE PROGRAMMING).
Hinduistisk arbejdsetik.
Transcendental Meditation
Yoaga.
Meditation.
Mindfulness. Som ingen aner hvad er.
Corporate karma.
Zenmanagement.
Lamacoaching.
Inden for behandling er hovedbevægelserne:
Rational Recovery.
RR grupper.
AAgrupper.
De der bruges i virksomhedsledelse og milnjø er et dække over dårlig ledelse, som ikke magter at supervisere sit eget personale eller opbygge et arbejdsmiljø, som hviler i sig selv. I stedet får Medarbejder$e
Stress
Det er glædeligt, at det begynder at vise sig, at man hverken kan hæve produktionen eller afværge stress med nyreligiøse snuptag.
At der så i en kommentar fortsat lægges skyldfølelse over på den enkelte ved at nævne kniksølv i munden, gør det ikke bedre.
Stress er ikke et individuelt problem. Det er et problem, som hører til feltet mellem arbejdsmiljø og ledelse.
Mange "moderne" ledere er selv skolet med nyreligiøse svindelforetagender. Det breder sig som svamp over hele landet.
Det går samlet under betegnelsen "neoliberalisme og new-age spiritualitet.
Og man forsøger at bilde personalet ind, at arbejdet også handler om ånd.
Det sker både inden for virksomheders struktur og inden for behandlingsmetoder over for de svageste i vores samfund, nemlig de psykisk syge og misbrugerne.
Hvad er det så for ord, der bruges til at narre medarbejderne til selv at tage stressproblemet på sig?
Overordnet bruges ord som næstekærlighed og skabe fred med samvittigheden.
Teknisk bruges følgende i en reduceret liste.
NLP. (NEURO LANGUAGE PROGRAMMING).
Hinduistisk arbejdsetik.
Transcendental Meditation.
Meditation.
Mindfulness. Som ingen aner hvad er.
Corporate karma.
Zenmanagement.
Lamacoaching.
Inden for behandling er hovedbevægelserne:
Rational Recovery.
RR grupper.
AAgrupper.
De der bruges i virksomhedsledelse og milnjø er et dække over dårlig ledelse, som ikke magter at supervisere sit eget personale eller opbygge et arbejdsmiljø, som hviler i sig selv. I stedet får Medarbejder$e
Årsager til stress.
Når der tales om stress, så rettes blikket automatisk hen imod arbejdsklimaet.
Men der er kunne jo være andre årsager til stress.
Ved f.eks. eksponering for miljøgifte som f.eks. tungmetallet kviksølv, så bliver man mere stressfølsom, idet tungmetaller ødelægger mange enzymer og derved evnen til at danne neurotransmittorer (også kaldet signalstoffer) i de rette mængder og i de rette forhold indbyrdes.
Endvidere vil en tungmetalforgiftning / tungmetalbelastning øge organismens belastning med frie radikaler.
Da også stress øger organismens belastning med frie radikaler må der formodes at være en synergi reaktion mellem stress og tungmetalforgiftning.
Og hvem kan ikke være tungmetalforgiftet ?
De fleste af os har kviksølv og andre problematiske metaller i tænderne. Vi vaccineres med vacciner, som er tilsat, kviksølv eller aluminium. Vi spiser fisk med højt indhold af metylkviksølv. Vi putter dagligt et eller flere toksisk metal på huden eller i munden, og vi lever i et miljø, som er belastet med miljøgifte f.eks. tungmetaller, pesticider og Persistent Organic Pollutants (POPs) m.fl-.
Dertil skal der tages højde for, at tungmetaller danner synergi indbyrdes samt at der tillige kan være synergi mellem andre miljøgifte f.eks. mellem pesticider og tungmetaller.
Jeg kunne foreslå, at man hos stressede mennesker ved relevante tests udelukker, at de skulle kunne være forgiftede / belastede med tungmetaller.
Måske kunne det være en ny mulighed for virksomhederne for at passe på deres værdifulde medarbejdere ?
En tungmetalforgiftning kan nemlig meget ofte behandles.