På mandag er det 20 år siden Berlinmuren faldt, og vi oplever igen billederne af den tyske glædesrus i 1989. TV klip og pressefotos fra begivenheden vækker minder til live hos de fleste, men de fortællinger, vi hver især sætter begivenheden ind i, er forskellige. Nogle husker den 9. november fra fjernsynet. Andre var selv tilstede ved muren, da der blev skrevet historie i Berlin. Mens en helt tredje gruppe slet ikke var født.
»Alt efter, hvad der sker i fremtiden, vil vores fortællinger om fortiden forandre sig. Begivenheder som Murens fald eller 11. september 2001 kan blive slutpunktet eller startpunktet i en ny fortælling. Mens andre begivenheder vil miste betydning eller helt gå i glemmebogen. 1864 spiller for eksempel ikke den store rolle i dag,« siger ph.d. og historiker Carsten Tage Nielsen.
Han forklarer, at danskernes billede af Tyskland forandrede sig grund af Murens fald. Til dagligt er han ansat på Institut for Kultur og Identitet ved Roskilde Universitetscenter, hvor han arbejder med historiebrug; blandt andet brugen af historiske billeder i nyhedsformidling.
»1864 havde tidligere stor betydning i fortællingen om nationalstaten Danmark, og Besættelsen var den efterfølgende begivenhed, som definerede det dansk tyske-forhold i mange år,« siger Carsten Tage Nielsen.
Det Danske Kulturinstitut og Saxo Instituttet på Københavns Universitet arrangerer den 7. til 8. november 2009 et seminaret '1864 - og historiens lange skygger'.
Men når vi ikke længere kan spejle nutidens værdier og vores forventninger til fremtiden i fortiden, så glemmer vi selv de mest blodige begivenheder i historien, forklarer han. Efter Murens fald er det blevet mindre væsentligt for danskerne, at vi i 1864 mistede næsten 40 procent af landet til Preussen.
Det er en udbredt opfattelse, at historien gentager sig, og at vi derfor kan bruge den til at tage ved lære af fortidens fejltagelser. Men det er ifølge Carsten Tage Nielsen ikke den eneste måde, vi forstår og bruger historien på.
»Vi bruger ofte fortiden som et spejl, vi holder op for os selv. Hver generation skriver sin version af historien i et forsøg på at finde ud af, hvordan de skal forstå det samfund, de lever i. Fremtiden er altid med i fortællingerne om fortiden. Fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventninger lejrer sig indover hinanden i vores erindringsarbejde,« siger Carsten Tage Nielsen og fortæller, at historie derfor ofte bruges politisk.
Når vi husker historiske begivenheder, så er det ofte, fordi vi bliver mindet om dem. For eksempel ved Mindelunden i Ryvangen i København, hvor de besøgende bliver mindet om de de dræbte modstandsfolk under Besættelsen. Eller som når vi her først i november igennem medierne ser eller genser billeder fra festlighederne i Berlin.
»De sætter et erindringsarbejde i værk, når vi støder på dem igen og igen, og vi fletter dem ind i vores egen livshistorie for at skabe mening i oplevelserne,« siger Carsten Tage Nielsen om de billeder fra fortiden, som optræder, hver gang en nutidsbegivenhed eller - som nu med Berlinmuren - et jubilæum gør dem relevante igen.
Fælles for os alle er, at vi deler Murens fald, som det historikerne kalder et 'erindringssted'. Men samtidig er fortællingerne om begivenheden mangfoldige, så vi har ifølge historievidenskaben også et 'erindringsfællesskab'.
I erindringsfællesskabet deler vi en fortælling om og fortolkning af fortiden. For at en hændelse yderligere skal have potentiale som et kernepunkt for erindringsfællesskaber på tværs af nationer og generationer, som dem der omgiver Berlinmurens fald eller 11. september 2001, så skal begivenheden ændre historiens gang og således kunne fungere som startpunkt eller slutpunkt i en ny fortælling, siger Carsten Tage Nielsen.
Netop Berlinmurens fald står i dag som både et slutpunkt i en historisk fortælling og som et startpunkt i en anden. Med det nye demokratiske og ikke-krigeriske Tyskland er den gamle konflikt mellem Danmark og den store nabo ikke længere i fokus.
Alt sammen på grund af begivenhederne i Berlin natten mellem den 9. og 10. november 1989.
Den vestlige verden
>fik den vestlige verden ud af det jerngreb af frygt< er ikke en malplaceret sætning som sådan. De atomraketter der var rettet mod det vestlige Europa skabte jo frygt. Frygten i den vestlige verden forsvandt ved Murens fald. Men som du skriver, kunne "de østlige" også ånde lettet op.
SV:SV:Jerntæppet,s ikon/symbol
Kære Irene,
Muren symboliserede jerntæppet, og i samme øjeblik ungarerne åbnede grænsen, havde symbolet, berlinmuren mistet sin værdi, at bl.a tyskerne lige skulle gnide sig i øjnene og knibe sig i armen, er jo forståeligt nok.
Men længe inden muren faldt, vidste Jeg at den ville falde, og at faldet allerede var indbygget ved opførelsen, så det er evnen til at se, høre og forstå. 1½ år før borgerkrigen advarede Jeg min ven mod at tage på bil-ferie til Yugoslavien, de var kun de allerfærreste der anede, kunne høre, hvor det bar hen.
Og 'Oresundsbron' fatter heller ikke at De administrerer og vedligeholder en berlinmur, der uundgåeligt må falde, på menneskets vej ud af diktaturet.
Venlig hilsen, Holger
Hej Holger J
Jeg er muligvis tungnem (eller også er det fordi jeg bor langt fra Øresundsbroen!), men jeg begriber simpelt hen ikke, hvordan den bro kan sammenlignes med "Muren". - Kan du oplyse mig på det punkt.
Og så synes jeg som mange, at vi skal være lykkelige over, at Mihail Gorbatjov og Ronald Reagan sammen fik den vestlige verden ud af det jerngreb af frygt, der havde plaget menneskeheden gennem årtier. - De skulle have haft alle tænkelige priser, skulle de.
Venligst CB
Undskyld! - Jeg skrev "fik den vestlige verden ud af det jerngreb af frygt" - det gjaldt naturligvis i lige så høj grad den østlige.
Venligst CB
SV:Jerntæppet,s ikon/symbol
Kære Irene,
Muren symboliserede jerntæppet, og i samme øjeblik ungarerne åbnede grænsen, havde symbolet, berlinmuren mistet sin værdi, at bl.a tyskerne lige skulle gnide sig i øjnene og knibe sig i armen, er jo forståeligt nok.
Men længe inden muren faldt, vidste Jeg at den ville falde, og at faldet allerede var indbygget ved opførelsen, så det er evnen til at se, høre og forstå. 1½ år før borgerkrigen advarede Jeg min ven mod at tage på bil-ferie til Yugoslavien, de var kun de allerfærreste der anede, kunne høre, hvor det bar hen.
Og 'Oresundsbron' fatter heller ikke at De administrerer og vedligeholder en berlinmur, der uundgåeligt må falde, på menneskets vej ud af diktaturet.
Venlig hilsen, Holger
Hej Holger J
Jeg er muligvis tungnem (eller også er det fordi jeg bor langt fra Øresundsbroen!), men jeg begriber simpelt hen ikke, hvordan den bro kan sammenlignes med "Muren". - Kan du oplyse mig på det punkt.
Og så synes jeg som mange, at vi skal være lykkelige over, at Mihail Gorbatjov og Ronald Reagan sammen fik den vestlige verden ud af det jerngreb af frygt, der havde plaget menneskeheden gennem årtier. - De skulle have haft alle tænkelige priser, skulle de.
Venligst CB
Den 7. eller den 9.11 - den faldt
Om det var den 7.11. eller 9.11., at "Muren" faldt, kan jeg ikke huske. Det var der omkring.
Jeg husker, at min mand og jeg sad med stive ører og øjne på stilke hver gang nyhederne nævnte noget om de østtyskere, der ferierede i Ungarn, og som med ét fik muligheden for at slippe over grænsen til Østrig via Ungarn. Der var noget sært uvirkeligt over det. Trådhegn, der blev klippet ned ...
Vi frygtede begge, at gammelkommunisterne i Moskva ville omstyrte Gorby og gøre hans perestrojka til en saga blot. Vi gloede vantro på billederne i fjernsynet. Det var helt uvirkeligt. Ville det blive en gentagelse af tidligere tider? 1956 og 1968? Ville der komme kampvogne i gaderne? Hvor vidt ville det gå?
Men de handlede ikke, Gammelkommunisterne. I stedet slap de deres fordømte jerngreb og lod folk dernede rejse. Lod Europa få vejret. Fantastisk.
Da fjernsynet viste billederne af Murens gennembrydning og de glade mennesker, der jublede og dansede og begyndte at myldre, forekom det helt uvirkeligt. Vi sad nærmest med åbne munde og troede knapt vore egne øjne. Vi spurgte os selv, om dette her kunne ende godt. Det gjorde det jo altså, og tak for det.
Det var svært ikke at løbe ud på vejen og juble.
Venlig hilsen
Charlotte Kaiser Stahr
Jerntæppet,s ikon/symbol
Kære Irene,
Muren symboliserede jerntæppet, og i samme øjeblik ungarerne åbnede grænsen, havde symbolet, berlinmuren mistet sin værdi, at bl.a tyskerne lige skulle gnide sig i øjnene og knibe sig i armen, er jo forståeligt nok.
Men længe inden muren faldt, vidste Jeg at den ville falde, og at faldet allerede var indbygget ved opførelsen, så det er evnen til at se, høre og forstå. 1½ år før borgerkrigen advarede Jeg min ven mod at tage på bil-ferie til Yugoslavien, de var kun de allerfærreste der anede, kunne høre, hvor det bar hen.
Og 'Oresundsbron' fatter heller ikke at De administrerer og vedligeholder en berlinmur, der uundgåeligt må falde, på menneskets vej ud af diktaturet.
Venlig hilsen, Holger
Fatter tyskerne heller ikke noget?
Kære Holger Jørgensen
Måske fatter tyskerne heller ikke, hvornår de for første gang kunne krydse den forhadte mur. Det officielle jubilæum ligger i hvert fald den 9. november.... http://www.mauerfall09.de/ ?????
Men måske du kunne begrunde dit synspunkt lidt mere?
Med venlig hilsen Irene Berg Sørensen, journalist videnskab.dk
Muren faldt i Ungarn,
Det er ikke man. 9 nov. men LØR D 7 NOV 2009 der er 20-års-dagen for murens fald, og det var i Ungarn på grænsen til Østrig. Det var danskernes første oplysning om murens fald, i en radioavis 7 nov 1989, men De opfattede det ikke, og har stadig ikke fattet det.
Den næste berlinmur der falder bliver Øresundsbroen.
Med venlig hilsen, Holger