Berlinmurens fald får os til at glemme 1864
Besættelsen og nederlaget til tyskerne i 1864 har i generationer præget danskernes billede af naboen mod syd. Men det forandrede sig med Murens fald, fortæller historiker.

Brandenburger Tor, 1989. Det var ikke kun Berlinmuren som blev revet ned efter 1989. Danskernes billede af tyskerne som en trussel smuldrede også. (Foto: SSGT F. Lee Corkran)

 

På mandag er det 20 år siden Berlinmuren faldt, og vi oplever igen billederne af den tyske glædesrus i 1989. TV klip og pressefotos fra begivenheden vækker minder til live hos de fleste, men de fortællinger, vi hver især sætter begivenheden ind i, er forskellige. Nogle husker den 9. november fra fjernsynet. Andre var selv tilstede ved muren, da der blev skrevet historie i Berlin. Mens en helt tredje gruppe slet ikke var født.

»Alt efter, hvad der sker i fremtiden, vil vores fortællinger om fortiden forandre sig. Begivenheder som Murens fald eller 11. september 2001 kan blive slutpunktet eller startpunktet i en ny fortælling. Mens andre begivenheder vil miste betydning eller helt gå i glemmebogen. 1864 spiller for eksempel ikke den store rolle i dag,« siger ph.d. og historiker Carsten Tage Nielsen.

Han forklarer, at danskernes billede af Tyskland forandrede sig grund af Murens fald. Til dagligt er han ansat på Institut for Kultur og Identitet ved Roskilde Universitetscenter, hvor han arbejder med historiebrug; blandt andet brugen af historiske billeder i nyhedsformidling.

»1864 havde tidligere stor betydning i fortællingen om nationalstaten Danmark, og Besættelsen var den efterfølgende begivenhed, som definerede det dansk tyske-forhold i mange år,« siger Carsten Tage Nielsen.

Fakta

 

VIDSTE DU

Det Danske Kulturinstitut og Saxo Instituttet på Københavns Universitet arrangerer den 7. til 8. november 2009 et seminaret '1864 - og historiens lange skygger'.

 

Men når vi ikke længere kan spejle nutidens værdier og vores forventninger til fremtiden i fortiden, så glemmer vi selv de mest blodige begivenheder i historien, forklarer han. Efter Murens fald er det blevet mindre væsentligt for danskerne, at vi i 1864 mistede næsten 40 procent af landet til Preussen.

Vi bruger historien som et spejl

Det er en udbredt opfattelse, at historien gentager sig, og at vi derfor kan bruge den til at tage ved lære af fortidens fejltagelser. Men det er ifølge Carsten Tage Nielsen ikke den eneste måde, vi forstår og bruger historien på.

»Vi bruger ofte fortiden som et spejl, vi holder op for os selv. Hver generation skriver sin version af historien i et forsøg på at finde ud af, hvordan de skal forstå det samfund, de lever i. Fremtiden er altid med i fortællingerne om fortiden. Fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventninger lejrer sig indover hinanden i vores erindringsarbejde,« siger Carsten Tage Nielsen og fortæller, at historie derfor ofte bruges politisk.

Billeder flettes ind i vores egen historie

Når vi husker historiske begivenheder, så er det ofte, fordi vi bliver mindet om dem. For eksempel ved Mindelunden i Ryvangen i København, hvor de besøgende bliver mindet om de de dræbte modstandsfolk under Besættelsen. Eller som når vi her først i november igennem medierne ser eller genser billeder fra festlighederne i Berlin.

Danskerne mistede i 1864 40 procent af landet til Preussen. Men den fortælling er blevet uaktuel, da Tyskland efter 1989 fremstår som et yderst fredeligt og demokratisk land. (Foto: Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot )

»De sætter et erindringsarbejde i værk, når vi støder på dem igen og igen, og vi fletter dem ind i vores egen livshistorie for at skabe mening i oplevelserne,« siger Carsten Tage Nielsen om de billeder fra fortiden, som optræder, hver gang en nutidsbegivenhed eller - som nu med Berlinmuren - et jubilæum gør dem relevante igen.

Fælles for os alle er, at vi deler Murens fald, som det historikerne kalder et 'erindringssted'. Men samtidig er fortællingerne om begivenheden mangfoldige, så vi har ifølge historievidenskaben også et 'erindringsfællesskab'.

 

Det gamle trusselsbillede er væk

I erindringsfællesskabet deler vi en fortælling om og fortolkning af fortiden. For at en hændelse yderligere skal have potentiale som et kernepunkt for erindringsfællesskaber på tværs af nationer og generationer, som dem der omgiver Berlinmurens fald eller 11. september 2001, så skal begivenheden ændre historiens gang og således kunne fungere som startpunkt eller slutpunkt i en ny fortælling, siger Carsten Tage Nielsen.

Netop Berlinmurens fald står i dag som både et slutpunkt i en historisk fortælling og som et startpunkt i en anden. Med det nye demokratiske og ikke-krigeriske Tyskland er den gamle konflikt mellem Danmark og den store nabo ikke længere i fokus.

Alt sammen på grund af begivenhederne i Berlin natten mellem den 9. og 10. november 1989.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker