Bornholmsk vikingeskat indeholdt tre sjældne guldmønter
Et arkæologisk fund af i alt 262 mønter har forbløffet forskerne. 'Ahlesminde-skatten', som den nu er blevet kaldt, indeholdt tre sjældne guldmønter - det er aldrig før fundet i en vikingetidsskat i Danmark.
To dinarer præget af fatimide-kaliffen al Mustansir (1036-94) i Kairo, Ægypten, i 1038/39 e.v.t.

Alene inden for de seneste fem år er der fundet exceptionelt mange nye skattefund af øens dedikerede metaldetektorkorps på Bornholm. Skattefundene er fantastiske arkæologiske og historiske kilder, der hver og en bidrager med ny og ofte overraskende viden.

Den seneste i rækken af dugfriske bornholmske skatte blev fundet i april 2014 nær Tingsted i Vestermarie.

Ahlesminde-skatten, som den herefter kaldes, forbløffede alle ved at indeholde tre særdeles sjældne guldmønter.

Der var en stor koncentration af sølvmønter

Skatten er fundet på en mark, hvor der ikke tidligere er gjort fund. Bornholms Museums Finn Ole Nielsen havde dog bemærket en mørkfarvning i markens overflade, der tydede på, at området rummede fortidslevn, og på grund af denne iagttagelse afsøgte Frank Pelle og Bent Gregersen marken.

Der gik kun ganske kort tid, før de to erfarne detektorførere fik bid. En stor koncentration af sølvmønter afslørede tydeligt nedgravningsstedet for en skat, og Bornholms Museum blev tilkaldt for at sikre oplysningerne om de nærmere omstændigheder.

To dinarer præget af fatimide-kaliffen al Mustansir i al Mahdiya, Tunesien 1060/61 e.v.t.

Området blev nøje undersøgt, og 190 sølvmønter, hvoraf nogle var brudstykker, blev fundet med metaldetektorer. En del af skatten lå stadig urørt af ploven i en beholder, der formentlig er de helt formuldede rester af et lille træskrin på cirka 10×15 centimeter, i dag kun synligt som en rektangulær farvning.

Resten af skatten blev taget op med den omgivende jord, hvorefter der skete en første undersøgelse på Bornholms Museum. Herved fremkom yderligere 98 mønter.

Der kan identificeres 262 mønter

Ved udgravningen fremkom resterne af en læderpung, og den resterende del af skatten blev derfor sendt til Nationalmuseets Bevaringsafdeling. Skattens præcise indhold er derfor stadig ukendt.

262 mønter kan i øjeblikket identificeres, og de fordeler sig med omkring halvdelen tyske, 80 engelske, 27 danske, 10 kufiske (opkaldt efter den irakiske by, hvor den kufiske skrift blev udviklet) og 4 irske mønter foruden 1 ungarsk.

En stor del af de resterende mønter stammer formentlig fra Tyskland. Sølvmønterne er desværre i usædvanligt dårlig stand, hvilket muligvis skyldes, at træskrinet har afgivet en syre, der delvist har nedbrudt mønterne. Med forbehold for, hvad der kan gemme sig i resten af skrinet, tyder sammensætningen af mønter på, at skatten blev gemt væk omkring år 1080.

Kufiske dirhems var en eftertragtet valuta

Gulddinar præget af ærkebiskop Anno 2. (1056-75) i Köln i de sidste år af hans embedsperiode. På forsiden ses ærkebispen med bispestav, mens bagsiden illustrerer byen.

Helt exceptionelt indeholder skatten tre guldmønter, hvilket aldrig før er blevet fundet i en vikingetidsskat i Danmark: To kufiske gulddinarer fra Nordafrika –  én præget i 1060/61 i Tunesien og én præget i 1038/39 i Ægypten – samt en gulddinar præget i Köln i 1070'erne.

Kufiske sølvmønter, de såkaldte dirhems, findes ofte i Skandinaviens vikingetidsskatte. På Bornholm er det ældste skattefund med kufiske mønter Skovsholmskatten, der blev deponeret år 860-890. Skovsholm er dog et usædvanligt tidligt fund, og skatte domineret af kufiske mønter er hovedsagligt fra 900-årene.

De kufiske dirhems havde en høj sølvlødighed og var en eftertragtet valuta i vikingetidens sølvøkonomi. Kufiske dirhems cirkulerede derfor ofte i meget lang tid, og det er ikke ualmindeligt at finde dirhems præget i 700-årene i skattefund, der er deponeret i 1000-årene (se Skalk 2013:1).

Blandt Ahlesmindeskattens mønter findes således også mindst to brudstykker af dirhems, som er præget under umayyade-dynastiet (med centrum i Damaskus) i begyndelsen af 700-årene.

Gulddenaren må være en 'donationsmønt'

Kufiske guldmønter, dinarer, er derimod påfaldende sjældne i Nordeuropa. Der kendes knap 20, hvoraf 9 stammer fra den norske Hon-skat, mens resten fordeler sig på 3 eller 4 fra England, 4 fra Sverige (Gotland) og én fra Estland. De to dinarer i Ahlesmindeskatten er præget for fatimiderne, som hidtil kun er repræsenteret med mønter i to engelske fund.

Til venstre ses en massiv guldfingerring og til højre et sølvspænde med dragehoved fra Ahlesmindeskatten. Desuden indgik to stykker brudsølv og rester af en mulig sølvtråd i skatten.

Mens dinarerne i Ahlesmindeskatten er sjældne, er gulddenaren fra Köln unik og det eneste kendte eksemplar overhovedet. Indskriften på mønten fortæller, at møntherren var ærkebiskop Anno 2., der var ærkebiskop i Köln fra 1056 til sin død i 1075.

Der fandtes ikke guldmønter i 1000-årenes Tyskland. Gulddinaren må derfor tolkes som en såkaldt donationsmønt, det vil sige en gavemønt, som er præget ved en ganske særlig lejlighed, og mønten var ikke tiltænkt den almindelige møntcirkulation. Sølvmønter med et tilsvarende motiv blev præget i de sidste år af ærkebiskop Anno 2.s embedsperiode, hvilket giver en datering af guldmønten til begyndelsen af 1070'erne.

Gulddinaren var formentlig ikke den eneste

Man kan måske i dag undre sig over, at en ærkebiskop udstedte mønter, men det var ikke usædvanligt i Tyskland, og desuden spillede Köln en særlig rolle i tysk historie. Ærkebispeembedet blev oprettet i 794-95, og enten i 800-årene eller i hvert fald i 953 overgik byen Köln til dette embede, hvilket blev kimen til senere uroligheder.

I 1028 modtog ærkebiskoppen retten til at salve og krone den tyske konge i Aachen, og i 1031 overgik rigskanslerembedet i Italien til ærkebiskoppen. I 1074 gjorde byen Köln oprør mod ærkebiskoppen, men forgæves.

Gulddinaren var formentlig ikke den eneste af sin slags, da den blev præget, men mønten i Ahlesmindeskatten er det eneste kendte eksemplar, der er bevaret til i dag.

Der blev også fundet et sølvspænde og en guldring

Ahlesminde-skatten under udgravning på museet. De sidste mønter ligger i og under et organisk materiale, muligvis rester af en læderpung.

I hvilken anledning, mønten blev præget, ved vi ikke, men dateringen kan give et fingerpeg.

I 1074 blev oprøret mod ærkebiskoppen slået ned, og man kan forestille sig, at sejren blev markeret med uddeling af disse særlige donationsmønter til Anno 2.s støtter. En anden mulighed er, at gavemønterne blev præget som markering af ærkebispens død i 1075.

Vi kan i dag kun gisne om, hvordan ejeren af Ahlesmindeskatten erhvervede disse tre smukke guldmønter. Er mønterne sporene efter en eventyrlig rejse fra Nordafrika over Köln til Bornholm? Er det gaver mellem ligesindede? Var en bornholmer direkte involveret i europæisk storpolitik i 1070'erne? Eller var ejeren blot en dygtig købmand med hang til guldmønter?

Ud over mønterne er to genstande, der formentlig hørte til ejerens personlige udstyr, fundet i skatten: et lille sølvspænde med et smukt udformet dragehoved og en massiv guldring. Genstandenes kvalitet viser, at Ahlesmindeskattens ejer uden tvivl tilhørte den bornholmske elite.

Forhåbentlig vil øens museum få mulighed for at undersøge fundstedet nærmere, således at vi kan forøge vores viden om dette meget overraskende fund.

I det nyeste nummer af SKALK kan du bl.a. læse om:

DE LANGE SKIBES TID
En for længst forsvundet engelsk krønike er dukket op igen og viste sig at rumme den eneste eksisterende samtidige, detaljerede skildring af et vikingeskib.

IDEER PÅ VANDRING
Rav, bronze, spiraldekoration og klapstole – alt dette har vi længe vidst forbandt meget fjerntliggende steder med hinanden i bronzealderen. Men nu slutter rageknivene sig til.

SOMMEREN FØR KRIGEN
I 1914 var der kun fire Østersømagter – og de gik sammen om at lave en stor udstilling i Malmø, lige før verden gik af lave.

HISTORIEN RUNDT
Skalk lancerer en slags app uden smartphone: 150 vigtige begivenheder i Danmarkshistorien placeret på et drejeligt tidshjul.