Der er umiddelbart langt fra bondeoprør og banditter i den japanske middelalder til nutidens konflikter, men ikke for ph.d.-studerende Morten Oxenbøll fra SAXO-instituttet på Københavns Universitet. Han mener, at en dybere forståelse af historien måske kan forhindre os i at gentage de samme fejltagelser igen og igen. Ved at se på banditter i det feudale Japan i 1300-tallet, mener han at kunne trække klare paralleller til blandt andet situationen i Afghanistan anno 2008.
»USA har glemt historien, og med den mener jeg også den nutidige. Vestens politikere har svært ved at acceptere, at ikke alle samfund er bygget op som nationalstater. Afghanistan er et godt eksempel på et land med et kludetæppe af grupper med forskellige interesser,« forklarer Morten Oxenbøl.
»Hvis man deler våben ud til nogle grupper men ikke til andre, så risikerer man at tippe magtbalancerne. Man gør nogle grupper mere desperate, og stærke grupper vil ønske mere og mere magt,« mener han.
Gennem sine studier af japanske banditter, kan han se, at der er et mønster mellem en svag centralmagt, der ikke kan garantere sikkerhed, fred og ro og selvhjælps-/selvtægtsgrupper.
I Japan sad kejseren i Kyoto, og der sad en shogun i Kamakura, tæt på nuværende Tokyo. De delte magten mellem sig og uddelegerede den til guvernører (samuraier) rundt om i provinserne.
Problemet var, at guvernørerne ikke lagde særlig meget vægt på at beskytte bønderne. Bønderne måtte ofte klare sig selv, når de blev overfaldet af banditter eller nabolandsbyen.
»Guvernørerne melede deres egen kage, og af nød måtte bønderne organisere sig for at beskytte sig selv. Det vil sige at de ikke anerkendte centralmagtens voldsmonopol,« fortæller Morten Oxenbøl.
»Centralmagten kan i princippet kun opretholde denne magt, når den har monopol på at anvende vold. Det forudsætter at befolkningen er villig til at afholde sig fra at gribe til vold. Men hvis centralmagten ikke kan beskytte borgerne, så falder den kontrakt fra hinanden, der i datidens Japan hed: 'Kejseren garanterer for lov, orden og retfærdighed, og I bøjer jer for kejseren'. Det var tydeligt at kejseren ikke kunne garantere for befolkningens sikkerhed. I 1336 udbrød der en voldsom borgerkrig mellem forskellige magtgrupperinger i landet og bønderne måtte i vid udstrækning gribe til våben og danne større militære netværk for at overleve. De havde ikke til hensigt at afsætte kejseren, men de havde fået nok af ikke blive beskyttet, og at de ikke måtte beskytte sig selv,« fortæller Morten Oxenbøl.
Morten Oxenbøl mener, der går en flydende grænse mellem selvhjælpsgrupper, der opretholder ro og orden til banditter og terrorister. Amerikanerne kalder de irakiske militser for terrorister, men blandt visse befolkningsgrupper er de frihedskæmpere og garanter for overgreb fra andre befolkningsgrupper.
»Problemet er, at når man fjerner et magtcenter, så skal man hurtigt erstatte det med et andet magtcenter, som har legitimitet hos befolkningen, ellers har vi kaos. Det er tydeligt at se i Afghanistan. Taliban blev i første omgang hilst velkommen i store dele af befolkningen, fordi de garanterede fred og ro efter års borgerkrig. Jeg skal ikke forsvare Taliban på nogen måde, og de misbrugte også deres magtmonopol. Men da bl.a. USA med en FN-resolution invaderede Afghanistan som reaktion på 11. september, efterlod de et magtmæssigt tomrum. Det forsøgte amerikanerne at udfylde ved at indsætte en centralmagt,« siger den danske ph.d.-studerende.
Vi bør anerkende alternative magtstrukturer, også dem, som strider i mod vores demokratiske principper»Problemet er, at den centralmagt ikke har legitimitet i befolkningen. De militante grupper er ikke klar til at centralmagten har voldsmonopol. Det er kernen i problemet, sådan som jeg ser det, og det har historien vist os igen og igen: Hvor der er en svag centralmagt, der ikke kan garantere borgernes sikkerhed, opstår der selvtægtsgrupper, der med tiden korrumperes af magten, og som til slut er meget svære at slippe af med,« siger Oxenbøl og afslutter:
»Vi bør anerkende alternative magtstrukturer, også dem, som strider i mod vores demokratiske principper. Når der er ro og orden er befolkningsgrupperne mere tilbøjelige til at give centralmagten dets voldsmonopol. Ved at forfordele disse grupper med våben gør blot det hele meget værre. Det burde vores politikere forstå.«
Faktaboks.
6. november afholdes et seminar på Saxo-instituttet ved Københavns Universitet om emnet: Vold, magt og legitimitet. Hvor ph.d. studerende fra instituttet vil udveksle viden om voldens betydning i vore samfund - nutidige som fortidige.
Morten Oxenbøl har præforsvar på sin ph.d.-afhandling den 29. august og afleverer i januar 2009.
