Anne Marie Berg undersøgte bl.a. Copenhagen Pride Parade og fandt frem til, at den er med til at profilere København som en åben og tolerant by. (Foto: Colourbox)

Hver by har sin festival. Hvad enten det er en jazz-festival, som opfylder alle torve og åbne pladser, eller det er et marked på den lokale fodboldbane med Tørfisk som hovedattraktion. Der er festivaler overalt.

En festival åbner for muligheder for at bruge og opleve byens rum på en ny måde for både gæster, kommunen og planlæggere.

Det har geograf, byplanlægger og ph.d. Anne Marie Berg skrevet og forsvaret en ph.d-afhandling om. Hun har analyseret fem gratisfestivaler i forskellige byer gennem seks år og interviewet 150 deltagere og arrangører.

Konklusionen i hendes ph.d. er, at festivaler fungerer som et eksperimentarium for byen, som kan bruges til at udvikle og gøre byrummene bedre. Men mange byer er dårlige til at hente de velfungerende og innovative elementer fra festivalen og implementere dem i byen.

Festivalen tester byens rammer

Når en festival belejrer en by med al dens kultur, samvær og vigør, så bliver byen og byplanlægningen udfordret, for eksempel når festivalerne tænker stort og rykker grænsen for, hvad man kan og må i byen. Det kan kommunerne trække en masse givtige erfaringer på, mener Anne Marie Berg.

»For mig er det et spørgsmål om at udfordre byplanlægningen, og hvilken betydning oplevelsesøkonomien har, når den fungerer i praksis. Festivaler kan bruges til at teste byens rammer,« siger Anne Marie Berg.

Hun bruger festivalen Kulturhavn, der er koncentreret om aktiviteter i og omkring Københavns havn, som et godt eksempel:

»Måske fordi Kulturhavn er et kommunalt projekt, har man tillid til arrangørerne. Derfor får de lov at bryde med det, man kender i byen. Under den første Kulturhavn ville man hoppe i trampolin ud i havnen. Det er medvirkende årsag til, at der nu er havnebade i København,« siger hun.

Det var også Kulturhavn, der som de først fik lov til at arrangere cykelløb i København i forbindelse med et minitriatlon. Det overbeviste kommunen om, at København kunne rumme cykelløb.

Hverdagslivet i ændrede rammer

Anne Marie Berg er fascineret af netop gratisfestivaler, fordi folk, der bruger byen i deres hverdagsliv, pludselig oplever byen på en anden måde. 

»Jeg har interviewet en masse kilder, der alle sammen synes, det er underordnet, hvad der sker, bare de kan være sammen med venner og familie. For dem er en festival eller kulturel begivenhed en mulighed for et alternativt mødested i forhold til hjemmet, fordi den danner rammen om et socialt samvær,« siger Anne Marie Berg.

De festivaldeltagere, der har den tilgang til festivalen, er blot én af de deltagergrupper, Anne Marie Berg har undersøgt, men det er en interessant gruppe, fordi personerne tilsyneladende får andre perspektiver på deres hverdagsliv og bruger og oplever byrummet på en anden måde, alene fordi der er festival i byen.

Festivalen Kulturhavn fik som den første lov til at arrangere cykelløb i København i forbindelse med et minitriatlon. Det overbeviste kommunen om, at København kunne rumme store cykelløb som VM i cykling i 2011. (Foto: Colourbox)

Det er underordnet, hvad festivalen går ud på, så længe den generer muligheden for socialt samvær.

Kommuner tager ikke ved lære af festivaler

Anne Marie Berg mener, at kommunerne skal blive bedre til at tage erfaringer fra festivalerne med sig ind i byplanlægningen ved at tage ved lære af de elementer, festivalerne prøver af.

Ved at trække veksler på det festivalen skaber, kan man forbedre byrummet for dem, der bor der, er Anne Marie Bergs argument.

For eksempel stillede arrangøreren en 50 meter lang rød sofa på Store Torv i Aarhus under Aarhus Festuge.

»Den satte fingeren på, at Store Torv ikke havde siddepladser. Det gjorde både publikum og kommunen klar over, at der er mange andre muligheder i byen. Nu er der for eksempel opstillet bænke, så man kan sætte sig ned og bruge rummet,« siger Anne Marie Berg.

Men der er for få kommuner, der gør sådan. Det er særligt, fordi evalueringen halter.

»Det er helt afgørende, at der er en dialog mellem arrangør og kommune efter festivalen. Kommunen skal lære, at de kan gøre sig nogle gode erfaringer af arbejdet med en festival. De erfaringer kan de bruge i byplanlægningen,« siger hun.

Det er Anne Marie Bergs erfaring, at erfaringerne fra festivalen alt for ofte ikke kommer længere end til festivalorganisationen.

Festivaler giver borgere ejerskab til byen

Begivenheder, hvor byen, stedet, beboerne og byens historie er omdrejningspunkt, bidrager til at skabe kendskab og ejerskab. Det kan have betydning for den fremtidige kulturudvikling eller noget så banalt som at have lyst til at melde sig til skolebestyrelser eller ikke smide affald på gaden, forklarer Anne Marie Berg.

»Jeg synes, det er væsentligt, at man bruger festivalerne aktivt i byplanlægningen, for byen kan være andet end en funktionel indretning,« siger Anne Marie Berg, og fortsætter:

»Festivaler giver byer og kommuner identitet. Det handler ikke kun om branding, men hvordan folk forstår det sted, de bor. Bor man et sted, hvor man føler sig hjemme, vil man være mindre tilbøjelig til at flytte,« slutter hun.

I den kommende uge bringer Videnskab.dk en række videnskabelige historier fra Roskilde Festival.