Benægt, benægt, benægt: Eva Kjer Hansen gjorde som 31 ministre før hende
Benægtelse er favoritstrategien blandt skandaleramte ministre i Danmark. Eva Kjer Hansen (V) er blot det seneste af en lang række eksempler kortlagt i et nyt speciale.
Ifølge et nyt speciale, forsøger langt hovedparten af de ministre, der havner i skandalesager, at unddrage sig ansvaret. Det skyldes, at ministre og politikere er panisk bange for at indrømme fejl. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-381331438/stock-photo-front-view-of-the-main-building-and-the-platz-in-front-of-christiansborg-slot-palace-in-copenhagen.html?src=ftWFglx128UvdZM-qMmv1g-1-2" target="_blank">Shutterstock</a>)

Danske ministre er ikke meget for at erkende deres fejl. Når de bliver trængt op i en krog, nægter hovedparten af dem, at der skulle være tale om en fejl eller, at de selv har et ansvar.

Det viser et speciale bedømt til karakteren 12 fra statskundskab på Aarhus Universitet.

Det nyeste eksempel på en minister, der forsøgte at undvige sit ansvar er Eva Kjer Hansen (V), der har trukket sig fra posten som miljø- og fødevareminister. For nyligt måtte den daværende minister stå skoleret til en høring i Folketinget og efterfølgende samråd om udregningerne i Landbrugspakken (se sidehistorien under artiklen).

Hun håndterede kritikken med en helt klassisk problembenægtelse.

»Folketinget er ikke blevet vildledt. Jeg har lagt alle tal og forudsætninger åbent frem. Jeg har også gennemgået dem med de partier, der var interesserede,« sagde sagde Eva Kjer Hansen til Jyllands-Posten oven på høring og samråd.

31 af de 35 seneste ministerskandaler har benægtet, der var et problem

Benægtelsesstrategien har mange ministre før hende fulgt. 

Fakta

Bag specialet står Signe Egmose og Mikkel Stamp Møller fra statskundskab på Aarhus Universitet.

Specialet blev bedømt til den højeste karakter på skalaen og har titlen 'Når lokummet brænder - en kortlægning og analyse af skandaleramte ministres brug af præsentationsstrategier'.

Specialet definerer en ministerskandale som en skandale, der involverer en politisk institution, en politisk proces eller en beslutning, som en minister har ansvar for - eller ministerens personlige handlinger både i rollen som minister og som privatperson. Følger man den definition, oplevede det politiske Danmark alene i årene 2008 til 2014 hele 35 ministerskandaler. Det gælder eksempelvis:

  • Udenrigsminister Lene Espersen (K), der prioriterede ferie frem for arbejde.
  • Justitsminister Morten Bødskov (S), der løj om årsagen til, at Retsudvalgets besøg på Christiania blev aflyst.
  • Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der var med til at overbetale privathospitalerne
  • Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), der blev informeret om et muligt hul i loven, men ikke viderebragte informationen til Folketinget.

Fælles for 31 af de 35 eksempler på ministerskandaler er, at ministeren i et eller andet omfang benægtede, at der var et problem, viser specialet fra statskundskab på Aarhus Universitet, der har undersøgt ministrenes håndtering af skandalerne.

Politikere er panisk angste for at indrømme fejl

Specialets kortlægning af, at langt hovedparten af de ministre, der havner i skandalesager, forsøger at unddrage sig ansvaret, er ikke noget, der overrasker Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet og forfatter til talrige bøger om politisk kommunikation.

»Det stemmer godt overens med mine observationer. Ministre og politikere er panisk bange for at indrømme fejl. Alle mennesker begår jo fejl, men i politik begår man åbenbart aldrig fejl,« siger Christian Kock, som mener, at det hænger sammen med, at politikerne er bange for at blive udstillet i medierne, hvis de erkender en fejl.

Skandaleramte ministre handler strategisk

I specialet undersøger forfatterne samlet set 1.071 udtalelser fra ministrene i de 35 skandalesager, så der er tale om et solidt datagrundlag.

De to specialeskrivere har kodet hver enkelt udtalelse efter, hvilken præsentationsstrategi ministeren anvender, og hvornår i forløbet (se tabellen nedenfor).

Tabellen viser specialets typer af præsentationsstrategier og niveauet af skyldsunddragelse. (Kilde: Signe Egmose og Mikkel Stamp Møller)

Ifølge Peter Bjerre Mortensen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og vejleder på specialet om ministerskandaler, er Eva Kjer Hansens ageren netop et eksempel på en minister, der gik efter en fuldtonet skyldsunddragelse.

Det gjorde hun med en præsentationsstrategi, der bestod af problembenægtelse kombineret med modangreb. I specialets terminologi er der dermed tale om det højeste niveau af skyldsunddragelse, som typisk bruges i skandalernes indledning. Dermed gjorde Eva Kjer Hansen som utallige andre ministre før hende.

»Det er meget præcist at sige, at hun er der, hvor der er tale om en problembenægtelse eventuelt koblet med et lille modangreb,« siger Peter Bjerre Mortensen med henvisning til ministerens udtalelse efter høring og samråd.

Eva Kjer Hansen skubbede ansvaret fra sig

Modangrebet ser Peter Bjerre Mortensen i Eva Kjer Hansens udtalelse efter problembenægtelsen, hvor hun indirekte kritiserer de Konservative for ikke at have læst materialet bag Landbrugspakken ordentligt:

»Det havde været fint, hvis der havde været en lille stjerne, som havde husket folk på, at det er år 2012, der er udgangspunktet,« sagde hun til Jyllands-Posten ved den lejlighed (se sidehistorien under artiklen).

Dermed skubbede hun noget af ansvaret fra sig og skød en del af ansvaret tilbage til de Konservative, der har været bannerførere i kritikken af udregningerne i Landsbrugspakken.

Ifølge specialet er Eva Kjer Hansens ageren et klassisk eksempel på en minister, der gik efter en fuldtonet skyldsunddragelse. Derved forspildte hun en oplagt mulighed for at erkende en mindre, teknisk fejl og dermed komme ud af sagen med styrket troværdighed. Eva Kjer Hansen skal nu være almindeligt medlem af Folketinget. (Foto: <a>Folketinget&lt;/a&gt;)

Specialet viser også, at selvom ministre ofte indleder med en fuldtonet skyldsunddragelse, ændrer de strategien, hvis skandalen ikke slipper dem. Typisk vil de efterhånden skrue ned for deres forsøg på at løbe fra ansvaret.

Skandalen kunne have betydet øget troværdighed

Ifølge Christian Kock forspildte Eva Kjer Hansen en oplagt mulighed for at erkende en mindre, teknisk fejl og dermed komme ud af sagen med styrket troværdighed.

»Det ordentlige at gøre i den situation havde jo været et erkende, at den måde tallene var stillet op på, kunne være problematisk. Hun kunne med fordel have erkendt, at landbrugspakken giver en let forøgning af kvælstof de første år, men pakken hjælper landbruget og ikke er skidt for miljøet på sigt.«

God skandalehåndering kræver mod

Ifølge retorikprofessoren går der sandsynligvis noget tid, før en minister vil håndtere en skandale, som han selv anbefaler. Det kræver nemlig, at de tør at gå mere efter, hvordan vælgerne tænker, end hvordan de bliver omtalt i medierne.

»Problemet er, at politikere tror, at det medierne skriver eller siger, er det altafgørende. De har ikke opdaget, at vælgerne i høj grad tænker anderledes og er ved at være trætte af politikernes udenomssnak,« siger Christian Kock.

Selvom ministrene er i centrum for specialets undersøgelse, er en afsluttende pointe, at vi som borgere og vælgere i Danmark også kan spille en rolle. Eksempelvis skal vi være ekstra kritiske over for ministrenes udtalelser i medierne, hvis en skandale udspiller sig tæt på et valg.

Specialet indikerer nemlig, at ministrene i denne situation i endnu højere grad vil forsøge at unddrage sig ansvaret.

Forstå sagen om landbrugspakken på to minutter:

Ifølge Miljø- og fødevareministeriet er formålet med Landbrugspakken, at den »skal gøre fødevare- og landbrugserhvervet bedre rustet til at producere mere, øge eksporten og medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark – i samspil med natur og miljø.«

2. december 2015: Blå blok bliver enige om en landbrugspakke

13. februar 2016: Berlingske skriver, at beregninger for landbrugspakkens miljøpåvirkning er misvisende. Det skyldes især, at beregningerne bygger på forskellige tidsmæssige perioder. Miljø- og fødevareministerens troværdighed betvivles.

15. februar 2016: Berlingske kommer i besiddelse af et notat, der viser, at Eva Kjer Hansen fra starten har været klar over, at regnemetoderne kan komme i konflikt med de gældende EU-regler.

15. februar 2016: Det bliver klart, at landbrugspakken vil betyde miljømæssige forringelser. Det udløser ønske om en eksperthøring og ministeren bliver kaldt i samråd.

23. februar 2016: Under eksperthøringen i Folketinget d. 23. februar slår flere forskere fast, at Eva Kjer Hansen har ageret vildledende.

23. februar 2016: På et samråd erkender Eva Kjer Hansen, at »det havde været fint, hvis der havde været en lille stjerne, som havde husket folk på, at det er år 2012, der er udgangspunktet,« men fastholder samtidig, at både baggrunden for beregninger og forbehold er lagt åbent frem.

25. februar 2016: Sagen bølger frem og tilbage og kulminerer, da en samlet rød blok anmoder om en hasteforespørgsel til miljø- og fødevareministeren med følgende ordlyd: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren forholder sig til, at et flertal i Folketinget har tilkendegivet sin mistillid til ministeren?” Konservative medgav samme dag, at de støttede, at hasteforespørgslen gennemføres.

27. februar 2016: Eva Kjer Hansen trækker sig som miljø- og fødevareminister.

Kilder: Jyllands-Posten, Berlingske, Politiko.dk, TV2