Bliver børn mere kreative af musik?

Musik rammer os på mange måder, og er en vigtig brik i rigtig mange menneskers tilværelse. Tidligere har vi her på redaktionen blandt andet undersøgt, om du kan få dit karaktergennemsnit i vejret ved hjælp af musik, og hvorfor hårene rejser sig på dig, når du når til din yndlingssolo.

Men gør musik os mere kreative? Det spørgsmål har vores læser Kristoffer Barslund stillet os:

»Hvad betyder det for børns kreativitet, at de lærer at spille et instrument?,« skriver han i en mail til Spørg Videnskaben.

Her på redaktionen er vi også meget interesserede i at vide, om der er grund til at gøre plads til et flygel i hjemmet.

Vi ringer til Peter Vuust, der er professor på Institut for Klinisk Medicin og chefdirigent for forskningscentret Music In The Brain ved Aarhus Universitet.

LÆS MERE: Sådan påvirker musik hjernen

Ikke dokumenteret, at musik gør os kreative

»Der er ikke rigtig nogen evidens for det,« svarer Peter Vuust til spørgsmålet om, hvorvidt der er dokumentation for sammenhængen mellem musik og børns kreative evner. Det er også svært at lave, siger han.

Peter Vuust pointerer, at det heller ikke nødvendigvis er en kreativ proces at lære at spille og at øve sig på et instrument. Det kan være et mentalt opslidende og rutinepræget arbejde, når skalaerne stadig ikke sidder der, og koncerten rykker nærmere. Her svarer den kreative gevinst altså mere til et forkølet riv i trækbasunen.

Peter Vuust fremhæver også, at der ikke er nogen endelig definition på kreativitet:

»Kreativitet er bare et sindssygt svært begreb at nagle. Det er jo ikke én egenskab, der er jo ikke én måde at være kreativ på. Det handler også om at kunne samarbejde med andre. Det handler også om mod: tør man stille sig selv derud?,« fremhæver Peter Vuust.

LÆS OGSÅ: Bliver man bogligt stærkere af at spille musik?

Musik kan have lille effekt på andre kognitive egenskaber

Peter Vuust forklarer dog, at når musikken alligevel kan påvirke andre af vores egenskaber som mennesker, hæfter det sig til musiks såkaldte transfer-effekt:

»Kreativitet ville være det, vi kalder ‘far transfer’. Det er en mere abstrakt overførsel af egenskaber,« siger Peter Vuust og uddyber:

»Ved selve det at spille musik er der nogle små transfer-effekter. Man lærer én ting, og så er der en effekt på nogle andre kognitive egenskaber.«

Men effekterne er ofte meget små, forklarer Peter Vuust.

»Hvis man forestiller sig, at man skal blive en lille smule mere intelligent (af at spille musik, red.), skal man øve sig sindssygt mange timer hver dag, for at der kommer en lille effekt. Den evolutionære årsag til, at vi har musik, er nok mere, at det gør noget ved vores følelser.«

Denne forklaring stemmer umiddelbart overens med et helt nyt studie, der peger på, at musikudøvelse, frem for sport, gør især piger og børn af forældre med længerevarende uddannelse i stand til at klare deres uddannelse lidt bedre. Men effekterne er ikke store.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du kreativ

Musikere har bedre arbejdshukommelse

Et af de mest robuste fund inden for musik og indvirkningen på andre kognitive egenskaber ligger i den bedre arbejdshukommelse, der lader til at være bedre hos musikere, siger Peter Vuust.

»Når man øver sig på et instrument, tager man en takt og lærer den, tager en anden takt og lærer den. Man bruger sin auditive hukommelse,« forklarer han, og henviser til, at det er med til at give nogle fordele i den såkaldte Forward Backward Digit Span, der tester, hvor mange tal, man er i stand til at huske forfra og bagfra, og som er en bestanddel af diverse intelligenstests.

Dette betyder dog ikke, at musikeres generelle intelligens nødvendigvis skulle være højere end andres.

Til gengæld har forskning vist, at det at spille et instrument kan få hjernen til at vokse bestemte steder. Det fortæller Tatiana Chemi, der er lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Hun forsker i undervisning og uddannelseskulturer, og har beskæftiget sig indgående med de kreative processer:

»Der er forskning, der viser, at ‘corpus callosum’, de tråde, der forbinder de to hjernehalvdele, udvikles mere i musikere, som øver regelmæssigt over længere tid,« forklarer Tatiana Chemi.

LÆS OGSÅ: Hjernen håndterer store og små tal i hver sin hjernehalvdel

Læringsmiljøet er afgørende for kreativitet

Ifølge Tatiana Chemi er det dog meget lidt, vi ved om, hvad teater, musik og andre kunstformer gør i forhold til hinanden.

Men når mennesker fremstår som kreative, er det ikke, fordi kreativitet knytter sig til nogle bestemte karakteristika, siger hun og lægger sig på linje med Peter Vuust:

»At være kreative er ikke noget, vi er, der er ikke nogle karaktertræk. Det er mere miljøet, der er med til at stimulere os,« siger hun og fortsætter:

»Et læringsmiljø, som straffer, hvis man begår en fejl, skaber en frygt for fejlen, og kreativitet skabes af, at man eksperimenterer, og ikke kan være sikker på, at ting lykkes.«

LÆS OGSÅ: Skoleelever må makke ret som i 1800-tallet

Musik påvirker kreativiteten forskelligt

Tatiana Chemi understreger vigtigheden af, at vi laver distinktioner, når vi snakker om forholdet mellem musik og andre kunstformer kontra kreativitet.

Lytter vi til musik? Er det et underliggende soundtrack til en større opvask, eller sætter vi os ned med de store hørebøffer på og nørder taktarter og guitareffekter? Spiller vi i stedet musik? Alene på værelset? Eller sammen med andre? Det er alt sammen med til at definere, hvor meget læring, vi kan få ud af det, forklarer hun.

»Hvad og hvordan, man spiller, gør også en forskel. Ikke kun hvor meget. Det at spille sammen har nogle utroligt store implikationer for læring,« fortæller Tatiana Chemi og nævner, at musikere inden for visse genrer får god træning i fortolkning:

»De kreative projekter skabes i fællesskaber. Spiller man jazz, som er meget baseret på improvisation, skal man altid fortolke. Der er én, der kommer med et bud, der reagerer på et andet bud.«

LÆS OGSÅ: Kreativitet er en social proces

Musik rammer urinstinktet

Men selv om der ifølge Peter Vuust og Tatiana Chemi altså ikke er nogen dokumentation for, at musik gør børn mere kreative eller klogere, kan der stadig være en brugbar effekt ved de rammer, musik kan være med til at sætte.

»En af de ting, musik kan, er, at det kan tilbyde et rum for børn, som måske har svært ved at udfolde sig på andre måder. Børn med autisme har typisk større sandsynlighed for at have absolut gehør, og de responderer i høj grad på musik. Vi har lavet forskning, der viser, at autister næsten har en helt normal følelsespåvirkning,« fortæller Peter Vuust.

De signaler, autister udsender i hjernen ved at blive udsat for musik, er altså næsten de samme som hos ikke-autister.

Tatiana Chemi understreger, at musik kan bruges til at skabe nogle anderledes rammer for læring.

»Der er noget i musik, der rammer et urinstinkt. Kernen er, at læring kan foregå på andre måder end ved det logiske og rationelle. Det kan fange børn, der ikke nødvendigvis er stærke i det,« fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Børn med autisme bliver glade af musikteori

Børn, der udsættes mere for musik, kan afkode de ‘sværere’ genrer

Men hvad sker der så, hvis musik slet ikke spiller en rolle i børnenes miljø? Tatiana Chemi giver sit bud:

»Hvis musik ikke er tilgængelig for os, så mangler vi også værktøjer til at forstå musik. Hvis musik ikke fylder derhjemme, i skolen eller i vores miljø, er det svært at forholde sig til ‘svær’ musik såsom opera, der måske tilhører en anden historisk periode, eller f.eks. cool jazz,« forklarer hun.

Så selv om videnskaben altså ikke kan fastslå, at musik gør børn mere intelligente eller kreative, kan forskerne give andre gode grunde til, at forældre trygt kan gå ud og investere i et miniature piano, hente den støvede akustiske guitar ned fra loftet eller sende junior til kor.

LÆS OGSÅ: Vi misforstår klassisk musik og glemmer at improvisere

Vi sender en stor tak til Peter Vuust og Tatiana Chemi for at gøre os klogere, og vi takker Kristoffer Barslund, der havde skrevet ind. Det kvitterer vi for ved at sende en T-shirt hans vej.

Også du kan stille spørgsmål til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk, hvis der er noget, du altid har gået og undret dig over.