Knappen på cementblanderen står på off. Værktøjskasserne er lukkede. Stilladset er tomt.
Der er dømt pause på byggepladsen. I skurvognen har sjakket bænket sig med kaffekopper, hvidt brød og spandauer. Hyggen gives fri. Humoren får frit spil. Der fortælles vittigheder om øl, og der fortælles muntre løgnehistorier om dem, der er fraværende. Den vittige replik har nemlig sin centrale plads på byggepladsen.
»Men det er ikke kun for sjov. Bag jord- og betonarbejdernes humor gemmer sig meget ofte et helt andet perspektiv på livet, nemlig alvorens,« siger Charlotte Baarts, antropolog og forsker på Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
Da hun i forbindelse med sin ph.d.-afhandling ville sætte fokus på jord- og betonarbejderes forhold til arbejdssikkerhed, gik hun i en periode på syv måneder i lære som betoner. Efter få dage slog det hende, at humor er en central del af jargonen på byggepladsen, og at humoren tjener nogle ganske særlige formål.
»På en byggeplads bliver der fortalt rigtig mange vittige historier, som handler om øl. Det kan egentlig undre, for øl og andre rusmidler indgår ikke i dagligdagen på en byggeplads. Det ville være alt for farligt og passer slet ikke sammen med de store krav, der stilles til sikkerhed - men netop derfor kommer den humoristiske ølsnak i spil,« forklarer forskeren og uddyber:
Humor er en af de vigtigste ting på en arbejdsplads. Analyseinstituttet Wilke har foretaget en undersøgelse blandt 509 repræsentativt udvalgte medlemmer af HK/Privat. 95 procent af de adspurgte HK-medlemmer svarede, at humor på arbejdspladsen har stor betydning for deres arbejdsglæde og det gode arbejdsmiljø. Faktisk viste undersøgelsen, at humor ligger på andenpladsen over de ting, som de adspurgte vægtede højest
»Hvis du arbejder som jord- og betonarbejder, må du affinde dig med, at det indebærer nogle risici. Det er ganske enkelt forbundet med en vis fare at arbejde på en byggeplads. Problemet er, at det kan du ikke holde til at tænke på hele tiden, for det vil gøre dit arbejde uudholdeligt. Her melder humoren sig. En vittighed om øl repræsenterer en modsætning til vilkårene på byggepladsen, og det kan for mange føles befriende.«
Det, der i den sammenhæng interesserer Charlotte Baarts, er den dobbelthed, som ligger i den humoristiske jargon. En veltimet vittighed kan, forklarer forskeren, gøre det muligt at sætte ord på noget, som man dybest set ikke har lyst til at tale om.
Erfaringerne fra byggepladsen tyder på, at det især er en form for humor, som tiltaler mange mænd.
»Som mandlig betoner på en byggeplads er det ikke lige stilen, at man taler frit fra leveren om sin bekymring og angst for, om sikkerheden er tilstrækkelig. Den bløde mand er i den grad i undertal på en byggeplads. Med humoren kan man lufte sine følelser og tanker og samtidig fastholde det maskuline - for det er jo bare for sjov,« siger Charlotte Baarts.
Forskeren erfarede desuden, at humoren på en arbejdsplads, er med til at skabe og afgrænse fællesskabet. Heri findes, mener Charlotte Baarts, en spændende ny indfaldsvinkel til at studere de sociale strukturer og organiseringen i en hvilken som helst virksomhed.
Filosoffen Søren Kierkegaard var levende optaget af humor.
Han disputerede i 1841 som magister med afhandlingen 'Om Begrebet Ironie', og i et par af sine senere værker - for eksempel i 'Stadier paa Livets Vej' og 'Afsluttende uvidenskabeligt Efterskrift' - behandlede Kierkegaard indgående humorens væsen.
En anden stor humorteoretiker var psykologen Harald Høffding, som i 1916 skrev det måske vigtigste bidrag til dansk humorforskning, 'Den store Humor'.
I nyere tid har filosoffen Peter Thielst og præsten Johannes Møllehave skrevet flere bøger om humor.
»Humor er på én gang ekstremt inkluderende og ekstremt ekskluderende. En vittig bemærkning kan lynhurtigt afdække, hvem der er inde i varmen, og hvem der er ude,« siger Charlotte Baarts, som selv oplevede, hvordan humor gjorde hende til en central del af sjakket.
»I starten blev jeg mest betragtet som en akademisk snushane, og det gjorde sikkert ikke tingene bedre, at jeg samtidig var kvinde. Der var nogle af de mandlige betonere, som begyndte at lave jokes om, at de ikke kunne sende mig over på tanken efter cigaretter, fordi jeg ville stå derovre resten af dagen og drikke bajere,« siger Charlotte Baarts og gør igen opmærksom på øllet som en del af beretningen. Hun fortsætter:
»Målet var at skabe en modsætning til, hvem jeg i virkeligheden er, og hvad mit arbejde gik ud på. Først overvejede jeg at benægte historierne, men i stedet gik jeg med på spøgen. Jeg lyttede til historierne, som udviklede sig mere og mere. Der var til sidste ingen grænser for alle de øl, jeg havde bælget i mig. Jeg forstod pludselig, at vittighederne var en invitation, så jeg bekræftede historierne og lagde oven i købet lidt til. Virkningen var markant,« fortæller Charlotte Baarts, der efterfølgende blev en, som folkene på byggepladsen henvendte sig til, når der skulle rækkes et værktøj.
»For mig var det et udtryk for, at humoren havde gjort mig til en accepteret del af fællesskabet,« siger hun.
Men hun oplevede også, hvordan humoren kan bruges til at marginalisere en person, der ikke lever op til uudtalte værdier og normer, som gør sig gældende på en byggeplads.
Som mandlig betoner på en byggeplads er det ikke lige stilen, at man taler frit fra leveren om sin bekymring og angst for, om sikkerheden er tilstrækkelig. Den bløde mand er i den grad i undertal på en byggeplads»Der var en lærling, der forstuvede foden og meldte sig syg. Efterhånden som hans fravær steg, opstod der den ene løgnehistorie om ham efter den anden. En sagde, at han havde hørt, at lærlingen havde fået benet i gips, mens en anden mente, at benet skulle amputeres. Bemærkningerne fik latteren til at rulle, men det handlede om mere end det, nemlig at den pågældende lærling var doven,« siger Charlotte Baarts og nævner et andet eksempel:
»En dag var der en betoner, som sagde: 'Lad være med at læne dig op ad det hegn. Det er nemlig John, der har lavet det'. Også her siges der mere end det, bemærkningen reelt udtrykker. Her handler det om en person, der måske ikke helt er til at stole på. Når det siges med humor, handler det om, at nogen meddelelser er sværere at kommunikere end andre« forklarer Charlotte Baarts.
Ifølge forskeren vil vi i de kommende år se langt flere undersøgelser, der handler om humoren i virksomheder og organisationer.
»Al humor er udtryk for en social proces. På den baggrund giver det god mening at se nærmere på, hvad det er for sociale faktorer, der er på spil, når der opstår jokes på en arbejdsplads. Det kan hurtigt vise sig at blive dybt alvorligt«.
Humorens socialpsykologi
Den franske filosof Henri Louis Bergson skrev i 1900 bogen 'Latteren'. Heri behandledes humor og latter som en form for 'social gestikuleren'. Bergson var af den opfattelse, at når mennesket føler trang til at le og joke i sociale sammenhænge, sker det først og fremmest for at stille sig i et modsætningsforhold til de gældende magtstrukturer.
