Det er velkendt, at børn ikke altid er lige til at overtale, hvis der er mad, de ikke vil spise. Men man kan præge børnene, såvel i mors mave som i børnehaven.
»Børnehaven spiller en vigtig rolle og bør have hyggelige måltider med varieret, sund mad og sørge for, at børnene er mætte, når måltidet er overstået.«
Det mener lektor Karen Lassen fra Høgskolen i Vestfold og Marit Rødbotten fra den norske fødevareforskningsenhed Nofima.
»Vi mennesker er som udgangspunkt altædende. Både tænder og fordøjelsessystem gør, at vi kan spise næsten alt,« forklarer Rødbotten.
»Det er en fordel, men det kan også være farligt. Vi kan komme til at spise noget, som er skadeligt eller farligt. Derfor skal børn også lære, hvad der er farligt og skadeligt,« siger hun.
Forskerne påpeger, at selvom mange sundhedsskadelige ting smager dårligt eller grimt, er det ikke altid tilfældet. Det er heller ikke alle, der har samme opfattelse af god og dårlig smag. Smagen overdøver det, vi ved om sund mad og drikke.
»Vi ved faktisk en del om børn og smag,« fortæller Rødbotten.
»Allerede før vi bliver født, kan vi genkende smage. Smage fra moderens kost under graviditeten bliver overført via fostervandet. Det betyder, at den type mad, moderen spiser, mens hun er gravid, bliver grundlaget for, hvad barnet vil blive præsenteret for, når det skal have fast føde,« siger hun.
»Man ved også, at modermælk indeholder komponenter, som afspejler den mad, moderen spiser, mens hun ammer. Barnet lærer at spise mad med den samme smag som moderens mad.«
Marit Rødbotten henviser også til en anden undersøgelse, som fandt, at mødre, der drak gulerodssaft under graviditeten, fik børn, som var mere positive over for gulerodssmag i deres babymos end de børn, hvis mødre drak gulerodssaft, mens de ammede.
De, der var mest negative over for gulerodssmagen i deres babymos, var de børn, hvis mødre slet ikke havde spist gulerod.
»Børn påvirkes med andre ord af den mad, mor spiser under graviditeten og i ammeperioden. Børn har altså ikke de samme forudsætninger for at kunne lide den mad, de får serveret,« siger Rødbotten.
Marit Rødbotten og Karen Lassen er optagede af børnehavens rolle.
Blandt andet viser det sig, at en af fordelene ved at have børn fra mange forskellige dele af verden i en børnehave er, at børnene kan få kendskab til forskellige kulturer, smage og madvaner.
»Det er vigtigt, at børn får lov til at smage på forskellige typer mad så tidligt som muligt,« siger Lassen.
»Hvis de ikke kan lide den nye mad i første forsøg, prøver vi igen. Det er først efter 12-15 forsøg, at tiden er inde til at vurdere, om barnet rent faktisk ikke kan lide maden, eller om det bare er ude efter opmærksomhed,« siger hun.
Forskerne peger også på det faktum, at der er større chance for, at en kendt madvare bliver accepteret, end en ny og ukendt, som barnet ikke kender fra tidligere, hverken på udseendet, lugten, smagen eller konsistensen.
Når børn får at vide, at de skal smage på noget, som minder om noget, de allerede kender og helst noget, de kan lide, er der meget større chance for, at de accepterer den nye mad, end hvis de ikke får noget at vide om den.
»Børn lærer deres madvaner ved at kopiere andre, for eksempel voksne eller større børn. Det er ikke nødvendigt at sige, hvad barnet skal gøre, for det kan det selv se på andre. Hvis holdningen generelt er, at alle spiser det, de bliver budt, vil fællesskabet indvirke positivt på børnenes oplevelse af maden,« siger Karen Lassen.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
Adopteret
Jeg tænker lidt hvordan det mon har påvirket en som mig. Min mor i Korea har helt sikkert spist anderledes end den mad jeg blev præsenteret for i DK.