Annonceinfo

Britisk migrantforsker: Danmark har mistet hjertet

ForskerZonenDen kontroversielle danske lov om at konfiskere penge og smykker fra flygtninge vækker stor harme i udlandet, og er yderligere et skridt ud ad en dansk glidebane i retning af xenofobi - fremmedangst, skriver den britiske migrationsforsker Katharine Jones.

Danmark har vedtaget, at penge og værdigenstande kan beslaglægges fra asylansøgere, der ankommer til landet. Loven blev vedtaget, efter at regeringen med et stort flertal vandt en parlamentarisk afstemning om problemet. (Foto: Shutterstock)

Danmark har besluttet, at penge og værdigenstande fra asylansøgere, der ankommer til landet, kan beslaglægges. Loven blev vedtaget, efter at regeringen med et stort flertal vandt en parlamentarisk afstemning om problematikken.

Budskabet er lige så klart, som det er følelsesladet: Flygtninge er ikke velkomne i Danmark.

Nyankomne, som oftest er syriske, eritreanske og afghanske flygtninge, der flygter fra krig og forfølgelse i deres hjemlande, bliver nødt til at underkaste sig en ydmygende og påtrængende kropsvisitation, når de ankommer i Danmark. Desuden bliver deres  bagage gennemsøgt.

Flygtningene får kun lov til at beholde op til 10.000 kroner i kontanter og aktiver. Alt over dette beløb vil blive frataget dem af grænsepolitiet. Genstande, der anses for at være af værdi, vil blive solgt af myndighederne.

Forfærdede reaktioner over hele verden

Forfærdede reaktioner på beslutningen har genlydt over hele verden. For mange har det fremkaldt minder om det jødiske holocaust.

Den danske regerings officielle holdning er, at indtægterne vil bidrage til forsørgelsen af asylansøgerne i Danmark. Man anslår, at cirka 15.000 ankom i 2015.

Men flygtninge ankommer simpelthen ikke for at søge asyl med bundter af kontanter og dyre computere. De fleste har ikke meget mere med sig end det tøj, de har på kroppen.

Selv dem, der forlod hjemmet med et lille beløb, har højst sandsynlig fundet, at pengene er svundet ind i løbet af deres lange og traumatiske rejser.

Og mens retningslinierne for kontanter er tydelig, er det langt mere uklart, hvad der udgør 'værdigenstande'.

Som reaktion på den internationale kritik, understregede Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, at genstande, som har en 'særlig affektionsværdi', for eksempel vielsesringe, forlovelsesringe, familieportrætter, ordener, medaljer eller lignende hædersbevisninger, er undtaget fra den nye lov, mens ure, mobiltelefoner og computere ikke er.

Håndhævelsen bliver traumatisk

Hvad med andre genstande?

Vil et familieportræt i en sølvramme blive flået ud, og den værdifulde ramme - som ikke har affektionsværdi - blive solgt? I praksis vil flygtningene sandsynligvis være nødt til at gå med til, hvad reglernes håndhævere anser for at være en genstand med affektionsværdi. Det er næsten uundgåeligt, at det bliver en traumatisk proces.

Den danske statsminister hævder, at det er principielt spørgsmål; at de, der har råd til at forsørge sig selv, også bør gøre det. Men alligevel tvinger myndighederne asylansøgere til at leve i barske og isolerede centre.

Man påstår, at centrene er dyre i drift, selvom ingen offentlige tal er tilgængelige. Det er heller ikke tilladt for asylansøgerne at arbejde, mens man huser dem i disse centre. De kan meget vel foretrække at forsørge sig selv, men forhindres i at gøre det af den danske stat.

Loven er et afskrækkelsesmiddel

I virkeligheden er denne foranstaltning udtænkt som et afskrækkelsesmiddel.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) er udsat for udenlandsk kritik over den danske regerings flygtningepolitik. (Foto: Venstre via Flickr)

Det skal skræk i livet på de flygtninge, der måske er på vej til Danmark. I takt med at Sverige, Østrig, Tyskland og andre i europæiske lande implementerer strengere grænsekontrol, og frygt og anti-immigrationsholdningerne stormer frem på kontinentet, lader Danmark åbenlyst sin mening være kendt.  Der kan ikke længere være nogen tvivl om landets holdning til det største problem, Europa står ansigt til ansigt med i dag.

Ud over beslaglæggelsen af værdigenstande, har Danmark også forlænget den tid, der kræves, før flygtninge kan søge om at familiemedlemmer - selv deres børn - kan blive sammenført i Danmark. Amnesty International påpeger, at det strider imod landets internationale juridiske forpligtelser.

Skråplan mod fremmedangst

Sandheden er, at Danmark i mere end et årti har været på et skråplan hen mod xenofobi. Siden 2002 har skiftende danske regeringer strammet asylreglerne og skåret støtten til asylansøgerne.

Da man nåede frem til valget i 2015, spillede anti-immigrations holdningerne en central rolle i den politiske debat. Den nuværende mindretalsregering kom til magten med støtte fra en anti-immigrant platform.

Selv oppositionen, ledet af tidligere socialdemokratiske statsminister, Helle Thorning-Schmidt, sluttede sig til antiindvandrings-koret under kampagnen.

Det er heller ikke muligt at adskille anti-immigrantions holdningerne fra den eskalerende islamofobi i Danmark - op mod 70 procent af den danske befolkning siges at angive indvandring som deres største bekymring.

Loven vil påvirke Europa

Den nye lov siger meget om dansk politiks forfatning og om det danske samfund i dag. Og ud over den effekt, det vil have på flygtningene, vil den også have en ‘bølgeeffekt’ over hele Europa.

En fælles europæisk respons på asyl- og migrantkrisen synes længere væk end nogensinde, og de langsigtede udsigter for Schengen-samarbejdet - som er hjertet i det europæiske projekt - forekommer meget skrøbelige.

Ved at foretage dette valg, har danskerne vendt ryggen til landets internationale juridiske forpligtelser.

Alle minder om Danmark, som et tolerant og åbent land og som en af Genève-konventionernes første forkæmpere, er blevet forvist til arkiverne.

Katharine Jones er bestyrelsesmedlem i Scottish Refugee Council and Scottish Detainee Visitors. Hun er seniorforsker og forskningsstipendiat ved Centre for Trust, Peace and Social Relations på Coventry University, med speciale i blandt andet migration. Hun har tillige været rådgiver for FN i spørgsmål omkring migrantarbejdere og rettighder

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

 

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: The Conversation

The Conversation er en uafhængig kilde til nyheder og holdinger, hentet fra den australske og engelske akademiske forskerverden og leveret direkte til folket.

Et team af professionelle redaktører arbejder sammen med eksperter fra universiteter og forskningsinstitutioner på at bringe deres viden ud til et bredere publikum.

Adgang til uafhængig, pålidelig, forklarende journalistik af høj kvalitet understøtter et fungerende demokrati. Vores mål er at skabe en bedre forståelse for aktuelle begivenheder og komplekse problemstillinger. Og forhåbentlig højne kvaliteten af den offentlige debat og samtaler.

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg