Borgerlige regeringer hælder penge i sundhedsvæsnet
Dansk forskning viser, at borgerlige regeringer overalt i den vestlige verden køber sig til stemmer ved at poste penge i sundhedsvæsnet. De er mere julemænd end hulemænd, lyder det.

Det er slet ikke så slemt at være i sundhedsvæsnet, når der sidder en borgerlig regering; det regner faktisk ned med godter fra oven i lige så høj grad, som når der sidder en socialdemokratisk regering. (Foto: Colourbox)

Hvis du overvejer at stemme på Venstre eller Konservative ved årets folketingsvalg, men er bange for, at de på klassisk liberal vis vil skære ned på offentlige udgifter, så der bliver færre penge til sygehuse, forebyggelse og helbredelse af sygdomme, kan du roligt tro om igen.

Borgerlige regeringer i velfærdsstater verden over øser penge i vores sundhed, for det giver stemmer og mulighed for at beholde magten.

Så kontant lyder konklusionen fra en politologisk forsker ved Aarhus Universitet, der har sammenlignet statens udgifter under skiftende regeringer i en lang række vestlige lande.

»Borgerlige regeringer kan faktisk ikke føre borgerlig politik og skære ned på sundhedsområdet. Vi har set herhjemme, hvordan Anders Fogh og Lars Løkke begge har kastet penge efter sundhedsvæsnet, og det er nøjagtigt det samme med borgerlige regeringer i andre lande, der minder om os,« fortæller Carsten Jensen, adjunkt, ph.d. på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

De borgerlige køber sig til stemmer hos midtervælgere

Carsten Jensen modtog i 2010 en ung eliteforskerpris på to millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd, og han har allerede vundet flere priser for sin forskning gennem sin forholdsvis korte karriere.

Fakta

Klassisk socialdemokratiske lande:
Danmark, Sverige, Norge, Finland

Klassisk ikke-socialdemokratiske lande:
USA, Australien, New Zealand, Irland, Storbritannien, Canada

Andre lande i undersøgelsen:
Italien, Japan, Holland, Schweiz, Østrig, Tyskland, Frankrig, Belgien

Hans seneste resultater er netop accepteret i det førende tidsskrift British Journal of Political Science – så der er solid vægt bag ordene, når han beretter om årsagerne til, at borgerlige regeringer hælder kæmpesummer i velfærd, inspireret af tidligere forskning på området.

»Som regel er det midtervælgerne, der afgør, om regeringen bliver borgerlig eller socialistisk, og da frygten for at blive ramt af sygdom går på tværs af vælgergrupper, forsøger borgerlige politikere at please så mange som muligt, primært ved at ekspandere sundhedsudgifterne,« lyder det fra Carsten Jensen.

Borgerlige bruger lige så meget som socialister

Han tilføjer, at den store sammenligning mellem i alt 18 rige lande i den vestlige verden, herunder Danmark, Sverige, Norge, England, USA og Australien, viser, at der faktisk ikke er nogen forskel på, hvor mange penge en socialistisk og en borgerlig regering bruger på sundhed.

»Borgerlige regeringer kan ganske enkelt ikke føre anderledes sundhedspolitik. USA er f.eks. et meget specielt land på mange områder, men også der kan man se, at programmer rettet mod alle, f.eks. Medicare, har så stor folkelig opbakning, at selv republikanerne har svært ved at skære ned,« siger Carsten Jensen.

Andre områder står for skud under borgerlige regeringer

Forskningen kaster mudder på det traditionelle billede af, at det er socialdemokrater, som bygger og vedligeholder en velfærdsstat, mens de borgerlige forsøger at pille den fra hinanden, så folk kan beholde pengene i egne lommer.

Lars Løkke Rasmussen har i hvert fald én ting til fælles med sin gode allierede, USA's præsident Barack Obama: De elsker at lægge penge i sundhedsvæsnet. (Foto fra den amerikanske administration)

Men det er stadig kun små klatter mudder på det store billede.

Borgerlige regeringer elsker godt nok sundhed, men til gengæld skærer de generelt ned på nogle af de andre typiske velfærdsområder, f.eks. dagpenge eller pensionsbidrag.

Tendensen er mest udtalt i mere liberale lande som USA og Australien, som med Carsten Jensens ord er "meget borgerlige", og hvor de borgerlige regeringer "virkelig går til makronerne" på alle andre områder end sundhed.

»Lande uden historisk socialdemokratisk dominans opfører sig liberalt, som de ’bør’ under borgerlige regeringer. I Danmark er vi mere tilbageholdende med at skære væk, fordi vi har en større og mere populær velfærdsstat end andre steder.«

»Det har kun været under finanskrisen, at de borgerlige har kunnet gennemføre større reformer på arbejdsområdet, og man kan kun tale om at afskaffe efterlønnen ved at sige, at man på den måde redder sundhedsvæsnet,« forklarer Carsten Jensen.

Nærmere julemænd end hulemænd

Det er sjovt at se tallene, for i den akademiske litteratur har man indtil videre bare tænkt, at borgerlige regeringer vil skære ned. Man har ikke fokuseret på de forskellige velfærdsområder.

Carsten Jensen

Forskeren fik lyst til at kaste sig over de økonomiske analyser for at finde ud af, om borgerlige regeringer virkelig er ’hulemænd’, som de med jævne mellemrum bliver beskyldt for, eller de i virkeligheden tværtimod er ’julemænd’, der i en vis forstand deler gaver ud til befolkningen.

»Min forskning viser, at lande med klassisk dominans fra et socialdemokrati som Danmark, Sverige og Norge bruger flere penge på velfærd end andre, også når der er en borgerlig regering. Så på den måde er de borgerlige faktisk mere julemænd end hulemænd – og endda lidt mere julemænd end Socialdemokraterne, og i hvert fald meget mere end Helle Thorning gerne vil bilde folk ind.«

»Det bliver særligt tydeligt, når man laver en sammenligning mellem rigtigt mange lande. Måske hænger det sammen med, at de borgerlige gerne vil overbevise folk om, at de virkelig er ’good guys’,« funderer Carsten Jensen.

Flere pointer følger i bog

Konklusionerne bygger på to store undersøgelser:

  1. Statistiske analyser af udgifterne i  rigeste vestlige lande, korrigeret for arbejdsløshed, regeringens farve, ældrebyrde osv.
     
  2. Mere dybdegående analyse af Danmark, USA og Australien, som har indrettet deres velfærdsstater vidt forskelligt.

Carsten Jensen er i gang med at lave en bog for et stort internationalt forlag, hvor han udbygger pointerne med flere data fra undersøgelserne.

Politikere køber sig til stemmer

Carsten Jensen pointerer, at det er bredt anerkendt som fænomen, at politikere køber sig til stemmer. Et tydeligt eksempel stammer fra England, hvor premierminister Margaret Thatcher i 1980erne solgte hundredtusindvis af lejeboliger til lejerne for favorable priser ud fra den taktiske overvejelse, at boligejere stemmer mere blåt end lejere.

»Man kan godt forestille sig, at skattestoppet er et udtryk for nogle af de samme overvejelser: man får folk til at investere i ejendomme og fremelsker på den måde borgerlige vælgere. Jeg ved ikke, hvor overlagt, det har været, men der er ingen tvivl om, at man på den måde har låst muligheden for, at en socialdemokratisk regering kan hæve skatterne. Der er endnu mere at miste for boligejerne nu, end der var før.«