Annonceinfo

Bliver kontroversiel forskning gemt væk?

Vilde ideer og overraskende konklusioner har det med at udkomme i ganske små tidsskrifter og risikere et liv i det skjulte. Bliver original forskning om mobilstråling, statsterror og klima bevidst holdt ude af det gode selskab?

Små tidsskrifter elsker at træde de store over tæerne, når de får chancen - men det piller ikke ved, at forskning generelt er mere solid og til at stole på, når den er udkommet i et stort, fint tidsskrift. (Foto: Colourbox)

Det er let at finde eksempler på kontroversiel forskning.

Tag et kig rundt på Videnskab.dk. Så falder du måske over en artikel om, at tårnene i World Trade Center i virkeligheden blev fældet af en slags sprængstof.

En anden artikel beretter om, at hovedpinepiller sender lige så mange hormonforstyrrende stoffer ind i et foster som legetøj med ftalater eller giftig hudcreme.

En tredje fortæller, at udbrud fra Solen spiller en afgørende rolle for klimaet på Jorden, og dermed at det omdiskuterede CO2 er mindre vigtig.

Nye holdninger er ikke altid velkomne

Alle artiklerne er lavet af danske forskere med fine titler: lektor, professor, seniorforsker.

De kommer fra internationalt respekterede forskningsinstitutioner: Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Rigshospitalet.

Alligevel har ingen af dem publiceret deres resultater i de største tidsskrifter på deres område. Det kan selvfølgelig være, at forskningen er virkelig dårlig, eller at forskerne ikke har sendt deres artikler ind til de største tidsskrifter.

Fakta

Kristian H. Nielsen nævner som eksempel på god forskning i et lille tidsskrift den italienske naturvidenskabsmand Amedeo Avagadro, der i begyndelsen af 1800-tallet fremsatte teorien om en sammenhæng mellem en gas’ stofmængde og volumen; i dag kendt fra kemiundervisningen som Avogadros lov.

Avogadro var i sin tid uden for det fine forskerselskab og udgav ifølge Kristian Hvidtfeldt sine artikler i relativt ukendte tidsskrifter. Der gik mere end 50 år, før Avogadros arbejder blev alment anerkendt.

Men måske bliver de holdt væk fra de fineste tidsskrifter, fordi resultaterne er så overraskende og utrolige, at de smadrer det etablerede verdenssyn, knuser meget af den hidtil anerkendte forskning og sætter så vanvittig en dagsorden, at de finere tidsskrifter frygter for, hvad læserne ville sige?

Frygt ville på mange måder være en tåbelig årsag, men ikke desto mindre er det en reel mulighed. Det vurderer Kristian Hvidtfelt Nielsen, der forsker i videnskabshistorie og -formidling.

»Man kan godt se videnskaben som et socialt fællesskab, der fører en løbende diskussion om aktuelle og relevante emner.«

»Hvis selskabet hører noget, man regner for at være irrelevant, vil man måske bede folk om at gå et andet sted hen – ligesom hvis en person pludselig brød ind i et middagsselskab og sagde: ’lad os hellere tale om mine problemer’,« forklarer Kristian H. Nielsen, lektor på Institut for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet.

Svensk forsker: små tidsskrifter kan være gode

Gode artikler om kontroversielle emner kan med andre ord havne i små og ringeagtede tidsskrifter, selvom de er vigtige og revolutionerende.

For nylig skrev Videnskab.dk om en ny artikel om effekterne af mobilstråling. Artiklen er bragt i et lille israelsk tidsskrift og bringer en advarsel til verdens myndigheder om at sætte grænser for, hvor meget vi f.eks. taler i mobil og bruger trådløse netværk. Forskerne mener, at strålingen skader børn, syge og ældre.

Artiklen bygger sine konklusioner på undersøgelser i en række mindre tidsskrifter, som få formentlig vil have hørt om, og det er uden tvivl én af grundene til, at den har fået meget lidt international opmærksomhed.

Fakta

Peer-review-processen er langt fra optimal.

Undersøgelser har bl.a. vist, at positive resultater har lettere ved at blive optaget i tidsskrifter, at mænd har lettere ved at få optaget videnskabelige artikler end kvinder – og at kvinder får optaget flere artikler, når peer-reviewerne ikke kan se forfatternes navne – samt at bedømmelsen af en artikel varierer kraftigt efter hvem og hvor mange, der bedømmer den.

Lektor Olle Johansson fra det ansete Karolinska Institutet i Sverige var medforfatter på artiklen. Han mener selv, at den oversete og kontroversielle konklusion byggede på forskning, der var lige så god som al mulig anden forskning, og han pointerer, at han meget gerne ville have den eller andre artikler publiceret i mere ansete tidsskrifter som Science eller Nature.

Nobel-resultater i små tidsskrifter

Men det er svært, mener Olle Johansson, for de største tidsskrifter kun har plads til meget få artikler. Desuden er det sjældent, at revolutionerende resultater kommer ud i fine tidsskrifter. I stedet vokser de ud af undergrunden, påpeger han.

»Jeg kan f.eks. huske for 25 år siden, da to australske forskere fremsatte en teori om bakterien Helicobacter pylori og dens rolle i forbindelse med mavekatar og mavesår. Folk her på Karolinska grinede ad H til. Tyve år senere – i 2005 – vandt Barry J. Marshall og J. Robin Warren en Nobelpris for deres opdagelse,« skriver Olle Johansson, lektor, ph.d. på Institut for Neurovidenskab på Karolinska Institutet, i en mail til Videnskab.dk.

»Det er et følsomt område, men når man ser på videnskabshistorien er det tydeligt, at visse resultater over en periode har lettere ved at blive accepteret i store tidsskrifter end andre,« tilføjer han.

I en leder fra 2003 redegør Nature selv for de mest pinlige afvisninger af videnskabelige artikler i tidsskriftets historie og fremhæver opdagelserne af:

  • Fotosyntesen
  • elektromagnetisk stråling samt
  • teorien om stråling fra universets sorte huller
Vilde teorier kræver ekstra stærke beviser

De mindre tidsskrifter bryster sig gerne af at være mere modige, originale og tilgængelige for offentligheden, fordi mange af dem er gratis at læse – og de benytter tit lejligheden til at skyde med skarpt mod de store.

Senest har lederen af tidsskriftet Journal of Cosmology forklaret, hvorfor en omdiskuteret artikel om NASA’s fund af liv på meteoritter havnede i hans tidsskrift i stedet for Science eller Nature. I en blog skriver hun bl.a., at de to store kæmper for at bevare status quo, og at de har »a nasty history of rejecting extremely important papers«.

citatFor alle forskere gælder, at eventuelle fejl og mangler måske ikke så hyppigt opdages af bedømmere og læsere, hvis man som forsker ikke satser på at offentliggøre sine artikler i de højest profilerede videnskabelige tidsskrifter
- Albert Gjedde i artiklen 'Penkowa-sagen: Sådan slipper fusk gennem videnskabelige tidsskrifter'

Men er de store tidsskrifter virkelig bange for kontroversielle studier, hvis de troværdigt og grundigt viser en ny side af verden? Ét af verdens mest citerede og respekterede tidsskrifter, amerikanske Nature, mener ubetinget nej.

»Det er Natures mål at offentliggøre den bedste videnskab, og den allerbedste videnskab forandrer vores billede af verden. Sådan nogle påstande kræver meget stærke beviser, men i princippet er det sådan, at jo mere revolutionerende forskningen er, des mere velkommen er den hos os,« skriver chefredaktør Phillip Campbell i en mail til Videnskab.dk.

En oplagt forklaring på, at vovede artikler sjældent havner i Nature og Science, er altså, at beviserne tit er for dårlige – at forskningen er for ringe og derfor falder for kvalitetskravene.

Jo større tidsskrift, des bedre fagfællekritik

Tilbage i Danmark hælder Kristian H. Nielsen til at tro på Philip Campbell fra Nature. Kristian H. Nielsen er i det hele taget overbevist om, de store tidsskrifter generelt gør et godt stykke arbejde i sandhedens tjeneste - »også de kontroversielle sandheders«.

Han anerkender, at det lukkede og konservative ’middagsselskab’ blandt fagfæller – peer-reviewere, som bedømmer den enkelte artikel – muligvis holder noget af den vildeste forskning ude, men til gengæld sikrer det, at kun den skarpeste viden kommer videre i forskningsprocessen.

Jo mere anerkendt et tidsskrift, des sikrere og skarpere vil peer-review-processen typisk være.

»Og så skal man huske, at for hvert godt eksempel på kontroversiel og rigtig forskning i et lille tidsskrift findes der rigtigt mange eksempler på dårlig forskning, som bare har godt af at gå i glemmebogen. En ny teori bliver jo ikke automatisk bedre af at være kontroversiel eller afvigende,« bemærker Kristian H. Nielsen.

Kontroversielle forskere bliver pressede

Ledelsen på Københavns Universitet var langt fra begejstret over, at Niels Harrit publicerede sin forskning i støvet fra World Trade Center, mens han tydeligt skiltede med sit tilhørsforhold Københavns Universitet, bl.a. fordi forskningen blev lavet i hans fritid og ikke i hans egenskab af kemiker på KU.

Olle Johansson måtte selv skrive og sende sin pressemeddelelse ud, bl.a. fordi pressetjenesten på Karolinska Instituttet kun offentliggør universitetets forskning, hvis den er publiceret i bedre tidsskrifter.

DTU-professor Henrik Svensmark bliver blandt et flertal af kollegerne stadig betragtet som én af klimaforskningens sorte får, der beskæftiger sig med et område, som højest har parentetisk betydning for klimaet.

Molekylærbiolog og tidl. forskningsleder Henrik Leffers er blevet fyret fra Rigshospitalet pga. »samarbejdsvanskeligheder«.

Eksemplerne tegner konturerne af, at forskerne bag kontroversiel forskning tit er pressede. Enten bliver de udstødt af kolleger eller kører sig selv ud på et sidespor, hvad enten det så skyldes dårlig forskning eller måske en kantet personlighed, som har det svært i det konservative forskningsmiljø.

Måske kan det endda i sidste ende være med til at gøre forskningen ensporet.

»Det virker, som om det godt kunne være en ond og selvforstærkende cirkel. Har du en smal og kontroversiel sag, og møder du gang på gang modstand, så er der formentlig en risiko for, at du er eller ender med at blive lidt smal og kontroversiel. Man kan sige, at det er med til at sætte streg under, at man skal holde øje med, hvilket tidsskrift forskningen kommer ud i, så man ved, at forskningen er blevet set ordentligt igennem,« mener Kristian Hvidtfelt Nielsen.

@ Kristian Andersen

Helt enig, og intet problem - de links og mere til, ligger skam allerede i "Farvoritter" og har gjort det længe :)

Nej truthers har ikke "tiden" til at læse dem alligevel, men vi blir nød til at give dem lidt ad gangen i små doser trods vi altid angribes med spredhagl af påstande og spørgsmål - man kan kun undre sig over at de aldrig vil acceptere andre svar, end hvad der falder inden for deres egne teorier..

@Benjamin Johannesen

Jeg siger mange tak for at du tog dig tid til at finde de forskellige referencer - mindre arbejde for mig ;). Det er jo en jungle derude og de fleste truthers tager sig alligevel ikke tid til at læse det....

Det er iøvrigt utroligt videnskab.dk bliver ved med at komme tilbage til det sludder her. Første gang de bragte artiklen om NH (og der har været andre!) var jeg sgu ved at få morgen-kaffen galt i halsen, men nu må de altså til at komme tilbage på sporet med 'videnskab', istedet for 'sludder & vrøvl'.

@ Martin Axelsen - et tillæg

Jeg synes lige jeg vil vise dig et lille indblik i, hvad der i kølvandet af Harrit's nano-thermit opstod af "bevisførsel" for dettes kunnen.

En af jeres store V.I.P's, skuespilleren og ex-guvernør Jesse Ventura, bragte i hans TV serie "Conspiracy Theories" et afsnit om 9/11, hvor han forsøgte at overbevise folk om, at WTC blev demoleret ved hjælp af dette fantastiske nano-thermite, påmalet på stålsøjlerne.

Lad os bringe en afsløring af Jesse's kreative "kontroversielle" forskningsevner:

http://www.youtube.com/watch?v=nrGxzsxSqMk

Skræmmende ikke sandt? Sådan ser vi konstant hvordan der må lyves og svindles i truther miljøet i håb om at overbevise folk, alt imens der kræves objektivitet, og en ny undersøgelse - i sandhedens navn..

@ Martin Axelsen

Du skal være velkommen ;) (P.S. Husk nu at læse dem.)

Jeg forholder mig nu ganske objektiv når det gælder Niels Harrit's såkaldte forskning, og alle hans udtalelser, som du ser. Det er man nød til, for ikke at blive trukket ind i en subjektiv fanfare af konspirationsfanatisme, der hverken har med virkelighed eller videnskab at gøre.

Det er desværre lykkedes Harrit og hans ligesindede konspirationsteoretikere at overbevise og fastholde en lille del naive mennesker med deres "kontroversielle forskning", og skabt et ideologisk miljø kaldet truther-bevægelsen (herhjemme i11time.dk hvor du selv er medlem), som advokaterer deres teorier, helt og holdent ukritisk, uobjektivt og i stort set alle tilfælde uden selv at besidde nogen form for ekspertise inde for områder der tales om.

Dertil kommer, at truther miljøet stort set kun studerer deres eget materiale og påfund, som var det mantras, og kategorisk ser bort fra alt anden videnskab eller saglig dokumentation, da dette af miljøet kun anses som værende hjernevask skabt af onde magter som forsøger at kontrollere verden og dække over komplottet.

Der er ingen tvivl om at Harrit og co. har en interessekonflikt i deres forskning og resultater, hvilket deres publikation også er et tydeligt bevis på - og selvfølgelig sat sammen med deres status i truther miljøet.

Det kontroversielle i denne sammenhæng er, når man som forsker med disse interessekonflikter, pludselig påstår at have fundet super-nano-termit-maling (?), uden at have skyggen af positiv identifikation, intet sammenligningsgrundlag, og trods andre forskere, som har undersøgt selvsamme støv, ikke har kunne gengive samme resultater som Harrit et al, overhovedet, at deres rapport og forskning i sig selv er endevendt og fundet yderst uvidenskabelig og sjusket - endda politisk.

Men lad mig komme med et objektivt gæt. Du fastholder din tro på Harrits forskning og resultat?

Mangel på sund fornuft.

Det er et yndet forsvar for kontroversielle holdninger som konspirationsteorier at henvise til fortidens fejltagelser i afvisning af nytænkning. Det virker som om at de tror, at en tidligere fejltagelse i et samfund præget af religiøs overtro kan tages til indtægt for, at en kontroversiel holdning i dag har sandhedsværdi.

De synes at være blinde for det faktum, at de tidligere kontroversielle synspunkter var et resultat af en fornuftig og rationel vurdering af eksisterende fakta, mens f.eks. de fleste konspirationsteorier glimrer ved fraværet af enhver fornuft og rationalitet. De ignorerer også det faktum, at man tidligere afviste en masse vrøvl og postulater. Pavestolen blev eksempelvis bombarderet med beretninger om mirakler og ønsker om helgenkåringer, men afviste de fleste, fordi de stred mod almindelig fornuft.

Fortidens fejlvurderinger kan aldrig legitimere en ignorering af fornuften, og konspirationsteorier vrimler med falske slutninger, der strider både mod fornuften og mod kendte fysiske fænomener.

Man skal være mere end almindelig naiv, hvis man skal fæste lid til de vanvittige teorier, som præger 911, chemtrails, reptilteorien m.fl.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Luc Montagnier

Eller hvad med Luc Montagnier - tidligere nobelprisvinder (hiv/aids)

Se artikel:
http://www.newvistashealthcare.com/docs/Luc%20Montagnier.pdf

@Benjamin Johannesen

Objektivitet er heller ikke din stærke side, ser jeg. ;-)
men tak for links, dem vil jeg se lidt nærmere på...

@ Martin Axelsen

"Hvor meget NH ved er egentlig irrelevant."

Alligevel fører Harrit sig frem som ekspert i bygningskonstruktion, kontorbrande og fysik!

I Harrits foredrag, bruger han ca. 15 minutter, ud af godt to en halv til tre timer, på at fortælle om hans fantastiske ”nano-thermite”, da – som han siger – det ”kun er en lille akademisk fodnote” og alligevel svært at forstå for almene mennesker der ikke har kendskab til kemi, og bruger i stedet resten af foredraget til at prædike konspirationsteorier og bringe samtlige af truther-bevægelsen’s pinlige fejlagtige beregninger, fejlobservationer, fejlcitater, pseudovidenskab, uholdbare teorier, manipulerede videoer og logiske fejlslutninger.

"Pointen er at han kan levere en alternativ model for hændelserne omkring 11. September; og det er præcis dér hunden ligger begravet (jævnfør artiklens kontekst)."

Overhovedet ikke. Harrit gengiver blot ukritisk hele remsen af dårlig konspirations ævl der findes derude. Harrit blev ”hooked”, som han siger, da han så konspirationsvideoen 911Mysteries – en film der er så manipuleret og fatal løgnagtig at det næsten er kriminelt, men derudover er samtlige af dens påstande skam debunked, om du vil, for længst, selvfølgelig.

Det har dog ikke afholdt Harrit fra, stadig at diske op med disse gamle slidte teorier, som selv store dele af truther-bevægelsen – sågar hans egne forsker team kolleger - for længst er løbet bort fra i pinlighed.

Harrit leverer ikke meget andet end hvad hans ligesindede konspirationsfanatikere har bildt ham ind.

Ud over at der også er svindlet lidt med peer review processen af Harrits rapport: http://ae911truth.info/wordpress/2010/ae911truth/atm-paper-reviewer-perh...

er der en gennemgang af deres rapport her: http://climateguy.blogspot.com/2010/11/peer-review-of-harrit-et-al-on-91...

lidt her:
http://forums.randi.org/showpost.php?p=4607894&postcount=1694

Og en uvildig undersøgelse af harrits støv her:

http://www.darksideofgravity.com/marseille_gb.pdf

Harrits forskning bliver skam ikke gemt væk, tværtimod – det er nok nærmere Harrits forståelse og objektivitet der gør det.

Når en idé spirer...

Når man som forsker føler at de officielt annerkendte teorier ikke er holdbare nok, er tvivlsomme eller i værste fald direkte forkerte, så bliver man nød til at starte forfra, danne sig en hypotese og udvikle en ny teori. Her er det at den videnskabelige metode er vigtig.

@ Kristian Andersen
Jeg kan ikke se hvor etikken kommer ind i billedet mht. NH.
Kom også gerne med nogle referencer til dine påstande eller kilder til den forskning du omtaler.
Svjv. kan hverken maling- eller thermite-teorierne bevises, man har f.eks. svært ved reelt at dokumentere ægtheden af støvet.
Forresten var jeg slet ikke klar over at NH havde svært ved at få udgivet...??
Diverse personangreb må stå for din egen regning, men du ved sikkert også nok om stålskeletter, kontorbrande og tyngdeacceleration til at være 100% sikker i din sag; ironisk nok synes jeg alt for tit at høre denne (til tider komiske) kritik fra personer der sjældent har de objektive briller på.

Som fodnote kan det bemærkes at NH's mest fremtonende kritiker, til en offentlig debat i Alexandersalen gik planken ud og benægtede alle fakta med ordene "..data betyder ikke noget" (til blandet morskab, undren og irritation for de fremmødte).
...og den lader jeg så lige stå.

(Oprindeligt postet d. 27 marts 2011 kl. 03:54)
(Redigeret for sproglige fejl d. 28/3)

@Benjamin Johannesen

Hvor meget NH ved er egentlig irrelevant.
Pointen er at han kan levere en alternativ model for hændelserne omkring 11. September; og det er præcis dér hunden ligger begravet (jævnfør artiklens kontekst).

@ Martin Axelsen

Du skriver: "..men du ved sikkert også nok om stålskeletter, kontorbrande og tyngdeacceleration til at være 100% sikker i din sag."

Gør Niels Harrit det?

Lad os lige starte med den, inden vi tager fat i Harrit's "nano-thermit".

Dårlig forkning ikke kontroversiel forskning

Det er dog morsomt at læse de eksempler som videnskab.dk giver på "kontroversiel forskning". "Forskere" som Niels Harrit er ikke forfulgt og har svært ved at få publiseret sin "Forskning" fordi den er kontroversielt, men simpelthen fordi han overtræder så mange af reglerne ang. god forsknings etik.

Niels Harrits sludder og vrøvl angående sprængstof er simpelthen forkert og han tilsideser alt den data der går imod hans egne konklusioner. Ydermere er det allerede fastlagt at hans 'sprængstof' er maling, hvilket er blevet påvist af en helt masse andre respekterede forskere.

Selvfølgelig er det rigtig svært at være en kontroversiel forsker, men det bliver bare SÅ meget sværere når man også er en dårlig forsker på samme tidspunkt.

Normalt paradigme skifte forløb?

Det er vel Thomas Kuhn abc?

http://en.wikipedia.org/wiki/Paradigm_shift

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg