Ny dansk forskning viser, hvordan hjerneaktiviteten flyttes væk fra den kritiske sans, når folk der tror på Gud, modtager bøn fra en overbevisende prædikant. Det skriver Ingeniøren.
Det er forskere fra det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet, der sammen med kolleger fra Afdeling for Etnografi og Socialantropologi i samarbejde med Aarhus Universitetshospital har inviteret 36 frivillige forsøgspersoner til at modtage bøn, mens de lå i en hjernescanner
»Vi var interesserede i, hvad der foregår, når man modtager bøn,« forklarer Uffe Schjødt fra det Teologiske Fakultet til ing.dk.
Ud af de 36 forsøgspersoner var halvdelen erklærede kristne, primært fra pinsebevægelsen, imens den anden halvdel var ikke-troende.
Alle forsøgspersonerne blev udsat for bøn gennem høretelefoner og fik at vide, at seks bønnerne blev fremsagt af en ikke-troende, seks af dem af en kristen og seks af dem af en kristen med særligt helbredende evnen. Sandheden var dog, at alle bønner var fremsagt af 'normale' kristne.
Bagefter fik alle forsøgspersonerne udleveret et spørgeskema. Resultatet var, at alle personerne kunne mærke en vis karisma hos prædikanterne.
Resultaterne af scanningerne var dog mere interessante og viste en markant forskel hos de to grupper. Hos de ikke-troende var hjerneaktiviteten uændret, imens man hos de troende så, hvordan iltniveauet og dermed hjerneaktiviteten faldt, jo mere de troede på prædikantens evner.
Det er især de centre i hjernen der har med beslutningsprocesser og socialkognitive processer at gøre, der blev påvirket af bønnerne.
»Kristne nedregulerer aktiviteten i områder, som behandler vores kritiske sans, når de modtager bøn fra en kendt helbreder,« siger Uffe Schjødt om scanningerne til ing.dk.
»Det gør ikke-troende ikke. Hos dem var hjerneaktiviteten den samme, uanset hvem de lyttede til. Resultaterne minder om tidligere studier, hvor personer, som forholder sig til dem de elsker, nedregulerer de samme områder. Nedreguleringen hos de kristne forudsagde desuden, hvor karismatiske de efterfølgende vurderede prædikanten til at være.«
Samtidig betegner Schjødt dog resultatet som et billede på en mekanisme, der er meget gængs i hverdagen i forbindelse med tillid til andre mennesker.
»Det er en positiv udgave af autoritet, hvor deltageren forventer at eksperten (helbrederen) gør det rigtige eller på den bedste måde (bøn). På den måde er det et ukontroversielt resultat, som må forventes at findes i alle dagligdags situationer, hvor vi forholder os til personer, som vi har tillid til,« siger han til ing.dk.
