Det norske retssystem har gjort meget ud af at føre en grundig og retfærdig proces mod Breivik, og det er i virkeligheden langt vigtigere, end hvad selve straffen præcis munder ud i, mener professor i strafferet Erling Johannes Husabø. (Foto: Scanpix)

Det har været meget diskuteret, hvilken straf til Anders Behring Brevik, der er den 'bedste' eller mest i overenstemmelse med folkets ønsker.

Men det er i virkeligheden ikke så afgørende, mener flere forskere, som det norske forskningsmedie, forskning.no, har spurgt:

- Hvor vigtigt er det, at de fleste blandt befolkningen er enige i straffen?

»Det vigtigste er, efter min mening, at flertallet har fået et indtryk af retsprocessen som grundig og retfærdig, og at dommerne giver en begrundelse for dommen, som folk kan forstå rationalet i. Altså: at de kan forstå, at der er en meningsfuld sammenhæng mellem de regler og principper domstolen skal holde sig til, den proces sagen er gået igennem – og resultatet,« svarer professor i strafferet ved Universitetet i Oslo Erling Johannes Husabø.

»Om de fleste er enige i resultatet, sanktionen og sanktionens omfang, bør man ikke lægge så meget vægt på. Mange har begrænset indsigt både i fakta og i de retsregler, der gælder for sådanne tilfælde,« fortsætter han.

Domstolen skal helst være i takt med befolkningen

Sindre Bangstad, socialantropolog og post doc ved Universitetet i Oslo, mener derimod, at det er fordelagtigt, hvis dommen er i takt med folkeopinionen.

Uanset om han bliver dømt tilregnelig eller ej, kommer Anders Behring Breivik til at tilbringe mange år bag murene her i Ila-fængslet. (Foto: Kjetil Ree)

»I en retsstat må almindelige borgere acceptere domstolens uafhængighed. Beslutninger træffes, som kan stride mod folks retsfølelse og hvad folk mener, straffen bør være.«

»I en NRK-undersøgelse (Norges stats-tv, red.) hen mod slutningen af retssagen mente 74 procent, at Breivik burde kendes tilregnelig og idømmes fængselsstraf. 10 procent mente, at han var utilregnelig og dermed burde få psykiatrisk behandling.«

»Der vil altid være metodologiske spørgsmål knyttet til spørgeundersøgelser, men det virker ganske åbenbart, at hvis man skal operere efter den almene retsfølelse, så siger den fængselsstraf. Jeg tror, vi kan sige, at i denne sag vil det være en fordel, hvis dommeren er i takt med det, de fleste mener, er en rigtig strafreaktion,« siger Sindre Bangstad til forskning.no.

Der er altid nogle, der vil mene, at straffen er for mild

Leif Petter Olaussen, lektor ved Institutt for kriminologi og retssociologi ved Universitetet i Oslo, mener, at nogle uanset hvad vil mene, at straffen ikke er streng nok.

»Enkeltsager er aldrig afgørende for folks retsfølelse, ikke engang denne. Vi fungerer ikke sådan – vi ser ting i sammenhæng, og kommer også videre. Uanset hvad udfaldet af dommen bliver, må vi indstille os på, at sådan er det, selv om der altid vil være små grupper, som stadig vil vende tilbage til sagen. Men allerede i dag, ud fra hvad jeg har opfattet, er mange lede og kede af sagen.«

»Desuden viser forskning, at folk i Norge gennemgående ikke kender strafniveauet – de tror, at det er mildere end det rent faktisk er. Men uanset hvad vil nogle mene, at straffen er for mild. Hvis man skal markere afstand til en kriminel handling, ser vi, at måden, som folk ofte gør det på, er at kræve strengere straffe.«

Enkeltsager er aldrig afgørende for folks retsfølelse, ikke engang denne.

- Leif Petter Olaussen, lektor ved Universitetet i Oslo

»De, der måtte mene, at straffen er for streng, ville aldrig sige det højt, fordi det virker stødende over for ofrene.«

Demokratiske principper bag

Heine Holmen er stipendiat i filosofi ved Institutt for filosofi, idé- og kunsthistorie og klassiske sprog ved Universitetet i Oslo, og har blandt andet skrevet en ph.d.-afhandling om etik.

Han er enig i, at enkeltsager ikke er så vigtige for folks retsfølelse, selv ikke en sag som denne, hvor hele nationen er ramt af en mands grufulde handlinger.

»Når det er sagt, så er det afgørende for en demokratisk retsstat, at den i bund og grund hviler på principper, love og praksis, som giver udtryk for og er i tråd med folks retsfølelse. Til syvende og sidst er det jo folkeviljen, gennem de folkevalgte, som skal bestemme, hvad slags retsvæsen, vi skal have. I det store og hele må dette system derfor varetage folks retsfølelse.«

»Men, og det er det vigtigt at påpege, den retsfølelse er ikke loddet ved at kigge på de skrigende overskrifter i tabloidaviserne eller hvad folk kan få sig selv til at skrive på Facebook eller andre netfora. At rette sig ad hoc efter dette, ville være helt forkert.«

»Folks retsfølelse må komme til udtryk i et system, som vi møjsommeligt bygger over tid gennem de folkevalgte fora og demokratiske processer. Så lykkes det for os at tænke os om og vi kan tage langt flere hensyn i betragtning end den rent spontane følelse, vi har, når vi ser grufulde ting ske,« siger han til forskning.no.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson