Børnepasning og husarbejde får mænd til at føle sig maskuline
Maskulinitet handler ikke længere kun om at arbejde mest og være den, der forsørger familien. I en ny ph.d.-afhandling beskriver en række mænd, som danner par med karrierekvinder, at rollen som familiefar spiller en lige så stor rolle for deres maskuline identitet som at tjene flest penge.
far mør børn familie baglandsmænd

Der er social prestige i at have valgt en del af karrieren fra til fordel for mere tid sammen med børnene, og det har betydning for de moderne baglandsmænds maskuline identitet. (Foto: Shutterstock)

Engang for ikke så mange år siden stod den typiske far op om morgenen, kyssede sin familie farvel og tog af sted på arbejde hver dag for at tjene til familiens overlevelse. Moren fulgte børnene i skole, hentede dem igen og sørgede for alle de forhold i familien, som hørte hjemmet til.

I dag, efter en lang ligestillingskamp, drager kvinden også på arbejde, mens manden lige så tit henter børn og har aftensmaden klar, når hun kommer hjem igen.  

I nogle familier er rollerne ovenikøbet vendt så meget på hovedet i forhold til tidligere, at det er hende, der arbejder meget og tjener mest, mens han har størstedelen af ansvaret for hjem og børn.

En ny ph.d.-afhandling har åbnet hoveddøren til en række af disse hjem for at finde ud af, hvad der sker, når det er kvinden – og ikke manden – der stiger i graderne.

»Historisk set har familielivet jo været præget af nogle relativt bestemte magtdimensioner mellem kønnene. Man har tidligere talt om ˈbaglandskvinderne’, som bakker op og er baglandet for deres mænd. Men hvordan tilpasser mænd sig til kvinder, der gør karriere?« siger Anna Sofie Bach.

Hvordan hænger omsorg sammen med følelsen af mandighed?

Anna Sofie Bach har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling ˈMorgendagens mændˈ ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Her har hun blandt andet kigget på, hvad rollen som baglandsmand eller -far betyder for den måde, mændene konstruerer deres maskuline identitet på.

»Jeg har søgt svar på, hvordan mænd kan indtage de her omsorgspositioner på en måde, så det bliver et positivt tilvalg, hvor de stadig kan blive set af verden og dem selv som mænd,« forklarer hun.

Med den klassiske kvalitative analyse som metode har hun interviewet 22 mænd i alderen 30 til 50 år. Fælles for mændene er, at:

  • de lever sammen med kvinder, som er kontorchefer eller specialkonsulenter, har megen rejseaktivitet, er selvstændige eller andet, som betyder meget tid væk fra hjemmet.
     
  • konen eller kæresten har en lederstilling, tjener mere end 500.000 kroner om året eller arbejder mere end 37 timer.

En ny krog for maskuliniteten

En stor del af projektets mænd tager fat i deres øgede tilstedeværelse i familien som kernen for deres identitet som mand.

»Mændene identificerer sig rigtig meget med at være fædre, der er så heldige at kunne være meget sammen med deres børn. Nogle af dem kommer så meget på banen, at de efter eget udsagn bliver den primære omsorgsgiver for børnene og den, der husker, om der er skiftetøj i vuggestuen og har styr på legeaftalerne, « fortæller Anna Sofie Bach og tilføjer:

»De ser det slet ikke som uforeneligt med at være en mand. Tværtimod. De finder stor glæde i det og en form for social prestige. Det er et positivt fravalg af en høj karriere til fordel for at være sammen med deres børn.«

LÆS OGSÅ: Sygeplejefaget tiltrækker maskuline mænd

Ikke en mandlig husmor

Den moderne baglandsmand er i det hele taget meget familieorienteret og vil gerne være støttende i forhold til sin kone eller kæreste og de jobmæssige muligheder, hun får.

»En af de interviewede fortæller, at han tager så meget som muligt af det praktiske, for at de kan være sammen som familie, når hun er hjemme. Han prøver at aflaste hende derhjemme, så hun kan få mest muligt tid med børnene og ikke skal være den, der køber ind og vasker tøj,« siger hun.

Familiekonstruktionen med mor, der arbejder meget, og far, der henter børn, er dog ikke en omvendt husmormodel anno 1950, understreger Anna Sofie Bach. For det er bestemt ikke sådan, at kvinden ikke laver noget derhjemme, og det spiller også en stor rolle i forhold til mændenes identitetskonstruktion.

»Der er tale om en helt ny model, for kvinderne tjekker ikke bare ud. De bidrager bestemt også, og det er vigtigt for mændene at understrege. For de vil ikke fremstå som nogle, der er blevet efterladt med børnene derhjemme, mens konen sidder og er vigtig på kontoret. De er ikke underordnede i parforholdet, men vil gerne vise, at de som mand og kvinde bare har indrettet sig bedst muligt i forhold til den jobmæssige situation, de tilsammen har,« siger Anna Sofie Bach.

kønsroller baglandsmænd vasketøj madlavning

Mange mænd står for aftensmaden og for at vaske tøj, så deres hustruer kan få mest mulig tid med børnene, når de kommer hjem fra arbejde (Foto: Shutterstock)

Rigtige mænd er familieorienterede

For Anna Sofie Bach er et af ønskerne med ph.d.en at vise, at der trods alt er ske noget med ligestillingen - også i hjemmet. Opfattelser, roller og kønsrelationer kan godt ændres.

»Mit projekt viser, at man godt kan forstå sig selv som en maskulin mand uden at være den, der tjener mest. Man kan forankre sin maskulinitet ud fra nogle andre parametre. Man kan forstå sig selv og hinanden som mand og kvinde ud fra noget andet end de traditionelle kønsrollemønstre, og det kan godt ske, så alle føler sig tilpas,« mener Anna Sofie Bach.

Hun håber, hun kan være med til at åbne for en ny, og i hendes øjne central, diskussion om, hvad det vil sige at være mand.

»Inden for ligestillingen har man jo snakket meget om kvinders muligheder og rettigheder, men måske har man glemt lidt, at ændringerne også har ret store betydninger for, hvordan mænd kan leve deres liv. Familier hverken skal eller bør være ens.«

»Der er og har altid været mænd, der har ønsket at være mere sammen med deres børn, men hvis man bliver latterliggjort og skal forsvare det helt vildt, dropper man det nok. Så den dag, hvor folk har et frit valg til at indrette sig på den måde, der gør alle lykkelige, og som er løsrevet fra alle mulige stereotype opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert for henholdsvis kvinder og mænd, er vi nået langt,« konkluderer Anna Sofie Bach.

LÆS OGSÅ: Kvinder vil hellere have tynde mænd end machomænd

Baglandsmænd og -kvinder har ingen fremtid

Karen Sjørup fra Roskilde Universitetscenter har forsket i køn og ligestilling i mere end 30 år. Hun nikker genkendende til, at faderrollen i dag spiller en rolle for den moderne mands identitetskonstruktion.

»Jeg mener også, at faderskabet har haft en voksende betydning for konstruktionen af den vellykkede maskulinitet. Den gode far – ham som deltager aktivt i graviditet, fødsel, børneomsorg og familieopbygning – er blevet moderne.«

»Der er stadig meget, der trækker i den anden retning. For eksempel at kvinderne i gennemsnit tager 90 procent af barselsorloven og dermed også får et stort forspring i forhold til barnet og familieopbygningen, men til gengæld et tilbageslag i forhold til arbejdsmarked og karriere. Men ja, jeg tror, at de nye familieorienterede mænd kan danne et nyt ideal, som igen breder sig til andre mænd,« siger Karen Sjørup.

Hun tror til gengæld, at hele spørgsmålet om, hvem der agerer bagland for hvem i familien, forsvinder i fremtiden.

»Det er meget fint at studere disse nye fænomener, men jeg tror slet ikke, at hverken baglandskvinder eller baglandsmænd har nogen fremtid. Dertil er vi alt for indrettede på arbejdsmarkedstænkningen og karriereidealet. Med mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet og muligheden for, at flere kan arbejde hjemmefra, vil vi få skabt nogle helt nye familieidealer,« vurderer Karen Sjørup.