Bønder i Sydeuropa nedstammer fra samme migranter som bønder i Nordeuropa
Forskerne har sekventeret genomerne fra de første bønder i Spanien. Resultatet bekræfter, at de nedstammede fra den samme gruppe migranter, der indførte agerbruget i Nordeuropa.

Agerbruget kom til Europa fra Levanten. Nu bekræfter forskerne, at de nyankomne også nåede til Spanien med både viden og landbrugserfaring og prægede det baskisks folks oprindelse. (Illustration: María de la Fuente)

For 10.000 til 8.000 år siden stod Europa over for en kulturel revolution.

Migranter fra Levanten, som bevægede sig ind i Central- og Nordeuropa, havde viden og landbrugserfaring med sig, der transformerede den eksisterende europæiske jæger-samlerkultur.

Nu har forskerne for første gang bekræftet, at de nyankomne også nåede helt ned til Spanien.

I to uafhængige undersøgelser præsenterer forskerne de første komplette gensekventeringer af det vestlige Middelhavsområdes første bønder.

»I både Skandinavien og over hele Centraleuropa har vi set, at folkevandringen bragte landbrugsteknikker til Europa fra den såkaldte frugtbare halvmåne - der strækker sig igennem Syrien-Palæstina til det sydlige Tyrkiet, Irak og Iran,« forklarer Mattias Jakobsson, der er professor i genetik ved Uppsala Universitet i Sverige og medforfatter til en af de nye undersøgelser.

»Nu kan vi endelig sige det samme om Den Iberiske Halvø,« fortæller han med hentydning til den nye forskning, der netop er blevet udgivet i dag i det videnskablige tidsskrift PNAS.

Europas første bønder kom fra Østen

I en anden undersøgelse - udgivet i tidsskriftet Molecular Biology and Evolution - er et andet forskerteam kommet frem til samme konklusion: Europas landbrugsrevolution fandt sted takket være migranterne.

»Det vigtigste fund i både vores og Jakobssons undersøgelse er, at de første europæiske bønder havde samme oprindelse,« fortæller Hannes Schroeder, adjunkt og postdoc fra Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter.

Disse migranter fandt vej til Europa gennem Balkanregionen fra et område, der i dag omfatter det østlige Tyrkiet og dele af Syrien.

Peter Ralph, der er adjunkt i evolutionær biologi og befolkningsgenetik ved University of Southern California, har læst begge de nye undersøgelser.

Han var ikke selv involveret i forskningen, men mener, at de to undersøgelser supplerer det fremspirende billede af den menneskelige historie, som bliver fortalt gennem genetikken.

»Det er særligt interessant, at de to undersøgelser hjælper med at bekræfte den historie, som dukker op, om hvordan landbruget kom til Europa, og hvordan de nyankomne med tiden blandede sig med den eksisterende population,« fortæller Peter Ralph.

Ifølge Peter Ralph er der ved at danne sig et sammenhængende billede af den menneskelige migration og bosættelse, og selvom vi indtil videre kun har DNA fra en håndfuld individer, repræsenterer de to studier endnu en vigtig brik i puslespillet.

DNA fortæller historien om 4.000 års folkevandring

Samlet kaster de to undersøgelser lys over menneskegenetikkens historie på Den Iberiske Halvø for cirka 7.400 til 3.500 år siden.

Begge undersøgelser sekventerede DNA fra fortidsmennesker fra Spanien og sammenlignede det med DNA-sekvenser fra andre oldtids-europæere. 

Jakobsson og hans team studerede fragmenter fra mennesketænder og knogler fundet i Sierra de Atapuerca i det nordøstlige Spanien, som er cirka 5.500 til 3.500 år gamle.

Schroeder og hans team analyserede 7.400 år gamle menneskerester fra Barcelona og den portugisiske vestkyst.

»Vores undersøgelse ser på en tidligere gruppe mennesker, der sandsynligvis var nogle af de første bønder, der ankom i Spanien. Så selvom de to undersøgelser i det store hele er enige, så er der også visse forskelle, som kan forklares med, at der er cirka 2.000 til 3.000 års forskel på prøveemnerne,« forklarer Hannes Schroeder.

Forskerne analyserede DNA fra forhistoriske mennesketænder fundet under arkæologiske udgravninger. Disse 7.400 år gamle tænder blev fundet i Vallirana nær Barcelona. (Foto: Joan Daura/Montserrat Sanz)

»Særligt for vores undersøgelse ser vi, at mens de nyankomne ikke har blandet sig med de lokale jæger-samlere i Spanien endnu, så har de blandet sig med andre jæger-samlergrupper, de er stødt på, mens de bevægede sig væk østfra,« fortæller han.

Jakobssons team samler tråden op 2.000 år senere. Fortidsmenneskerne, som de studerede, er ikke længere nyankomne i området, og deres DNA afslører, at de har blandet sig med de lokale jæger-samlergrupper i Spanien.

Baskerne - hvor unikke er de i Europa?

Det store diskussionsemne i denne del af Spanien handler om, hvor unik den baskiske kultur egentlig er.

Ved at sammenligne den forhistoriske DNA med den fra nutidige europæere, giver de to undersøgelser os svar - i hvert fald rent biologisk.

De to undersøgelser viser, at DNA fra de nyankomne migranter for 7.400 år siden faktisk er nærmere beslægtet andre nutidige europæerere - som eksempelvis folk fra Sardinien. Men for 5.500 år siden havde tingene forandret sig, og bosætternes DNA lignede de nutidige baskeres meget mere.

Hvad betyder det for den baskiske kultur?

»Det er interessant, at baskerne for 10 til 15 år siden hævdede, at de kan spore deres rødder helt tilbage til de lokale stenalder jæger-samlere, der lå forud for det europæiske agerbrug, hvilket gør dem meget unikke i Europa. Vi kan nu se, at det ikke passer, men nutidens baskere kan alligevel hævde, at de i en vis grad er unikke,« siger Jakobsson.

»Selvom de helt sikkert har fælles oprindelse med de første europæiske bønder, så ser vi nu, at de rent genetisk har været temmelig isolerede,« fortæller Schroeder.

Jakobsson og Schroeder er enige om, at baskerne stadig er unikke sammenlignet med alle andre nutidige grupper på Den Iberiske Halvø.

»Igennem flere tusinde år har denne region været udsat for invasion og migration fra Nordafrika, og alligevel var baskerne - genetisk set - nærmest isolerede,« forklarer Schroeder.

Professor Morten Erik Allentoft fra Københavns Universitet studerer også forhistorisk genetik. Han var ikke involveret i undersøgelserne, men fortæller, at de kaster lys over den baskiske historie.

»Jeg mener, at det helt nye aspekt hér er forbindelsen til baskerne, som begge hold erkender, selvom de bruger prøver fra forskellige perioder og udgravningssteder,« forklarer Morten Erik Allentoft og fortsætter:

»Baskernes genetiske oprindelse har længe været et mysterium, og med de nye data er vi et skridt tættere på at forstå dette folks populationshistorie.«

Genetikken fortæller os om lingvistikken

Schroeder foreslår, at isolationen også er reflekteret i regionens lingvistiske historie.

»Baskerlandets isolation er reflekteret i deres sprog, som ikke er beslægtet med andre indoeuropæiske sprog,« forklarer han.

Ifølge Hannes Schroeder - i lyset af hvad de nu ved om den fælles genetiske oprindelse af de forhistoriske mennesker fra begge undersøgelser - er det sandsynligt, at ingen af dem talte et indoeuropæisk sprog.

»Formentlig kom det først senere for cirka 3.000 år siden med bronzealderens store folkevandring, som kun havde en meget lille indvirkning på baskerne, der bevarede deres sprog på trods af de første europæiske bønder,« afslutter Schroeder.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud