En festival giver andre rammer for tanker og opførsel end den typiske dagligdag. Nogle gange er det nedtur og bræk i hegnet, andre gange ren lykke foran scenen. (Foto: Ingrid Bugge)

Selv mindre skarpe iagttagere har lynhurtigt luret, at når en ægte festivalgænger ankommer til festivalpladsen, sker der en mental forvandling, som også udmønter sig fysisk.

Den ellers pæne revisorelev kan man pludselig finde iført bøllehat og boratkostume, mens han råber: »Hey, vil du føde mine børn, sveske!« efter pigerne, mens den fornuftige pædagog danser rundt i en farvestrålende babypool og slår de forbipasserende i hovedet med en skumgummihammer.

Det er simpelthen helt okay, ja nærmest forventeligt, at man giver sit overjeg bind for øjnene og lader urinstinkterne få langt friere udfoldelsesmuligheder.

Når tusindvis af mennesker på denne måde holder frikvarter fra hverdagen, hvad end de står i mudder til knæene eller som i år sidder og gisper i solen, må det jo være fordi, oplevelsen giver noget helt specielt på flere planer. Og jeg må spørge mig selv: bliver man lykkeligere af at være på festival?

Ikke nemt at måle lykke

Eftersom lykke ikke er lige så nemt at måle som mine tidligere mere naturvidenskabelig inspirerede forsøg her på festivalen beslutter jeg mig for et mix af det kvantitative og kvalitative. Det betyder en spørgeskemaundersøgelse, kombineret med et par semistrukturerede kvalitative interviews. (Nåja, måske når jeg ikke helt op på noget statistisk signifikant, når jeg uddeler spørgeskema til 20 mennesker, men jeg kan måske forsigtigt pege på en tendens).

»Det er store spørgsmål,« lyder det fra en af de nyankomne festivaldeltagere, mens han klør sig i håret.

Jeg har delt psykologen Ed Diener's Satisfaction with Life Scale-test ud i løbet af torsdagen, hvor Roskilde Festival starter for alvor. Det handler om en subjektiv vurdering af eget velbefindende (se boksen i bunden af artiklen), og selvom metoden har været under kritik, er argumentet for testen, at lykke ER en subjektiv følelse.

Fem udsagn i stil med »For det meste er mit liv tæt på mit ideal-liv« får deltagerne at forholde sig til, og de kan så erklære sig enige eller uenige på en skala fra et til syv.

Søndag deler jeg skemaet ud igen til de samme personer, og det skal vise sig, om de scorer højere på lykkebarometret til den tid.

Glad i låget

»Ud over, at jeg bliver glad i låget af at høre god musik og kan være sammen med mine venner, så kan jeg også få tid til at sidde og glo ud i luften. Det sker ellers aldrig i mit liv,« fortæller en af mine testpersoner, da jeg møder og interviewer ham med en drink i hånden midtvejs i festivalen. For ham er Roskilde Festival en fast tradition, hvor han en gang om året kan skeje ud.

»Hvis vi udelukker manglen på sex, så kan det faktisk ikke blive meget bedre,« tilføjer han og beklager, at kæresten er blevet derhjemme.

En anden deltager er skeptisk over for mit forsøg:

Skål i endnu en formentlig lykkebringende drik! (Foto: Ingrid Bugge)

»Jeg tror ikke, du kan måle lykke. Ens sindsstemning skifter jo hele tiden. Det ene øjeblik er man glad og danser rundt - det næste står man og kaster op i hegnet og ærgrer sig over, at det var en anden, der smuttede med hende den lækre, som man lige havde stået og hældt drinks på,« siger han.

Jeg forklarer, at det er en forskningsmæssigt anerkendt test, der ikke spørger ind til konkrete forbipasserende sindsstemninger, men til summen af ens subjektive følelser af generel tilfredshed med livet.

Det bliver for mange ord, denne sene nattetime, og vi bliver enige om, at resultatet nok skal tages med et gran salt, men at det i hvert fald er en god anledning til at reflektere over, hvad lykke egentlig er.

Mere lykke

Og så til resultatet af testen.

Jeg kan lige så godt melde klart ud, at det har været hårde arbejdsvilkår. Kun 12 ud af mine 20 testpersoner er det lykkedes det mig at lokalisere, så de kan udfylde det samme spørgeskema, som da de ankom.

Ikke desto mindre varierer svar-scoren generelt til det mere positive. Kun to af mine testpersoner har en lavere score om søndagen. Og i det ene tilfælde er der en konkret årsag - nemlig at vedkommende måtte forlade festivalen i utide og nu ligger med feber og stress over ikke at kunne komme på arbejde, hvor vigtige opgaver venter.

Blandt de øvrige svar matcher to det antal, de også gav om torsdagen, mens de resterende otte melder en stigning på mellem et og fire point. Således er hele tre personer er gået op i kategori fra at være tilfredse med deres tilværelse til at være særdeles tilfredse.

Alkohol-påvirket resultat

Selvom testens resultater uomtvisteligt angiver en tendens til lykkeligere liv efter en Roskilde Festival, må jeg tage en del akademiske forbehold af den slags, som vi journalister ellers er så trætte af, fordi de altid forplumrer budskabet. Jeg har nemlig opdaget en del svagheder ved mit test-design og ville gebærde mig ganske anderledes, hvis jeg skulle gøre testen om.

F.eks. kræver deadline på denne artikel, at jeg spørger deltagerne, allerede inden de har forladt festivalen og altså har haft tid til at konsumere den. Og mine kvalitative interview er - indrømmet - foretaget under indflydelse af en vis procent alkohol. Det siges godt nok, at man skal høre sandheden fra børn og fulde folk, men alligevel...

Et lykkeligere liv fås nok ikke lige så letkøbt som en Roskildebillet. Men de foreløbige resultater viser, at det er sandsynligt, at man kommer hjem til dagligdagen med friske kræfter, så man kan gå mere positivt til sine normale rutiner. Jeg er i hvert fald klar igen til næste år!

Artiklen blev første gang publiceret den 6. juli 2009 - den genpubliceres i anledning af Roskilde Festival 2011.