Bekymring for børn med homoseksuelle forældre
De fleste nordmænd støtter homoseksuelle pars ret til at gifte sig, men langt færre mener, at de bør have lov til at adoptere børn.

Norge var i 2009 først ude i Norden med at tillade ægteskab mellem homoseksuelle. Ægteskabsloven giver også ret til at adoptere børn, men folk har delte meninger om, hvorvidt dette er godt for børnene.
I et nyt studie er 1.246 nordmænd blevet spurgt om, hvad de tænker om dette.
Lidt over halvdelen af dem ville ikke give fuld støtte til lige adoptionsrettigheder for homoseksuelle og heteroseksuelle ægtepar.
»Der er stor støtte til lige ægteskabsrettigheder i vores udvalg, men der er noget mindre støtte til lige forældrerettigheder,« siger forsker Ragnhild Hollekim, som har ledet studiet.
»En forskel er, at mens ægteskab er en aftale mellem to voksne, er der et barn med i billedet, når det gælder spørgsmål om adoption.«
Bekymret for mobning
60 procent af de, som svarede på undersøgelsen, mener, at seksuel orientering ikke har nogen betydning for om folk bliver gode forældre.
Mange mener alligevel, at lige adoptionsrettigheder for alle par vil kunne have negative konsekvenser for børnene.
»Mange er bekymrede for, at børnene bliver mobbet, og mange spørger, om samfundet er klar til homoseksuelle forældre,« siger Ragnhild Hollekim.

Kun 40 procent af de adspurgte mener, at samfundet er klar til at børn vokser op med homoseksuelle forældre. 60 procent mener enten, at samfundet ikke er klart, eller at dette er et spørgsmål, de ikke kan svare på, fordi de er usikre eller ikke har en mening om det.
Et dyk ned i forskningslitteraturen kan bidrage til at reducere flere af bekymringerne om børn, som vokser op med homoseksuelle forældre.
»Der er relativ meget forskning i, hvordan børn med homoseksuelle forældre klarer sig. Og hovedtendensen er, at de klarer sig lige så godt, som andre børn.«
Homoseksuelle fædrepar
Ragnhild Hollekims studie viser, at folk er mest skeptiske over for homoseksuelle mænd som forældre.
Cirka en tredjedel af mændene, som blev spurgt i undersøgelsen mener, at homoseksuelle mænd i parforhold børn have lige adoptionsrettigheder som heteroseksuelle par, mens næsten halvdelen af de adspurgte mener, at de ikke bør have lige rettigheder.
16 procent sagde, at de er usikre eller uvillige til at tage stilling til spørgsmålet.
Kvinderne, som blev spurgt, var mere positive over for homoseksuelle mænds adoptionsrettigheder. 57 procent sagde, at homoseksuelle mænd i parforhold bør have de samme adoptionsrettigheder som heteroseksuelle par, mens 27 procent var uenige.
Mere positive over for lesbiske mødre
Både mænd og kvinder er mere positive over for lesbiske pars adoptionsrettigheder, og Ragnhild Hollekim siger, at dette er i tråd med international forskning.

Et flertal på 61 procent af de adspurgte kvinder støttede lesbiske pars ret til at søge om adoption, mens en fjerdedel var uenige.
Også her er mænd mere skeptiske. Mens 40 procent mener, at lesbiske par bør kunne søge om adoption på lige linje med heteroseksuelle, så mener 44 procent at dette ikke bør være lov.
Stigende støtte
Relativt mange af de som var med i studiet, er usikre på, hvad de mener, og det kan tyde på en stigende støtte til homoseksuelle pars rettigheder, siger Ragnhild Hollekim.
»En del af den udtalte bekymring knyttet til, hvordan børn med homoseksuelle forældre har det, synes at være blevet erstattet med en mere afventende eller usikker holdning til spørgsmålet. Denne bevægelse har vi tolket som mere åbenhed.«
En sammenligning af Ragnhild Hollekims studie med en anden undersøgelse fra 1998 viser, at nordmænd bliver stadig mere positive over for forældrerettigheder for homoseksuelle par.
Kun 25 procent af de, som var med i 1998-studiet mente, at rette til at adoptere ikke bør handle om forældrenes seksuelle orientering. I Ragnhild Hollekims studie er antallet fordoblet til næsten halvdelen af alle mænd og kvinder, som blev spurgt.
»Vores fund indikerer, at der er mindre bekymringer for børn, som vokser op med homoseksuelle forældre. Der ser derfor ud til at være en bevægelse i befolkningen, når det gælder disse spørgsmål,« afslutter hun.
© sciencenordic.com Oversættelse: Julie M. Ingemansson
Relaterede artikler
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Spøjs effekt: Lommepenge bekæmper HIV hos afrikanske piger
25. maj 2013 kl. 11:13Informerende kampagner har ikke vist den store effekt i kampen mod HIV hos unge afrikanske kvinder, og derfor skal vi gribe til et andet våben. Vi skal betale dem penge for at blive i skolen, mener sydafrikansk forsker. -
Antikrist afsløret
24. maj 2013 kl. 13:58CLASSIC: Hvem er Antikrist? Spørgsmålet har optaget matematikere, bibelkyndige og historikere i næsten 2.000 år. I 1985 fandt en amerikansk ingeniør endelig svaret. -
Marlene Wind: Forskningsbaseret debat kræver robuste formidlere
24. maj 2013 kl. 09:42Forskning og journalistik er to forskellige genrer. Derfor skal forskere ikke være bange for, at formidlingen bliver uvidenskabelig, siger professor Marlene Wind, som selv undgår at udtale sig om noget, hun ikke har forsket i.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
23/05
-
22/05
-
19/05
-
23/05
-
23/05
-
21/05
-
21/05
-
23/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Dansk opdagelse: Koranen blev oversat tidligere end man troede
24. marts 2011 kl. 03:55 -
Selvmord: Når foråret dræber
16. marts 2010 kl. 10:57 -
Kan man spare søvn op?
21. oktober 2012 kl. 09:23
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor læsper man?
22. maj 2013 kl. 10:34 -
Hvordan lavede man fontæner uden el?
20. maj 2013 kl. 10:21
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
11:02
-
10:37
-
10:18
-
09:57
-
09:36
Mest sete video
-
Forsker bygger unikt byhus af containere
20. maj 2013 kl. 12:19
Seneste kommentarer
-
Af Steen Ahrenkiel for 4 minutter 51 sekunder siden
[Klima-opråb: DR og TV 2 skal lægge stilen radikalt om]
-
Af Lars Steffensen for 7 minutter 12 sekunder siden
[Hvorfor kan vi ikke styre os?]
Seneste blogindlæg
-
Et sundt og bæredygtigt samfund starter i skolen
Af Pernille Malberg Dyg, Lektor, ph.d. og cand.tech.soc. -
Lydbranding – En database over litteraturen på området
Af Nicolai Jørgensgaard Graakjær, Professor (mso)
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















De 16% der er uvillige til at tage stilling er helte!
For hvordan kan man dét. Det kommer jo helt an på HVEM det handler om.